Fuldtidsjob og små børn i en stor stressende pærevælling er ikke være den eneste løsning.
Vores Børn

Hvorfor er vi så bange for at sætte karrieren på vågeblus de år, vi har små børn?

Jeg kan se, hvordan mit "jeg" før børn langsomt smuldrer væk. Og det er gået op for mig, at det faktisk er det bedste for vores familie.

Af Amalie Nebelong 05.okt.2015 Børn
Faktaboks

Amalie Nebelong (f. 1984)

Cand.mag. i Moderne Kultur og Kulturformidling.
Freelancejournalist hos Egmont.
Bor på Østerbro i København med sin mand og to børn på 4 og 2 år.

For nylig var jeg sammen med en veninde, der et par uger forinden havde født sit barn nummer to.

Hun var rigtig glad for sin skønne nye baby men syntes selvfølgelig også, at det hele var lidt udfordrende med storebror, der skulle vænne sig til det hele, en baby, der skulle ammes om natten og så videre. Og så det med pludselig at skulle imødese to børns vidt forskellige behov.

LÆS OGSÅ: Er to børn dobbelt så hårdt?

Da vi talte sammen, var det tydeligt, at hun allerede gjorde sig overvejelser over, hvordan det hele mon ville gå, når hun skulle tilbage til fuldtidsstillingen efter endt barsel. For hendes mand arbejder rigtig meget.

Hun spurgte ind til, hvordan jeg klarede det med to børn, og jeg fortalte hende, at jeg har sat min karriere på stand by i nogle år – muligvis for altid – fordi mine prioriteringer simpelthen har ændret sig, efter jeg har fået børn.

Vaske tøj og købe ind

Min venindes øjne lyste op. Hun syntes, det lød dejligt med mindre arbejde og mere tid til sine børn. Men hurtigt efter, kom der en rynke imellem hendes bryn: Ville hun stadig kunne få de udfordrende opgaver på jobbet, hvis hun gik ned i tid? Og ville hun ende med at stå for alle de ”kedelige” huslige opgaver derhjemme og føle sig som en husmor?

Til det svarede jeg, at hun nok ikke ville få de mest spændende opgaver på jobbet, men om det ikke var det værd i nogle år, hvor børnene var små? Og jo, det ville nok blive hende, der vaskede tøj og købte ind, men til gengæld ville det, at hendes mand arbejdede meget, mens hun var på deltid, gøre, at hun var mest sammen med børnene.

LÆS OGSÅ: 16 ting du aldrig skal sige til en hjemmegående mor

Det ville være hende, der oplevede børnenes glade ansigter og små arme om sig, når hun hentede dem tidligt i institutionen. Det ville være hende, der stod med alle konflikterne med ungerne om eftermiddagen, og hende, der skulle aktivere dem.

Det ville helt sikkert give hende grå hår. Men ville det til gengæld ikke være mere givende end ”udfordrende” opgaver på jobbet? Hendes chef ville helt sikkert ikke være ligeså taknemmelig som hendes børn.

Hårdt ikke at kunne købe de nyeste ‘it’-tasker

Min veninde spurgte mig ind til det økonomiske. Hvordan kunne vi undvære de tabte penge som følge af, at jeg ikke arbejder fuldtid?

Til det svarede jeg, at det selvfølgelig også er hårdt ikke at kunne købe de nyeste ‘it’-tasker og ikke kunne tage på sommerferie OG til Thailand hver vinter. Og det er også hårdt ikke at kunne købe en stor lejlighed i København. Til gengæld har jeg fundet ud af, at en taske af god kvalitet kan holde i mange år, at ungerne elsker mine svigerforældres sommerhus, og at vi kan få råd til en stor villa, hvis vi flytter til f.eks. Helsingør, som vi overvejer.

LÆS OGSÅ: Hvorfor hylder samfundet dem, der kører livet videre i samme tempo

Med risiko for at lyde frelst, sagde jeg til min veninde, at jeg syntes, hun skulle gå på deltid eller helt droppe arbejdet for en tid, hvis det kunne hænge sammen økonomisk (og det ved jeg, det kan for dem). For det er da et kæmpe privilegium, som for eksempel en singlemor ikke har, at kunne prioritere sine børn 100 procent, når de er små. Det er så få år, det drejer sig om.

Mine børn har trumfet de materielle goder

Da jeg havde talt med min veninde, kom jeg til at tænke over, hvorfor jeg selv har været så bange for at indse, at det for min familie er bedst, at det ikke både er min mand og jeg, der kører fuldtidsjobs. Og jeg må konkludere, at min største frygt ligger i, at jeg ved at arbejde deltid gør noget andet, end jeg havde forestillet mig, jeg ville.

Før jeg fik børn, var jeg temmelig karrieremindet og gik meget op i penge og materielle goder. Og det gør jeg stadig. Men mine børn har trumfet de to ting med syvmile skridt.

LÆS OGSÅ: Debat: Karrieremor eller hjemmegående – hvad er lykken?

Og jeg tror, at grunden, til at jeg er bange for at træde et skridt tilbage karrieremæssigt, er, fordi det vil være endnu en ting ved mig, der har ændret sig, efter jeg har fået børn.

Endnu et træk ved mig, jeg kan iagttage ændrer sig radikalt, fordi jeg har fået børn. Og det kan få mig til at frygte, hvem jeg er ved at blive. Et stort frådende mor-dyr? Næppe, for jeg vil altid have det psykiske – alle tankerne, der viser mig, at jeg kan andet end at være mor.

Men de næste år vil – for mit vedkommende – være uden de helt store fysiske og imponerende genstande, der beviser mit værd som menneske. Til gengæld kan jeg være der for mine børn, mens de er små, med alle de udfordringer, kedsommelige stunder og frustrationer, det også vil indebære.

LÆS OGSÅ: Går vores liv kun op i arbejde frem for familie?

LÆS OGSÅ: Simi Jan: ’Man er ikke en uansvarlig mor, når man tager væk fra sit barn’

LÆS OGSÅ: Familietid i stedet for vuggestue: Mor er hjemmegående, og far er dagplejer 


Henter...