Hulubulu - bryster hvor er I henne?

Der er vist ingen af os, der har været gravide og ammet, der ikke – når vi kommer lidt til os selv oven på barselstågerne – har kigget ned på vores bryster. Og så kigget lidt længere ned og fundet dem og blevet lidt overrasket over, hvordan de tager sig ud.

Vi vidste jo godt, at de ville ændre sig, det havde vi hørt. Som min veninde siger: ‘Man står tilbage med to tennissokker med en femmer i enden’.

Men er det nødvendigvis sådan, det bliver? Hvad er det, der sker med de bryster?

Det ved Rikke Berthelsen, som er jordemor med speciale i amning og arbejder på Rigshospitalets barsels­hotel. Hun forklarer, at vores bryster udvikler sig gennem hele livet.

Allerede når vi bliver født, har vi de grundlæggende bryststrukturer, og i puberteten dannes der mælkegange, der deler sig og danner knopformede ender, som senere bliver til mælkeproducerende kirtler.

Udviklingen sker under påvirkning af blandt andet østrogen, og hver gang vi gennemgår en menstruationscyklus, videreudvikles brysterne en lille smule.

– Når vi bliver gravide, vokser brysterne. De fleste kvinder oplever brystspændinger i den tidlige graviditet, og det er, fordi det mælkeproducerende kirtelvæv udvikler sig, og gangene bliver mere forgrenede, mens mængden af fedtvæv aftager. Huden på brysterne kommer til at virke tyndere, og blod­årerne bliver tydeligere, forklarer hun.

Det er ikke amningens skyld

En anden ting, mange gravide lægger mærke til, er, at det brune område omkring brystvorten vokser, det samme gør de små kirtler (der hedder Montgomerys kirtler), og de bliver mere tydelige. Disse kirtler indeholder blandt andet duftstoffer, som menes at have en positiv virkning på barnets evne til at finde vorten.– Brystvorten vokser, specielt lige op til og i de første dage efter fødslen, og brystvorten bliver mere følsom for berøring. Det har flere fordele. Brystvorten bliver mere følsom for den stimulation, der kommer, når barnet sutter, så brystet bliver bedre til at producere mælk. Samtidig vil en øget følsomhed i vorten gøre, at den reagerer ved berøring – også fra barnet – og brystvorten rejser sig mere og er nemmere at få fat i, når barnet skal sutte. Alt dette sker på grund af påvirkning fra forskellige hormoner fra blandt andet moderkagen, fortæller Rikke Berthelsen. Når du efter fødslen har født moderkagen, ændrer dine hormoner sig, og din krop omstiller sig fra at være gravid til at skulle være ammende og mælkeproducerende.Ud over at dine brystvorter som nævnt vokser, begynder dine bryster i dagene efter fødslen at føles tungere og varmere, og blodårerne bliver endnu tydeligere.Selve det, at brystet begynder at producere mælk, er hormonelt betinget, så mælken vil løbe til brystet, om det bliver stimuleret eller ej.Men det har på længere sigt stor betydning, om brystet bliver stimuleret – altså om du ammer eller malker ud.– Brystets udvikling fra ‘kvindebryst’ til ‘ammebryst’ foregår primært i graviditeten, så brystforandringer kan ikke undgås ved, at du undlader at amme. Mange tror, at det er amningen, der får brysterne til at forandre sig, men det er det ikke. Dine bryster vil automatisk blive lidt slappere og se lidt anderledes ud, selv om du ikke ammer, understreger Rikke Berthelsen.Hun sammenligner bryster efter endt graviditet og amning med et maveskind hos et menneske, der har været overvægtig og tabt sig meget – udvidelsen i huden gør, at maveskindet aldrig vil blive, som det ville have været uden først at blive udvidet og så skrumpe ind igen.

Slappe bryster er uundgåelige

Så sådan er det: Dine bryster ændrer sig, når du gennemgår en graviditet. Punktum.Og selv om de fleste af os, når alt kommer til alt, synes, at det er en lav pris at betale, kan vi nok også godt drømme os tilbage til de bryster, vi havde engang. Måske er det ikke så mærkeligt.Sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal peger på, at det i den moderne verden i høj grad er ens krop, der symboliserer og definerer, hvem man er.Man er ikke som i tidligere tider determinerede af klasseroller, og de færreste vrænger på næsen, hvis man ikke læser avis eller er dum i nakken – men kroppen skal være i orden, for en smuk krop er et tegn til omverdenen om, hvem man er, og at man gør det godt. Kroppen er hævet over ånden i år 2015.– De senere år er det jo blevet sådan, at du for mellem 20.000 og 50.000 kroner kan købe dig til lækre bryster, som du før kunne købe en lækker jakke. Så kvinder, der har ærgret sig over små eller slappe bryster har kunnet købe sig til idealet om den smukke krop, siger Birthe Linddal og påpeger, at den kvindelige krop ikke er bygget til at være superslank hele livet, og at slankheden går ud over brysternes størrelse.– Generelt kan man sige, at hvis du er åleslank, har du som regel ikke en særlig synlig barm, men nu sker der en forvridning. Barbie-idealet, man i 80’erne omtalte som urealistisk, er blevet realistisk. Nu er der mange kvinder med helt flad mave og store og ungdommelige bryster på grund af indgreb. Normen for det normale flytter sig, forklarer sociolog Birthe Linddal.

Unge bryster er hotte

Idealet i dag dikterer slank krop og store, faste bryster, særligt fordi vi lever i en tid, hvor ungdommen er idealiseret.

Vi vil have unge stjerner, unge ministre, og vi vil se unge ud. Og det er langtfra alle, der fra naturens side er gearet til at leve op til det ideal.

– Moderskabet forandrer kvinders liv fundamentalt, men det er den store konflikt at hengive sig til det. Det er krævende, og tidligere lå accepten af kvinden i familien; hun blev anerkendt som den gode mor. I dag får hun ikke anerkendelse for at være en god mor, men for at gøre det godt på et krævende arbejdsmarked og for at se godt ud.

– Det handler meget om at tage sig ud, og man forventer af hende, at hun er smuk. Det er ikke så tilgiveligt ikke at gøre det, og der er ikke meget: ‘Hun har jo små børn derhjemme’. Tværtimod er der anerkendelse i tilkendegivelser som ‘Gud, man kan ikke se på dig, at du har født’, siger Birthe Linddal.

Hun mener, at man er langt bedre stillet ved i højere grad at tage livets betingelser på sig frem for at kæmpe for at være noget andet.

– Mange sammenligner sig med offentlige personer på for eksempel film og tv, men de glemmer, at en del af deres job er at tage sig godt ud. Moderne kvinder måler sig på en urealistisk vægt. Man ser ud, som man gør, så hvorfor bruge energien på den kamp i stedet for på det, der gør livet værd at leve – at gå en tur, lege med sine børn, holde en fest eller bade i havet?

LÆS OGSÅ: Elsk din krop, mor!

LÆS OGSÅ: Fup og fakta om dine bryster

LÆS OGSÅ: Vi tester amme-bh'er