Ingen skal amme for enhver pris

– Da jeg fik at vide til fødselsforberedelsen, at amning er bedst, og at kvinder er bygget til at kunne det, var jeg overbevist om, at det skulle jeg selvfølgelig. Også for at bevise, at jeg havde styr på rollen som mor og prioriterede vores søns bedste, fortæller Stine.

Men på grund af en langstrakt fødsel, der endte med akut kejsersnit, blev drømmen om at amme til et mareridt. Nyfødte Malthe kunne ikke få ordentlig fat og skreg af sult de første mange dage.

LÆS OGSÅ: Brysternes udvikling: Fra undfangelsen til efter amning

– Hver gang jeg skulle amme, stod der op mod fire mennesker på stuen og masserede mine bryster for at finde ud af, hvad der var galt. Jeg havde det mildest talt elendigt og græd hele tiden, men ville alligevel ikke opgive amningen. Jeg frygtede, at folk ville se mig som en dårlig mor, der ikke kunne bide smerten i sig for sit barns skyld, siger Stine.

En følelse af fiasko

For selv om det lykkes for over halvdelen af alle mødre at amme uden det store arbejde, er der også mange, som oplever problemer. De kan, ligesom Stine Andersen, nemt komme til at føle, at det at kunne amme er en blåstempling af deres evner som forælder. Kan de ikke få det til at fungere, føler de, at de er dårlige mødre, siger forfatter og livstilsekspert Julia Lahme. Hun mener, at der i løbet af de seneste årtier er skabt en norm om, at gode mødre giver modermælk.

LÆS OGSÅ: Babymad – opskrifter på lækker mos og grød

– Barslen er gået fra at være et spørgsmål om livsomlægning og kærlighed til en fysisk konkurrence, hvor det giver prestige at amme. Det kulturelt korrekte er at ofre alt for barnet, og så bliver kvindens krop og helbred sekundært, mener hun.

Snakken går altså ikke på, om modermælk er sundere end erstatning, men simpelthen på, hvad der er det bedste at gøre som mor. Og når vi taler om amning som det eneste rigtige, efterlader det en stor gruppe kvinder med følelsen af at være en fiasko, siger Julia Lahme:

– Det er negativt og meget ekskluderende. Socialt er det svært at deltage i eksempelvis en mødregruppe, hvis du ikke kan eller vil amme, og da det i forvejen er følsomt og sårbart at blive mor, bliver amningen en slags prøve på hvor god, rigtig og kærlig, man er.

For at forhindre det, er det vigtigt, at fagpersoner klæder de gravide på til den udfordring, det også kan være at amme, mener netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, der har udgivet bogen Helens bog om amning & flaske.

– Det handler om at give de kommende mødre nogle mere realistiske forventninger til det at amme. For nogen kan det være rigtig svært at få i gang og tage flere uger, før det lykkes, og det kan man med fordel tale mere med dem om, allerede inden de føder.

Ensidige anbefalinger

Desværre er det bare langt fra alle steder, rådgivningen foregår så optimalt, fortæller sociolog og kønsforsker Michala Hvidt Breengaard. Hun har undersøgt idealer og praksis omkring amning og blandt andet undervist i de retningslinjer, danske fagpersoner retter sig efter. Ifølge hende er der en klar tendens i den rådgivning, gravide møder ved konsultationer og på fødegangen.– Jordemødre og sundhedsplejersker fokuserer meget ensidigt på de gavnlige effekter ved amning, fordi de jo tager udgangspunkt i anbefalingerne. Derfor arbejder de for, at amningen skal lykkes næsten for enhver pris, fremfor at se på, om det virkelig fungerer for forældrene eller se på de konsekvenser, en langstrakt ammekamp kan have, fortæller Michala Hvidt Breengaard.For Stine Andersen blev det en kamp, der fortsatte i flere uger. Især fordi personalet på hospitalet opfordrede hende til det og hele tiden kom med nye forslag til, hvad der måske kunne hjælpe. Først da hun var tæt på at bryde sammen psykisk, blev flasken foreslået som et reelt alternativ.LÆS OGSÅ: Babymad på glas skal kun bruges som nødløsning– En sød, ældre sygeplejerske kom ind til mig og sagde, at der ikke var nogen grund til, at jeg var ked af det – de havde mælk i køleskabet, og min søn var jo ligeglad med, hvor maden kom fra. Jeg ville stadig være en god mor. Det var første gang nogen på hospitalet havde sagt, at det var i orden at give erstatning, fortæller hun.Netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen bliver ked af at høre om forløb som Stine Andersens. Det kan have store konsekvenser at kæmpe for en amning, der aldrig kommer til at fungere.– Hvis man ikke synes, det er rart at amme, så udstråler man signaler om det, som barnet lynhurtigt opfanger. Rent fysisk så kan spændinger i kroppen medføre, at mælken får sværere ved at løbe til, så den nyfødte skal kæmpe mere. Så tager den måske hårdere fat, hvilket igen får moderen til at spænde, og på den måde kan det hurtigt ende som en ond spiral, forklarer hun.Men generelt mener Helen Lyng Hansen, at fagpersonerne omkring de gravide er blevet bedre til at balancere de råd, de giver.– Det er klart, at vejledninger fra Sundhedsstyrelsen om amning primært handler om netop det. Men i den nyeste udgave pointerer de også, at man skal støtte de kvinder, der vælger at give modermælkserstatning i deres beslutning, og det synes jeg, vi er blevet meget bedre til i løbet af de seneste ti år.I dag skifter en stor del af de nybagte mødre modermælken ud med en sutteflaske – efter fire måneder ammer kun lidt over halvdelen. Derfor er det på tide, at vi begynder at tale om maden til de mindste på en anden måde, mener Julia Lahme.– Vi er så uendeligt sårbare i vores moderskaber – især første gang – så vi har brug for at blive mødt af forskellige muligheder i stedet for noget der kan minde om en religiøs ammekult. Det er altså ikke alle kvinder, der sprøjter piskefløde ud af brysterne, og derfor er det så vigtigt, at sundhedspersonalet er med til at afstigmatisere myterne om modermælkserstatning, siger hun.

Brug for nuancer

Sociolog Michala Hvidt Breengaard er helt enig i, at fortællingen om amningens fortræffeligheder ikke må være den eneste information, de gravide får.– For mange lykkes amningen aldrig rigtigt, og derfor er det brug for flere nuancer. I Danmark er stort set al fokus rettet mod det lille barn, men fra min egen forskning af moderskab i Kina ved jeg blandt andet, at man andre steder fokuserer langt mere på den nybagte mors velbefindende. Det kunne vi måske lære lidt af herhjemme, i stedet for at gå så meget op i, om barnet får modermælk eller erstatning, siger hun.Men det er ikke kun sundhedspersonalet, der kan gøre mere for at italesætte de alternativer, der er til amning. Ifølge netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, gør et EU-direktiv det nemlig svært for kvinder overhovedet at finde information om modermælkserstatning. Derfor er der behov for politisk fokus på emnet, mener hun.– I øjeblikket er det simpelthen ikke tilladt at reklamere for modermælkserstatning eller give indtryk af, at det er et godt alternativ til amning. Det gør det meget svært for familier at finde information om de forskelle slags, hvad de indeholder, hvordan man giver flaske og den slags, fortæller hun.Indtil de regler bliver ændret, er det derfor primært op til sundhedspersonalet at klæde de gravide så godt som muligt på til opgaven. Mere viden vil også forhindre, at man som nybagt mor bliver usikker, når en velmenende mormor eller veninde spørger, om man nu er sikker på, man gør det rigtigt, eller om der overhovedet er mælk nok. Men det handler i lige så høj grad om at få fortalt, at amning ikke er afgørende for, hvor god en mor, du er.– Moderfølelsen sidder ikke i brysterne, men i hjertet, og derfor er der ingen, der skal amme for enhver pris. At være en god forælder handler lige så meget om at lytte til barnets mange andre behov og være der for det. Derfor skal man gøre det, der fungerer for hele familien, så tiden med spædbarnet bliver fyldt med glæde frem for udmattende ammekampe og tårer, der triller, siger Helen Lyng Hansen.

Glade forældre er det vigtigste

For Stine Andersen var det afgørende, at opfordringen til at skifte amningen ud med en flaske kom fra en fagperson:

– På en måde var det en blåstempling af, at jeg vitterligt havde gjort alt, hvad jeg kunne, og ikke gav op for let.

Hun endte med at amme delvist i en måned, før hun endegyldigt overgav sig til modermælkserstatningen. Når hun i dag ser tilbage, fortryder hun i den grad hele forløbet.

– Jeg føler mig snydt for en god start på livet som forælder, og det har kostet mig og min kæreste flere psykologsamtaler at komme os over forløbet. Det ironiske er, at jeg i dag ikke føler mig som en dårlig mor, fordi jeg ikke ammer, men fordi jeg ikke fik sagt fra i tide.

Så når hendes næste barn om få måneder kommer til verden, bliver det derfor ikke med en hensigt om at amme for enhver pris, men i stedet med fokus på hvad der i bund og grund fungerer bedst for den lille familie.

– Denne gang bliver det kun min mand og baby, der får lov at blande sig i amningen, og sandheden er, at vi nok stadig vil supplere med flaske. Ikke fordi vi ikke ved, at amning er sundest, men fordi jeg nu tror på, at det at have glade forældre er tusind gange vigtigere.

LÆS OGSÅ: Babyer foretrækker lyse stemmer

LÆS OGSÅ: Pas godt på din babys ryg

LÆS OGSÅ: Gå glad i bad med din baby