"I minutterne efter fødslen var jeg i en fantastisk lykkerus"

Kunne man virkelig være så heldig at gennemføre endnu en graviditet uden komplikationer? Som 39-årig og gravid havde jeg flere tanker om, hvorvidt alt kunne gå godt endnu en gang. Samtidig ville jeg rigtig gerne, at det var inden jeg blev 40 år. Med en terminsdato halvanden måned, før jeg blev 40 år, kunne det ikke være bedre.

Ved min anden fødsel fire år tidligere var jeg blevet sat i gang. Det var en rigtig fin og ukompliceret fødsel, på trods af at den skete med ve-stimulerende drop. Derfor var jeg indstillet på, at jeg skulle sættes i gang igen, selv om min jordemor fortalte, at sådan behøvede det ikke at være. Det skulle senere vise sig, at hun fik ret.

LÆS OGSÅ: Derfor følte jeg, at det var tabubelagt at fortælle om min nemme fødsel

Da jeg var gået fem dage over terminsdatoen, fik jeg en forsigtig hindeløsning af min jordemor. Om aftenen var der ingen tegn på, at fødslen var nær. Min mand og jeg gik derfor lidt modløse i gang med at lægge planer for, hvad børnene og vi skulle lave i endnu en weekend i en tiltagende venten. Vi havde håbet på, at denne weekend havde været med en lillebror, der var kommet til verden.

Tisset i bukserne?

Klokken et om natten efter hindeløsningen vågnede jeg ved, at vandet gik lige så stille. Jeg havde efterhånden indstillet mig på, at fødslen ikke ville gå i gang af sig selv, så jeg fik derfor næsten overbevist min mand og mig selv om, atjeg havde tisset lidt i bukserne, for kunne det virkelig være vandet? Et kvarters tid efter, jeg var vågnet, var jeg ikke i tvivl. Det var vandet, som var gået, men der var ingen veer. Vi ringede til fødegangen og aftalte at komme næste morgen.LÆS OGSÅ: Min fødsel: Lilli endte med at blive taget med tangCirka en time efter, at vandet var gået, kom veerne lidt efter lidt. Jeg var stadig ikke overbevist om, at fødslen var ved at gå i gang. For at slappe lidt af, satte jeg mig til rette med en god podcast i ørerne, en stor mad med hønsesalat og noget at drikke. Det gik ikke lang tid, før jeg måtte pause podcasten med kortere og kortere mellemrum og droppe spisningen. Klokken fire var veerne så kraftige, at vi ringede til fødegangen igen og aftalte, at vi skulle komme ind.Der var en meget rolig stemning, da vi kom til hospitalet. En jordemorstuderende og en jordemor tog imod os og var hos min mand og mig på fødestuen. Veerne var fortsat kraftige, men efter cirka halvanden time gik jeg ind i en ny fase. Jeg kunne mærke, at jeg var på vej over i presseveerne, og det var, som om der var en stille periode. Jordemoren foreslog, at jeg kunne slappe af med noget lattergas. Der var en stor ro på stuen, mens jeg lå med masken. Jeg blev hurtig fan af lattergassen, fordi den i den grad tog toppen af presseveerne. Klokken var efterhånden blev syv, og der var vagtskifte for jordemødrene.Jeg fik efterfølgende at vide, at de ved vagtskiftet havde spurgt, hvem der var klar til at ‘gribe en baby’. Det kom sig af, at jeg gerne ville stå op og føde.Masken med lattergas virkede fortsat beroligende, mens pressetrangen tog til. Jeg prøvede at blive liggende så længe som muligt og udskyde at rejse mig fra hospitalssengen for at stå på gulvet og presse.

Født på første presseve

Klokken halv otte var jeg klar til at rejse mig. Jeg kunne ikke længere holde ud at ligge ned. Ved første presseve, mens jeg står på gulvet, udbryder jordemoderen ‘han laver trutmund!’ Det var helt ubeskriveligt! Hovedet var ude ved første forsøg på at presse min søn ud.

Jordemoren fik mig til at holde igen, og ved næste presseve kom drengen med trutmund til verden. I minutterne efter fødslen var jeg i en fantastisk lykkerus. Jeg skiftevis grinede og græd. Det var blandingen af at se min søn for første gang og en kæmpe lettelse over, at fødslen var gået så godt.

Jeg var så rørt over, hvor heldig jeg var. En perfekt dreng – vores Buster var født.

LÆS OGSÅ: Far var alene med nyfødt: ”Efterfølgende havde jeg rigtig svært ved at give slip"

LÆS OGSÅ: “Min alder bliver kommenteret, næsten hver gang nogen hører, at jeg er gravid"

LÆS OGSÅ: "Jeg vidste ikke, jeg var gravid – før jeg fødte!"