Hvad sker der inde i din babys hjerne?

Når chimpanseungen lander på jorden efter fødslen, går der ikke længe, før den selv klamrer sig til sin mor, mens hun frit løber og klatrer rundt uden at bekymre sig om sin unges sikkerhed. Når din baby bliver lagt på din mave efter fødslen, kan han snuse søgende efter brystmælk, men han er dybt afhængig af sine forældre for at overleve. 

Ved fødslen vejer chimpansens hjerne allerede 60 procent af sin endelige vægt. Menneskehjernen er kun 20 procent udviklet.

– Som nyfødt kan din baby se, høre lugte, smage og føle, men egenskaber som at huske, tænke tilbage og forestille sig noget er endnu slumrende. Stort set alle celler i hjernen er dannet, men kun de mest basale fungerer, forklarer Susanne Freltofte, som er neuropsykolog og forfatter. 

LÆS OGSÅ: Forstå dit barns hjerne og bliv hørt!

Til gengæld har fosteret i maven et såkaldt nervemønster af et ansigt klar i hjernen, som gør, at det reagerer i det øjeblik, det ser dit ansigt – den nyfødte genkender et ansigt. Smart, fordi den lille har brug for hjælp til at overleve. 

Sender vigtige signaler

Den første tid uden for din trygge mave kan være hård, og din baby bliver stærkt påvirket af omgivelserne, fordi dens hjerne endnu kun evner at være i nuet. Lyset på hospitalsstuen kan virke skarpt, omgivelsernes bevægelser er hurtige, og lydene er langt kraftigere end inde bag mave og fosterhinder. 

– Babyen ved ikke, hvad han eller hun vil, men kan mærke og sanse behag og ubehag. Gråd er et signal til dig om, at din baby ikke ved, hvad den har brug for, men den har brug for, at du gør noget, så ubehaget forsvinder. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne fanger signaler og sætter ord på, for din baby lærer hurtigt at aflæse klangen i din stemme, siger Susanne Freltofte. 

LÆS OGSÅ: Tigerspring: Tag et kig ind i babys hjerne

Når de smås reaktioner på omverdenen på et splitsekund kan skifte fra smil til ustoppelig gråd, er det, fordi de dele af hjernen, der bearbejder følelser, endnu ikke er modnet helt. Den nyfødte babyhjerne huser endnu ikke som sådan tanker, men kun umiddelbare reaktioner og sansninger. 

– Den del af hjernen, der er til at skrive dagbog med, fungerer ikke endnu. Din baby kan ikke huske, men genkender situationer og sansninger. Det er også derfor, at alene lyden fra et dørhåndtag kan få din baby til at falde til ro, allerede før du er nået ind i rummet, siger Susanne Freltofte. 

For din babys hjerne forbinder sansningen med oplevelsen af, at du kommer ind ad døren for at sige godnat, finde sutten i sengen eller ae kinden. 

– Hvis hukommelsen består af skuffer, kan babyer genkende skuffens indhold, når den åbnes, men de leder ikke efter skuffen.

Tre måneders uro

Allerede når dit barn møder verden, har dets hjerne adgang til et fuldt følelsesrepertoire, da følelser skabes i de dybe hjerneområder, som fungerer ved fødslen. Men først senere lærer hjernen at skrue op og ned og vurdere, om forskellige reaktioner er passende. Og derfor stikker din baby måske i et vræl, der virker en anelse ude af proportioner. Den bedste måde at tackle det på, når din baby bliver ulykkelig på puslebordet eller på vej ned i barnevognen, er med dit kropssprog at vise, at du ser og forstår, at barnet er ked af det. Herefter kan du med stemmen vise, at du har en ide til, hvad der kan hjælpe.

– Så oplever barnet, at du siger ‘du er okay. Jeg kan godt lide dig, selv om du er besværlig for mig’. Hvis du vender ryggen til de negative følelser, oplever barnet skyld og skam. Men det er også negativt at gå fuldkommen med på den negative følelse ved at græde højlydt med. Så går du i symbiose uden at vise vej, siger Susanne Freltofte.

LÆS OGSÅ: Støt din baby i tigerspring

Når din babys hjerne efter fødslen fortsætter udviklingen, skal den bruge ro, mælk og ikke mindst søvn, lyder rådet fra jordemor Ditte Bach. Men det med søvn kan godt være svært – især de første måneder. Og her spiller hjernen faktisk også ind. Man taler nemlig om, at barnet mangler et ‘fjerde trimester’ i maven og derfor stadig er meget umodent, når det kommer til verden. Det kan gøre, at alt virker mere voldsomt, især de første tre måneder uden for livmoren. 

– De første tre måneder af barnets liv er nervebanerne endnu ikke indkapslet i fedt. Når de efter tre måneder er beskyttet med fedt, vil der være mindre støj på linjen. Det er derfor, mange børn falder mere til ro på det tidspunkt, siger Ditte Bach. 

Flytter fokus

Når I kommer hjem fra hospitalet, er det vigtigt at huske, at dit nyfødte barns hjerne endnu ikke er i stand til at sortere i oplevelser og derfor reagerer kraftigt på påvirkning. Pludselig stikker dit barn i et vræl, mens I ellers lå og puttede i sofaen. Humørskifte er en udfordrende, men uundgåelig del af den første tid med et spædbarn. Situationer kører skævt, og du finder dig selv i vildrede med et skrigende barn på armen. Men her kan netop din babys endnu uudviklede hukommelse være en hjælp, der er værd at huske, mens stresshormonerne ruller gennem årerne ved lyden af hjerteskærende spædbarnsgråd. 

– Hvis du er helt i vildrede, kan du lægge din baby på et tæppe i sofaen og lad ham eller hende ligge lidt, før du så vender tilbage med en ny metode. På den måde lukker barnet den skuffe i hjernen, der rummer den forrige oplevelse, og starter automatisk på en frisk, fordi den simpelthen har glemt episoden, råder Susanne Freltofte. 

Og ellers er det bare med at vugge den lille. Det handler ikke bare om tryghed og genkendelsens glæde, når mange babyer falder til ro af at blive vugget på en arm eller i en vugge. Din babys hjerne kan også lide bevægelsen, forklarer Susanne Freltofte. 

– Når du vugger din baby, påvirker det ligevægtssansen, som hjælper med at få de forskellige sanseindtryk til at hænge sammen. Når vi er ude at sejle, er det ligevægtssansen, der gør, at vi ikke bliver søsyge, fordi vi forbinder følelsen af at blive vugget med synet af bølger. 

Først når dit barn fylder et år, vil dets hjerne veje 60 procent af den endelige voksenvægt, som chimpansens gør allerede ved fødslen. 

Men hvorfor bliver menneskehjerner ikke mere færdige før fødslen? Forskernes bedste bud er, at menneskebarnet er nødt til at blive født efter ni måneder på grund af hovedets størrelse. Fik det tre måneder mere i livmoren, ville det ganske enkelt ikke være muligt for moren at presse barnet ud.