"Jeg synes ikke, det er fantastisk at være mor til tvillinger, der er så forskellige"

For 35-årige Christina Apel Alkenkrone var det lidt af et chok at finde ud af, at hun ventede tvillinger. Hun havde i forvejen en stor pige og dreng og havde egentlig mest overbevist sin mand om, at de skulle have en efternøler, da de jo havde alle remedierne på forhånd.

LÆS OGSÅ: Tvillinger: “Mit liv slog en ordentlig kolbøtte”

– Vi fandt først ud af ved nakkefoldsscanningen, at der var to. Egentlig havde jeg slet ikke forventet, at der var noget, da min mave slet ikke var vokset, men jeg derimod havde tabt mig, siger Christina, når hun husker tilbage.

Jordemoren startede med at sige, mens hun kiggede på scanningsbilledet: “Der er et rigtig fint hjerteblink her. Og der er også et her”.

– Jeg husker, hvordan jeg satte mig op på briksen og sagde: “Undskyld, hvad sagde du?” Og så sagde hun: “Jamen, der er jo to”, som om hun ikke kunne forstå, at vi ikke vidste det allerede.

Christina reagerede ved at begynde at grine, hvorimod hendes mand blev meget bleg. Parret havde på forhånd joket om, at det lige kunne passe, hvis de fik tvillinger, og Christinas mand havde drillet hende med, at så ville hun blive enlig mor til fire.

LÆS OGSÅ: Kærlighed på foto: Når tvillinger elsker hinanden

Da parret først havde vænnet sig til tanken om, at de f.eks. var nødt til at investere i en helt ny bil, glædede de sig til at få tvillinger, og de trøstede sig selv med, at tvillinger jo har hinanden og derfor ikke er så besværlige, da de kan underholde hinanden og har et helt særligt bånd.

Men sådan blev det bare ikke helt.

Ikke helt så idyllisk

– Jeg var lettet over, at jeg ikke var førstegangsfødende med tvillinger, for jeg havde alligevel en del erfaring fra de to store med amning osv. Og jeg var da også meget opsat på, at jeg skulle amme tvillingerne og synkronisere deres søvn og spisning, så jeg ville få nogle pauser indimellem, siger Christina og husker tilbage på sin før-fødsels naivitet.Allerede forløbet omkring fødslen tydede på, at det med tvillinger ikke skulle blive helt så idyllisk, som mange gør det til.LÆS OGSÅ: Tvillinger – ens, men helt forskellige– De blev født for tidligt, ligesom rigtig mange tvillinger bliver. Og den ene af min sønner havde det rigtig svært: Han havde bl.a. et brækket kraveben, forskudte kranieplader, cyster i hovedet og problemer med vejrtrækningen. Han havde det mildt sagt rigtig skidt. Og fordi jeg havde født med akut kejsersnit, skulle jeg ligge på barselsafsnittet med den raske tvilling, mens den syge lå på neonatal-afdelingen på 10. sal.Christina husker med vemod på, hvordan det var, kun at kunne besøge den ene tvilling kortvarigt de første fire dage efter fødslen, og hvordan han ikke kunne tåle fysisk kontakt ud over at ligge kortvarigt ved hendes bryst, før han skulle tilbage i sin kasse med alle slangerne.Allerede inden tvillingerne var kommet med hjem, havde Christinas forventning til det at være tvillingemor fået et alvorligt knæk. Men hendes forventninger skulle blive yderligere testet.LÆS OGSÅ: Pseudotvillinger – kærlighed og konflikterDet første år skreg den “svage” af tvillingerne konstant.– Han havde ikke kolik. Det græd han for meget til. Og amningen kunne ikke fungere for ham, så jeg endte med at have to flaskebørn, da jeg ikke kunne overskue tanken om at skulle amme én og varme mælk til den anden.Begge tvillinger led af konstant forstoppelse, og da de var elleve måneder, fandt lægerne endelig frem til, at tvillingerne ikke kunne tåle mælk. Den dag i dag er tvillingerne multiallergikere og er stadig tilknyttet børneafdelingen på Næstved Hospital, hvor de går til kontrol hver tredje måned.– Den idyl med at have to, hvor det bare flasker sig med søvn og amning, oplevede vi ikke, siger Christina.

Intet tæt bånd

Men det var ikke kun det med amningen og søvnen, der ikke flaskede sig. Drengene havde ikke det der medfødte tvillinge-bånd, Christina ellers havde forventet sig, da det er det, alle taler om.– Man siger, at når tvillinger ligger sammen, finder de tryghed. Men selvom mine tvillinger  havde ligget sammen i min mave og haft en konstant kontakt og berøring, så var det altså ikke noget, der beroligede dem uden for min mave.LÆS OGSÅ: Sådan sikrer du, at dine børn bliver venner for livetDet anbefales, at tvillinger synkroniseres med mad og søvn for at gøre det udholdeligt for moderen. Men det var en umulig opgave for Christina, da drengene simpelthen ikke ville det samme. Så resultatet var, at hun arbejdede konstant, var nødt til at vække den ene tvilling, når der var mad og kun sov tyve minutter af gangen om natten i mange måneder.– Folk tror oftest, at tvillinger er ens; de ligner hinanden og taler og reagerer synkront. Jeg har ofte fået kommentarer som, “Så har du sørme nok at se til”, og “ih, det må være hårdt arbejde”, og det er også ekstra hårdt at have tvillinger i forhold til kun at have ét barn. Men når tvillingerne ikke er “ensartede” i forhold til behov osv., er det virkelig hårdt, siger Christina.Og det famøse tætte bånd mellem tvillinger har Christina aldrig oplevet imellem sine to sønner.– Folk forventer altid, at tvillinger er hinandens bedste venner – man siger altid, “så er det godt, at de har hinanden”. Sådan har jeg det ikke.

Går på samme stue, men har intet sammen

Christinas sønner kan den dag i dag godt lege sammen, men de søger ikke hinanden. Og i børnehaven har de nærmest intet sammen, selvom de går på samme stue. Så Christina og hendes mand bliver stadig sådan “fedt, de leger sammen”, når det sker.– Der er intet ved drengene, der er ens. Hverken fysisk eller psykisk. Den ene ligner mine to store børn: Han er mørkhåret og har brune øjne. Han er rolig, god til at fordybe sig og meget forsigtig. Den anden er lyshåret med krøller og blå øjne. Og så har han et temperament, som de tre andre tilsammen ikke kan hamle op med. Han er det, jeg vil kalde et “bilka-barn”; han kaster sig ned på gulvet og skriger. Og det har vi aldrig oplevet med de andre. Han er fysisk urolig, bombastisk og kaster sig ud i tingene, siger Christina.LÆS OGSÅ: Ok at tvillinger er tætteDa tvillingerne skulle i børnehave, anbefalede de fra institutionens side, at drengene kom på hver deres stue, så de kunne lære også at være hver for sig, som oftest er en ting “normale” tvillinger har brug for at lære. Men Christina og hendes mand havde det modsatte problem.– Vi ønskede netop, at de kom på samme stue, så deres bånd kunne blive styrket. For vores tvillinger var netop ikke afhængige af hinanden på nogen måde eller savnede hinanden, når den ene ikke var der.

Blev snydt en smule

Christina synes, det er vigtig at slå fast, at tvillinger ikke altid har et nært bånd. For ellers bliver man som tvillingemor meget skuffet og overrasket, når det ikke er sådan. Det blev hun selv. Hun følte, at hendes tvillinger var unormale og ikke rigtige tvillinger. Og selv nu, hvor de er tre år, ville det have været nemmere, hvis de var mere ens og i symbiose.

LÆS OGSÅ: Søskende: Sådan tackler du dine børns forskelligheder

 – Der er meget konkurrence imellem mine drenge i stedet for et sammenhold. Hvis de vil det samme, kan jeg godt læse en bog for dem begge to eller bage småkager. Men du kan ikke bege dele på én gang, siger Christina og fortsætter afsluttende:

– Jeg synes ikke, det er fantastisk at være mor til tvillinger, der er så forskellige. Jeg synes, det er fantastisk at være mor. Jeg føler, at jeg er blevet snydt en smule for alle de fordele, man forventer, der er ved at få to små, der er tæt knyttede, minder meget om hinanden og er i stand til at nyde hinanden selskab. Det er også altid det, der er fokus på i medierne. At tvillinger nærmest kender hinandens tanker. Personligt ville jeg være glad for, hvis mine drenge ringer til hinanden, når de er flyttet hjemmefra.

LÆS OGSÅ: Personlighed: Brødre, men vidt forskellige

LÆS OGSÅ: De ultimativ dummeste kommentarer jeg har fået som gravid med tvillin

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger