'I Favn'-opdragelse: "Lige nu er fokus bare på børnene"
Sov sammen med dit barn, bær ham i en slynge, og am ham til han ikke selv gider længere. Det er nogle af principperne i opdragelsestilgangen ’I Favn’.
Sengen i soveværelset er mere end tre meter bred, for der skal være plads til hele familien. Hjemme hos Stefanie Trine Boutrup og hendes mand sover deres to sønner, William på fire år og Winter på et år, hver nat sammen med forældrene i den speciallavede seng. Nærhed og tæt fysisk kontakt er kerneværdier bag tilgangen I Favn, som Stefanie og hendes mand har valgt at opdrage deres børn efter.
– Vi har da flere gange fået skudt i skoene, at vi skal holde op med vores Steiner-pædagogik og hippieopdragelse, men det er altid med et smil. Og det er misforstået, at det er sådan, vi opdrager vores to sønner. Vi bruger I Favn-principperne, og andre kan se på vores familie, at det virker for os at gøre sådan, siger Stefanie.
LÆS OGSÅ: De 8 principper bag opdragelsestilgangen I Favn
At dele søvn er bare et af de i alt otte principper, som I Favn-opdragelsestilgangen er bygget på. For at danne en stærk tilknytning mellem barn og forælder er tæt fysisk kontakt ifølge I Favn altafgørende. Et af de andre otte principper foreslår derfor, at man skal bære sit barn. Her er særligt slynger og vikler populære, fordi barnet hele tiden er tæt på i dem.
Faktaboks
Hvor stammer I Favn fra?
Attachment Parenting baserer sig på en tilknytningsteori af den engelske psykolog John Bowlby og blev senere videreudviklet af den anerkendte amerikanske børnelæge William Sears.
Foreningen Attachment Parenting International blev stiftet i 1994 af to lærere og mødre, Barbara Nicholson og Lysa Parker, fra Nashville. De oplevede begge et øget behov for tæt kontakt med omsorgspersoner blandt deres elever, og det gav dem et ønske om at udbrede viden om Attachment Parenting-principperne.
I 2004 blev den danske udgave, I Favn Danmark, stiftet.
Kilder: attachmentparenting.org og ifavndanmark.dk.
Stefanies ældste søn, William, er efterhånden blevet for stor til at være i slyngen, men hun bar ham, til han var omkring to år gammel. Da han begyndte at kunne gå, blev det helt automatisk mere og mere sjældent. Den yngste søn, Winter, bærer hun stadig tit i slyngen.
Lod William vise vejen
I Favn handler om noget så simpelt som at lytte til barnets egne signaler og lade det bane den vej, forældrene skal følge. Når Stefanie og hendes mand har gjort det, har det haft stor indflydelse på sønnens trivsel.Det lyder måske lidt klichéagtigt, men jeg følte, at William viste os vejen i vores opdragelse af ham. Han var enormt ked af det, da han var lille, og det hjalp, når han blev ammet, sov i vores seng og blev båret i en slynge. Sundhedsplejersken sagde til os, at jeg kun måtte amme ham hver tredje time. Men vi fandt ud af, at han var meget mere rolig og tilpas, hvis jeg ammede ham hver halve time, så det gjorde jeg. På den måde lyttede jeg til ham og hans behov, siger Stefanie om det i dag.Men samtidig var det en hård periode. Mest af alt var det hårdt, at andre, både sundhedsplejersken og familien, havde brug for at dele deres mening om, at hun ammede sønnen for meget.– Det var en vanvittig hård periode, men det var det hele værd, når man ser på det tætte bånd, vi har fået ud af det. Og et halvt år – eller to for den sags skyld – er jo en kort periode af mit liv, men en enorm vigtig periode i mine børns liv, siger Stefanie.Og netop amning er et af de mest omdiskuterede principper. Det kan nemlig for nogle mødre være grænseoverskridende at skulle amme sit barn, lige indtil han selv mister interessen for det, som I Favn foreslår.Stefanie ammer stadig begge sine sønner. Da Winter blev født, måtte hun sætte en grænse for William, så han ikke tog al mælken fra lillebror. Reglen blev derfor, at han måtte få mælk hver morgen som det eneste tidspunkt i løbet af døgnet.LÆS OGSÅ: Blog: ”Det er godt nok flot, du sådan kommer ud”– Siden da er det, som om han langsomt er ved at miste interessen for det. I dag går der nogle gange dage mellem, at han bliver ammet. Men de dage, hvor han selv spørger efter det, får han lov, siger Stefanie.– Jeg forstår godt, at det kan være grænseoverskridende for nogle at amme sit barn så længe. Men det giver en helt særlig samhørighedsfølelse, når jeg ammer mine drenge, og så længe det føles naturligt for os, vil jeg fortsætte med at gøre det, siger hun.
I Favn og langtidsamning
Når først barnet har oplevet en stærk tilknytning til sine forældre, vil han helt naturligt få lyst til at udforske verden og opleve andet end forældrenes trygge skød på et senere tidspunkt, forklarer stifteren af I Favn Danmark, Dea Deleuran.
– Hos I Favn arbejder man ud fra en teori om, at jo stærkere tilknytning et barn har, helt fra han bliver født, desto nemmere vil barnet have det i livet, både med sig selv og i relationen til andre, siger Dea Deleuran, der er mor til to piger på 12 og 13 år.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du have en slynge til dit barn
Det er ikke et must, at man vælger at blive hjemmegående som forældre, men mange vælger at være det i en periode. Dea Deleuran gik hjemme i tre år, da hendes to piger var små, mens Stefanie Trine Boutrup er på deltid og har søgt om ekstra orlov. Hun håber, at hun med tiden kommer til at få mere tid hjemme.
Faktaboks
DET SIGER EKSPERTEN
Fordele
I Favn-principperne er anvendelige, når det kommer til tilknytningen mellem barn og forældre, for den fysiske kontakt og nærhed mellem barn og forælder er enormt vigtig.
En stærk tilknytning mellem barn og forælder er altafgørende i forhold til barnets mod på at gå ud i livet.
Vær opmærksom på
I takt med at barnet bliver ældre, er det vigtigt, at han lærer og vænner sig til, at forældrene siger fra. For sådan er livet jo. Der kan ikke altid være tid til det, barnet gerne vil.
Samtidig skal man som forældre passe på, at man ikke hænger på børnene, men derimod giver dem frihed til at opleve livet selv. Det er vigtigt for dem for at blive selvstændige.
Kilde: Ole Flemming Pedersen, familierådgiver og forfatter til bogen Har du talt med dit barn i dag?
Men når det handler om at lytte til barnets signaler, hvad gør man så, hvis barnet ikke selv siger stop – for eksempel når det handler om amning. Skal forældrene så sige stop? Ja, hvis de ikke længere føler, det er naturligt for dem, lyder vurderingen fra Dea Deleuran. For I Favn handler også om at lytte til sig selv som forældre. Hvis man kan mærke, at et af principperne bliver for meget eller tager overhånd, så vil denne følelse skinne igennem hos barnet, som derfor heller ikke vil have en positiv oplevelse ud af det.
LÆS OGSÅ: De 8 principper bag I Favn
– Mærker man som mor, at nu er det ikke naturligt for mig at amme mit barn længere, så har man selvfølgelig lov til at sige fra. Jeg stoppede selv med at amme, da min ældste var tre år gammel, og det var, fordi min egen grænse var nået. På det tidspunkt syntes jeg, hun var blevet for stor, fortæller Dea Deleuran.
Derfor understreger hun også, at man som forældre kan lade sig inspirere af værktøjskassen med de otte opdragelsesprincipper – men at det i bund og grund handler om, hvad der føles naturligt for én selv.
Tid til sig selv
De fleste mødre kender sikkert følelsen af, at man indimellem har brug for lidt alenetid. Det gælder selvfølgelig også, når man er i så tæt fysisk kontakt med sine børn, som I Favn opfordrer til.
– Når jeg har det sådan, tager min mand over med børnene. Så tager jeg lige et kvarter alene ude i haven, hvor jeg enten sidder og kigger på hønsene eller planter lidt i drivhuset. Andre gange går jeg en tur med mine veninder og får vendt verdenssituationen med dem, fortæller Stefanie Trine Boutrup.
På den måde får hun luft for sine egne tanker. Men hvad med parforholdet, når børnene både fylder ens hverdag og ens soveværelse?
– Vi er enige om, at det er lige nu, børnene er små, og at vores tid nok skal komme. Lige nu er fokus bare på børnene, og om nogle få år får vi mere tid til hinanden. Men når det så er sagt, kan vi godt finde på at bestille en pizza og sætte os på gulvet foran brændeovnen og spise og snakke, efter børnene er kommet i seng. Og sex? Det kan jo foregå mange andre steder end i sengen.
LÆS OGSÅ: Blog: Har du (heller) ikke fået den baby-ferie, du blev lovet?
LÆS OGSÅ: Barsel: Bedre familieliv nu, tak!
LÆS OGSÅ: Familieliv: Vi drømmer om at gå hjemme