Kampen mod mobning starter i børnehaven

Det er onsdag morgen, og du står i børnehavens garderobe, klar til at hænge jakken på plads og grave madpakken frem fra bunden af tasken. Pludselig hører du din datter snakke med et andet barn og sætninger som ‘så må du bare aldrig komme med til min fødselsdag!’ flyver gennem luften.

En lille uenighed kan hurtig vokse sig til en stor konflikt, når man ikke er så gammel – men hvor går grænsen for, hvornår de dramatiske udmeldinger og drillerier bliver til mobning?

– Den slags sætninger hører vi hver dag, og det er helt normalt. Børn siger ‘du er dum’ eller ‘så vil jeg bare aldrig mere lege med dig’, hvis de er selv er i underskud og ikke lige har energien til at få sagt fra på andre måder, fortæller Ib Jensen, der er daglig leder i den private skovbørnehave Mariehønen i Lyngby og som sidste år medvirkede i programserien Børnenes hemmelige verden på DR1.

Den slags børneformuleringer vil han derfor ikke kalde for mobning, fordi det hverken foregår i grupper eller går ud over ét bestemt barn. Mobning er nemlig, når et eller flere børn gentagne gange over en periode overskrider et andet barns grænser eller holder hende udenfor.

I dag er der fokus på mobning allerede i vuggestuen og børnehaven, for hvis børnene lærer om det gode fællesskab i den alder, vil det følge dem op i skolealderen, hvor mobning får alvor kan få konsekvenser for de børn, det går ud over. Derfor taler pædagogerne i børnehaven med de små om at være gode kammerater, og de hjælper alle børn til at finde deres plads i fællesskabet. For netop det at forsøge at udelukke andre børn fra legen er noget, Ib Jensen rent faktisk oplever blandt de tre-seksårige i skovbørnehaven Mariehønen.

LÆS OGSÅ: Fællesskaber mod mobning

Vil styrke deres plads i hierakiet

– Hvis to børn har gang i noget sjovt, og en tredje spørger, om hun må være med, så forstyrrer det dem, og derfor siger de tit nej. Både fordi det kan være svært lige at finde på en ekstra rolle i legen, og fordi de også er bange for selv at ryge ud, hvis der skal være en mere med til at bestemme, siger han.Og selvom den slags opførsel ikke er decideret mobning, kan det altså være første skridt på vejen, selv blandt børnehavebørn, vurderer cand.pæd. i pædagogisk psykologi Kit Stender Petersen, der har skrevet ph.d.-afhandling om emnet:– Vi ser, at det kan blive meget voldsomt, både fysisk og i forhold til at udelukke andre. Så selvom børnene ikke bevidst er ude på at gøre nogen kede af det, så kan mobning godt finde sted, fordi det som udgangspunkt handler om at styrke sin plads i hierarkiet.

Kit Stender Petersen bliver bakket op af Grethe Kragh-Müller, der har næsten 40 års erfaring som børnepsykolog.

– I løbet af min karriere har jeg oplevet, hvordan grupper af børn systematisk har holdt andre uden for fællesskabet – men det er primært sket blandt de større børn, der nærmer sig skolealderen, og altså ikke dem, der lige er startet i børnehave.

Et udbredt problem

Ifølge en norsk undersøgelse er proble- met større, end de fleste måske tror. I 2014 undersøgte forsker Maj Brit Helgesen mobning blandt de tre-seksårige og konkluderede, at mellem 10 og 20 procent af alle børnehavebørn vil opleve at blive mobbet. Noget, der også meget vel kan være tilfældet herhjemme, vurderer den danske forsker Kit Stender Petersen.

– Der er ikke lavet nogen dansk opgørelse, men mit bud er, at tallet vil ligne dem, vi ser på skoleområdet, hvor cirka to personer ud af en klasse på 25 bliver mobbet. Måske er det endda lidt højere i børnehaverne, fordi vi ikke der har haft fokus på problemet.

LÆS OGSÅ: Dilemma: Min datter har ingen veninder i børnehaven

I sin forskning er Kit Stender Petersen også kommet frem til, at mobningen på gul eller grøn stue ikke er så meget anderledes end den, der foregår i skolegården. Uanset alder handler det nemlig om at være den, de andre gerne vil lege med, så man ikke selv bliver holdt udenfor:

– Børnene er jo på ingen måder onde eller ønsker at såre andre. Så når de holder andre udenfor, er det for at være en del af en gruppe og føle et sammenhold med andre. De tre-seksårige gør det for eksempel ved at bruge sætninger som ‘du må ikke komme med til min fødselsdag’, men det er lige så almindeligt, at de sparker eller slår. Men mobning i en børnegruppe påvirker alle, og derfor bør voksne være mere bevidste om, at det også foregår blandt så små børn.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

Kit Stender Petersen understreger desuden, at vi, i hvert fald blandt børnehavebørn, ikke kan regne med stereotyperne om, at drenge slås, mens piger bagtaler. For selvom pigerne måske er en smule bedre til at sætte ord på, når de udelukker andre, er det lige så almindeligt, at de svinger en skovl i hovedet på en jævnaldrende eller hiver deres dukke i stykker i raseri.

– Det er på tide, at fordommene bliver pakket væk, for den måde, de tre-seksårige er over for kammeraterne på, tager ikke udgangspunkt i deres køn, men nok snarere i, hvordan de har set andre behandle hinanden, siger hun.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros

Børn bliver blandt andet inspireret af, hvordan de ældre søskende er over for hinanden, eller om karaktererne i yndlingstegnefilmen løser deres konflikter ved at kæmpe mod hinanden eller snakke sammen. Noget de også oplever i skovbørnehaven Mariehønen:

– Når børnene starter i børnehaven, sker der en masse rent sprogligt. De eksperimenterer med ord og vil efterligne det, de hører. Så de vil efterligne den måde, som superhelten, prinsessen eller andre, de ser op til, taler på, fortæller Ib Jensen.

Alvorlige konsekvenser

Det handler om at gribe ind tidligt, hvis man oplever, at et barn taler grimt til eller er voldsom over for andre. Det at blive udsat for mobning kan nemlig få alvorlige konsekvenser.
– Hvis et barn systematisk bliver holdt udenfor, vil hun tage det på sig og føle, at der må være noget i vejen med hende. Det kan forfølge barnet, hvis man ikke gør noget ved det, mener børnepsykolog Grethe Kragh-Müller.

Flere udenlandske studier har slået fast, hvordan mobning påvirker børns helbred. Ifølge engelske forskere fra Kings College har børn, der bliver mobbet jævnligt allerede fra femårsalderen tre gange så stor risiko for at blive selvskadere som teenagere.

LÆS OGSÅ: 10 ting dit barn lærer af at gå i børnehave

Men at blive mobbet og systematisk holdt udenfor gennem længere tid kan også gøre børn så ensomme, at følelsen er svær at ryste af sig igen, forklarer Grethe Kragh-Müller: – Hele tiden at få oplevelsen af at man er forkert kan sætte sig som en psykisk angst. Når jeg har oplevet decideret mobning i børnehaven, har jeg derfor anbefalet terapi. Først og fremmest til at det barn, der er blevet holdt udenfor, får hjælp til at forstå, at der ikke er det mindste galt med ham eller hende. Men vi skal også huske på, at børn i den alder bare gentager det, de selv oplever. Så de, der mobber, kan ikke selv gøre for det og skal derfor hjælpes ud af de uheldige mønstre, siger hun.

LÆS OGSÅ: Blog: Den svære 3 års alder

Derfor er det så vigtigt, at pædagogerne sætter ind mod den dårlige opførsel – ved at blande sig, når Lukas eller Alberte på fire år kalder hinanden ‘dumme’ eller afviser at tage flere med, når de leger købmand i legehuset.

– Det er vigtigt, at de voksne arbejder med, hvilke ord og handlinger der ikke er i orden. Børnene skal have hjælp til at finde andre måder at sige til og fra på end at udelukke andre. Det er pædagogernes opgave at være gode rollemodeller og vise, hvordan konflikter bør løses, forklarer Kit Stender Petersen.

Bland dig – men ikke altid

Men det betyder ikke, at du skal skynde dig hen og blande dig, hver eneste gang der er optræk til et skænderi over den gule lastbil i sandkassen, eller hvis to børn gerne vil lege alene uden et tredje barn med puslespillet – tværtimod.
– Der er meget læring for børnene i, at de først prøver at løse deres uenighed selv. Derfor skal man lige vente og se, om de kan finde ud af at håndtere det uden en voksen, lyder rådet fra Grethe Kragh-Müller.

Hun forklarer, at det jo er helt i orden, hvis en treårig siger til et andet barn, at han ikke har lyst til at lege lige nu – det handler om måden, det bliver sagt på.
Så snart situationen går i hårdknude, eller drillerierne bliver systematiske og kun går ud over bestemte børn, skal en pædagog eller forælder hjælpe børnene på rette vej. Ikke med en løftet pegefinger eller skældud, men derimod med spørgsmål, der skal lære børnene at forstå både sig selv og deres kammerater bedre, forklarer børnepsykologen:
– Vi skal ikke drage forhastede konklusioner om, hvad der nok er sket, og hvordan de bør løse det – det lærer de ingenting af. I stedet skal vi spørge dem hver især, hvordan de oplevede konflikten, og hvad de følte – og hvordan de selv foreslår, at de løser det. For så hjælper vi børnene til at reflektere over deres egen rolle og øve sig i at blive gode venner igen uden voksenhjælp.

Derudover er der også nogle ting, forældre og pædagoger kan gøre for at skabe tryggere rammer, hvor fællesskabet mellem børnene er i fokus, fortæller Kit Stender Petersen:

– Lad større børn hjælpe de små, eller arranger aktiviteter, der handler om, hvordan man er en god ven. Det skal prioriteres højt, hvis man vil mobningen til livs, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Dilemma: Børnehavebarn holdes ude

De gode råd er allerede del af det daglige arbejde i skovbørnehaven Mariehønen, og derfor er første punkt på dagsordenen på medarbejdermøderne altid børnenes trivsel. Her taler de voksne om, hvordan stemningen er i de forskellige børnegrupper, og hvad de kan gøre, hvis et barn ikke trives.

– Det kan for eksempel være at hjælpe dem til at opdage, at nogen, de måske ikke plejer at lege med, kan være en rigtig sjov kammerat. Det med at skabe et sted, hvor stemningen er rar og tryg, gennemsyrer den måde, vi er sammen med børnene på – og sådan synes jeg, det burde være alle steder, mener daglig leder Ib Jensen.