Jul med børn: De 5 største udfordringer juleaften - og fem gode løsninger
Overtrætte børn og alt for mange gaver til ungerne – juleaften kan hurtigt ende i kaos. Her er 5 løsninger på 5 typiske jule-udfordringer.
Artiklen er oprindeligt bragt d. 15. december 2015. Efter aftale med familievejleder Lola Jensen og psykolog Anne Rechenbach er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.
Glade jul, dejlige jul. Sådan er juleaften med små børn. I hvert fald i reklamerne på tv. For i virkeligheden skal du købe de rigtige gaver (vi orker ikke gråd juleaften, vel?), menuen skal smage både børn og voksne (sure miner og kræsenhed den 24. december – nej tak!).
Hele julescenariet kan vise sig at være en hæsblæsende og stressende affære. Her er fem typiske udfordringer, som mange børnefamilier støder på juleaften og fem løsninger fra familievejleder Lola Jensen og psykolog Anne Rechenbach.
LÆS OGSÅ: Dyrk nisser og julemagi med dit barn
1. Hvordan undgår jeg gaveplageri fra mit barn juleaftensdag?
Ifølge Lola Jensen er du nødt til at kende dit barn og vide, om det kan klare at kigge på gaverne under træet en hel dag. Hun slår fast, at I er nødt til at indrette jeres juleaften efter børnenes formåen – uden dog at sætte traditionerne over styr.
"Før dit barn er fire, er det bedst at lade være med at lægge pakker under træet, før de skal pakkes op. Først fra omkring fireårsalderen kan et barn forstå konceptet med at få gaver, når vi har spist. Og tidligst fra fem-seksårsalderen kan barnet klare, at der ligger gaver under træet hele dagen", siger Lola Jensen.
2. Hvad hvis mit barn græder og er utilfreds på grund af gaverne?
Pas først og fremmest på med ikke at sætte julebarren for høj, råder psykologen.
"I kan som forældre have lagt juleaften op i et alt for højt niveau med et stort forventningspres til følge. Eller det kan være, at jeres barn er et sensitivt, sårbart barn eller måske et barn med perfektionistiske træk, som kan opleve, at I som forældre ikke spejler det præcist. Derfor bliver gråd og vrede resultatet af blot en lille afvigelse af julegaverne i forhold til det ønskede", siger Anne Rechenbach.
Dette kan ifølge psykologen sætte gang i en ond cirkel, fordi I som forældre skuffes over jeres barns manglende glæde og taknemmelighed, som er så vigtigt for jeres oplevelse af at være succesfulde forældre. Juleaftenen kan på den måde ende i et kaos med grædende børn og ulykkelige forældre. Anne Rechenbach anbefaler, at I voksne bør tale om jeres forventninger og om, hvordan aftenen skal forløbe. For eksempel om gæsterne skal hjælpe, og om børnene også skal inddrages. Det hjælper ikke at skælde barnet ud, siger Lola Jensen.
"Hvis dit barn på tre år begynder at græde af skuffelse over en gave, må du som den voksne sige tak for gaven og for tanken, der ligger bag, på dit barns vegne. Du skal ikke begynde at undskylde og forklare, og du skal slet ikke blive flov og skælde dit barn ud, siger hun. At skælde dit barn ud, vil i stedet få ham til at føle sig meget ensom i sin frustration."
Du kan i øvrigt ikke forvente, at dit barn kan sige tusind tak for en gave, han ikke er blevet glad for, før barnet er fem-seks år. I den alder kan du til gengæld godt begynde at øve dit barn i at sige tak for en gave, selv om den skal byttes.
"Vi skal ikke tage børns umiddelbarhed fra dem. Men når de er fem og seks år, må du gerne begynde at øve dem i at tage hensyn til andre menneskers følelser", siger Lola Jensen.
LÆS OGSÅ: 11 ting I kan lave i juleferien
3. Hvordan undgår jeg at få et overtræt barn juleaften?
"Hvis hele juleaftensdag bliver roligt tilrettelagt fra morgenstunden, kan dit barn holde i længere tid. Men hvis I skal nå at aflevere gaver i øst og vest og igennem en helt masse arrangementer og traditioner, så er det svært for dit barn", mener Lola Jensen. I familievejlederens familie begynder juleaften allerede klokken 15.00, så de små også kan nå at jule.
"Vi lader de mindste åbne lidt pakker, inden vi spiser, og så bliver de puttet efter maden, hvorefter de større børn kan være med til at danse om juletræet og åbne pakker", siger hun.
Anne Rechenbach anbefaler et hvil i løbet af dagen.Både for forældrene, men især også for børnenes skyld. Det kan hindre overtrætte børn, når familiens juleaften endelig oprinder, siger hun.
Psykologens råd til samtale med dine børn om corona
Ifølge psykolog Anne Rechenbach er der grund til at nævne coronakrisen som en faktor, der spiller ind for forløbet af juleaften.
"Mange børn er blevet informeret om Covid-19 i skolen, og nogle familier har det haft det tæt inde på livet. Måske kan bedsteforældre ikke deltage i år som tidligere, og måske vil det årlige juleaftensarrangement i kirken ikke kunne gennemføres pga. smittefare. Mange børn er trætte af at skulle vaske hænder og spritte af hele tiden og nogle er urolige og ængstelige for situationen, som de ikke helt forstår."
"Det er her vigtigt at tage børnenes følelser alvorligt, og at forældrene ærligt giver reel viden om covid-19, så børnenes egne fantasier ikke tager over og styrer adfærden. Det betyder, at forældrene ikke fortælle om svære sygdomsforløb og dødsfald, men hellere om hvordan man bedst takler situationen netop ved gode hygiejneregler. Børnenes alder spiller en stor rolle, idet et børnehavebarn skal have så enkel og konkret viden som muligt, mens et større skolebarn måske selv søger viden online."
4. Hvordan undgår vi, at børnene stresser over de alt for mange gaver?
Hvis et barn får alt for mange gaver, vil det ifølge Lola Jensen hverken være til glæde for dit barn eller for giverne. Det kan næsten lugte lidt af et stressende samlebåndsarbejde.
"I min familie tager vi ikke gaver med til juleaften som er fra andre end dem, der er til stede. Det kan være en god idé at sætte nogle regler, så det ikke går helt amok i gaver. Det plejer at være rigeligt med max to gaver fra hver til børnene", siger Lola jensen.
Anne Rechenbach mener, at forældre bør overveje, om det at give mange dyre gaver juleaften er en måde at råde bod på for megen fravær i det daglige. De køber kort sagt aflad for dårlig samvittighed.
"Der er et stort pres fra naboens børn og klassekammerater. Lad jer ikke styre af, hvad kammerater og naboens børn fortæller at have fået i julegave. I skal lægge jer på det niveau, jeres pengepung kan klare og lade jeres barn forstå, at det er det helt rigtige valg for netop jeres familie", råder hun.
Samtidig kan det være en god idé at tale med børnene om overforbrugets konsekvenser for klimaet, mener psykologen:
"Det er vigtigt at sende en tanke til klimaforstyrrelse bl.a. som følge af vores overforbrug. Også her bør børnene vide, at overforbrug har konsekvenser for klimaet - samtidig med at vi selvfølgelig skal glæde os over de mange hyggelige traditioner og samvær med familen i juledagene."
LÆS OGSÅ: Julehygge: Sådan får I en hyggelig december
5. Hvordan når jeg at tale med de voksne gæster juleaften?
Det kan du ikke. I hvert fald ikke uden afbrydelser mens børnene er vågne, siger Lola Jensen. Juleaften er ikke et velvalgt tidspunkt til at opdrage på dit barn. I hvert fald ikke når det kommer til at afbryde de voksnes samtale.
"Den type opdragelse, du alligevel ikke har haft succes med andre dage, er der ingen grund til at forsøge at komme igennem med på denne særlige aften. Du har 364 dage til at øve dit barn i ikke at afbryde. Juleaften er ikke dagen til det", siger Lola Jensen.
Selvfølgelig skal samtalerne ikke kun være på børnenes præmisser men ligge et sted, hvor alle kan være med. Lola Jensen pointerer, at de rigtig dybe voksensamtaler skal gemmes, til børnene er puttet.
Anne Rechenbach er enig.
"Juleaften er børnenes fest, og som i mange andre forhold, når det gælder små børn og forældre, er det børnenes behov, der bliver styrende for samværet, mens I som forældre lægger rammerne for aftenen", siger hun.
Lola Jensen mener, at vi generelt burde sætte kriterierne for succes meget lavere.
"Sæt julebaren længere ned. Mindre kan gøre det. Det er bedre, at 70 procent af aftenen går godt, end at du forventer et Jul-i-Nøddebo-Præstegård-scenarie, hvor alle synger alle salmerne fra a til z. Første vers i tre salmer kan også gøre det", siger hun.
Om eksperterne
Anne Rechenbach er klinisk psykolog. I mere end 30 år har hun arbejdet med børn og unge dels i hospitalsregi dels udenfor hospital og i skoleregi. Annes spidskompetance er den tidlige tilknytning mellem mor og barn (og tilknytning mellem far og barn), og hun har forsket i den afgørende betydning denne har for barnets senere liv og hele udvikling.
Familievejleder Lola Jensen er kendt fra programmet Go' morgen DK på TV2, hvor hun gennem flere år har vejledt forældre. Hun har også skrevet flere bøger om børn og børneopdragelse - blandt andre 'Den store bog om skolebørn', 'Den store far, mor & børn' og den seneste 'Må vi så få ro!', hvor du også kan få inspiration til julero.
Lola Jensen har også sin egen app 'Lola Jensen' fyldt med inspiration fra små videoer samt en brevkasse med spørgsmål og svar om emner, der relaterer sig til børnefamilien.
