Dit barns sanser: Synssansen

Forestil dig, at verden er sort/hvid, og alt ser udflydende ud. Kun lys og  mørke og uskarpe omgivelser, som dem kameraet viser dig, inden du får stillet skarpt. Sådan ser dit lille barn verden, når det bliver født.

“Barnet er trænet i lyd, temperatur, former, smag og bevægelse, men har ingen erfaring med synssansen med fra sin tid i livmoren,” fortæller børnelæge Olav Bennedbæk.

Læs også:
Dit barns sanser: Lugtesansen
Dit barns sanser: Smagssansen

De ting, en helt nyfødt ser, fylder derfor ikke meget i barnets bevidsthed. Barnet skal først lære at tolke synsoplevelserne efter fødslen, før synet for alvor får betydning. Det betyder dog ikke, at den nyfødte er uimodtagelig for synsindtryk. Helt fra fødslen kan dit barn nemlig skelne mellem lys og mørke, og nyfødte, selv for tidligt fødte, reagerer på lys.

Hyggelig ammeafstand
I de første uger kan baby kun fokusere meget tæt på sig selv, 20-30 centimeter. Det er her, den såkaldte ‘ammeafstand’, du måske har hørt om, kommer ind i billedet. Kun ting og ansigter inden for denne afstand vil fremstå skarpt for den lille. Og naturen er altså så udspekuleret, at det er præcis den afstand, der er mellem jeres ansigter, når du ammer guldklumpen.

Men selv om din nyfødte ikke kan fokusere på lang afstand, kan hun dog godt skelne konturerne og kontrasterne af et langt, lyst hår fra et mørkt, også over længere distancer. Efter de første fire uger begynder baby at kunne stille skarpt på andet end kontraster, og efter halvanden måned kan dit barn kende jeres glade ansigter. Så begynder baby at få styr på øjnene.

“Øjnene er noget af det første, det lille barn lærer at styre. Når det er to-tre måneder gammelt, følger det ting, du viser, med øjnene.

Hvor god barnet er til at gribe efter dem, hænger mere sammen med de motoriske evner,” fortæller Olav Bennedbæk. På samme måde er det en længere proces for barnet at få de ting, hun ser, til at give mening og sammenhæng.

“I takt med hjernens udvikling lærer barnet efterhånden at koble de ting, det ser, sammen med noget, der giver mening – præcis som når vi voksne ser en bil som vores egen og tænker, at det er vores mand eller kone, der kommer hjem,” forklarer børnelægen.

Mors sjove ansigt
Synssansen vinder gradvist større indpas i barnets verden og bliver med tiden den allervigtigste sans.

“Hos primater – som vi mennesker – er synet den vigtigste sans. Det handler om, hvor stor en del af hjernebarken, vi bruger på at tolke sansen, og der fylder synet mest hos mennesker. Når barnet runder sit første halve leveår, vil synssansen være blevet den dominerende og vigtigste sans for det,” fastslår Olav Bennedbæk.

Udviklingen af både øjet og synssansen tager tid og kan ikke forceres. Men du kan godt stimulere dit barns lyst til at lære og undersøge ved at give hende noget spændende at se på. Her er dit ansigt er et af de bedste værktøjer. Bevægelser med øjne og munde giver masser af synsindtryk for dit barn og er noget af det, der fænger allermest i den første lange tid.

Der er også masser af læring i et ansigt for baby, der både skal se og opfatte, at du smiler eller rækker tunge, og med tiden skal finde ud af at gøre det samme. Det kræver en god portion tålmodighed, både for dig og den lille, men er samtidig sjovt og hyggeligt. Du kan godt købe legetøj i forskellige farver og mønstre til at stimulere din baby, men sørg også for, at der er noget at ‘hvile’ øjnene på.

“Barnet er jo nysgerrigt af væsen og vil selv vise interesse for forskellige ting hen ad vejen. Derfor bør barnet altid have mulighed for at se på noget spændende – men også for at vælge det neutrale,” minder Olav Bennedbæk om.

Læs videre på næste side >>

Pas godt på sollyset
Selv om du gerne må begrænse dig lidt, når det gælder både farver og mængden af ting at kigge på, er der ikke så mange synsmæssige indtryk, du for alvor skal beskytte din nyfødte imod for at passe på synet. Én ting skal du dog være opmærksom på, nemlig sollys.

“Det voldsomme lys kan direkte ætse nethinden. Derfor er det meget vigtigt, at barnet aldrig kan kigge lige op mod solen,” råder børnelægen. Sørg altid for en god afskærmning, som kan forhindre den mulighed, og suppler eventuelt med solhat og 100 % UV-beskyttende solbriller.

Hav dog i baghovedet, at kun helt specielle solscreens, som bruges til observationer af solen, beskytter synet mod ødelæggelse af strålerne. Alle andre ting – herunder blitzlys – behøver du til gengæld ikke at bekymre dig om.

“Det kan gøre barnet bange, men det gør ikke noget skadeligt ved øjet,” forsikrer Olav Bennedbæk.

Sådan fungerer øjet
Linsen forrest i øjet er der, hvor lyset kommer ind i selve øjet. Her brydes lyset, så det kan samles på nethinden. Det punkt, hvor lyset samles, kaldes brændpunktet, og det skal ramme netop på nethinden, ligesom et kamera, hvor du stiller skarpt. Er du langsynet, er afstanden mellem øjets linse og bagvæg for kort i forhold til linsens krumning. Brændpunktet er derved bag nethinden.

Er du nærsynet, er afstanden for lang, så brændpunktet her er foran nethinden. Hos det nyfødte barn,

hvor øjet er kort, er linsen tilsvarende meget krum. Afstanden mellem øjets linse og øjets bagvæg øges gradvist frem til syvårsalderen. På det tidspunkt vil synet være neutralt.

Læs også:
Dit barns sanser: Lugtesansen
Dit barns sanser: Smagssansen