Jordemoren nåede lige akkurat frem

Jeg var gået tre dage over termin og var ved at være ret utålmodig. Jeg havde regnet med, at han ville komme før tid, for det gjorde storebror Viktor jo.
Vi var til fødselsdag om søndagen, og jeg havde for sjov sagt, at ‘han kommer i morgen’. Det havde været efterårs-ferie ugen op til, og jeg var lidt presset over, hvis det skulle ske der, for Viktor gik hjemme fra dagpleje, og der ville være mere koordinering i det, da jeg havde planlagt hjemmefødsel.

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik oplevelse”

Mandag morgen meget tidligt vågner jeg, da jeg har lidt murren i underlivet. Jeg vækker Kim og siger, at det måske sker i dag. Vi troede ikke helt på det, da vi jo havde joket med det forinden. Jeg lægger mig til at sove igen. En times tid
efter kommer Viktor ind, og vi putter i sengen, som vi plejer.

Ikke veer endnu

Jeg synes, at den murren, jeg har i underlivet tager lidt til, så vi gør os alle klar og går ned for at spise morgenmad. Klokken cirka otte er jeg ikke i tvivl om, at der er ved at ske noget, så jeg siger til Kim, at han gerne må køre Viktor i dagpleje.

Da min fødsel af Viktor gik ret hurtig, havde jordemoren sagt, at jeg skulle ringe ved det mindste. Så jeg ringer, efter gutterne er kørt af sted med den besked, at jeg tror, der er noget i gang, men at jeg ikke har rigtige veer endnu, og at vandet ikke er gået, men at hun bare skulle vide besked. Vi aftaler at ringes ved, når jeg har regelmæssige veer.

LÆS OGSÅ: Veen – din bedste ven selvom den gør skide ondt

Efter 20 minutter ringer jordmoren igen. Hun har lige læst min journal og tænker at køre af sted nu, da hun har lidt vej, og hun havde læst, at første fødsel gik stærkt. Det skal vise sig at være et klogt træk af jordemoren.
Klokken lidt i ni begynder det at gå stærkt, og jeg bliver klar over, at jeg har fået veer. Ringer Kim hjem og han kommer hurtigt, og efterfølgende kommer jordmoren også. Da hun træder ind i huset, ligger jeg i sengen i soveværelset. Jordemoren spørger til mine tanker omkring fødslen.

Chokeret

Jeg har et ønske om at stå i køkkenet og føde, da jeg synes, at bordhøjden har en passende højde til at stå behageligt foroverbøjet. Jeg har læst mig frem til, at stående fødsel er en god og mere naturlig vej for barnet at blive født i. Så det vil jeg gerne prøve.Jordmoren og Kim taler om, hvordan de gør det mest praktisk, og de når lige at hente remedierne ind, før vandet går med ét ud i hele sengen. Kim får travlt med at pakke ud, og jordemoren får travlt med at undersøge mig. Jeg er åbnet omkring ni centimeter og er i aktiv fødsel. På det tidspunkt har jeg vel haft tre-fire veer og er ret chokeret over, at det lige pludselig tager så meget fart.LÆS OGSÅ: Derfor bliver din fødsel IKKE som på filmJeg får ikke lov til at føde i køkkenet, for jordemoren fornemmer, at det kommer til at gå stærkt. Hun begrunder det med, at stående fødsler er for dem, som har svært ved at udvide sig, og det var jo ikke tilfældet for mig. Jeg får meget hurtigt pressetrang, og efter fire veer, hvor jeg gisper, får jeg lov til at presse vores helt perfekte søn ud.

Minimalt svineri

Jeg var forberedt på, at anden fødsel nok ville gå hurtigt, men jeg var ikke forberedt på, at det ville gå så stærkt. På grund af det hurtige forløb havde jeg også svært ved at have mig selv helt med og kunne slet ikke finde ud af gispe, da jeg bare havde lyst til at presse ham ud.

Efter at Arthur var kommet ud til os, lå han hud mod hud på mig, og her lå Kim bare ved os i sengen og puttede. Imens dokumenterede jordemoren i stuen og fik ryddet det op, der var nødvendigt.

Det svinede for øvrigt minimalt. Vi havde forberedt os på det modsatte og havde helgarderet os med blandt andet malertæpper på gulvet, og at vi nok skulle male væggene hvide. Det var slet ikke nødvendigt − en sort affaldssæk, og så var der ikke spor af hjemmefødsel at se. 

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel – I rolige og vante omgivelser

LÆS OGSÅ: Smertelindring – hvad skal du vælge?

LÆSOGSÅ: Fødslens hvem, hvad & hvordan