9 måneder - Katrine om sin graviditet
SPONSORERET indhold

Katrine fra 9 måneder: Jeg smed min kæreste ud hjemmefra

Katrine Memborg havde en forestilling om, at hun skulle være cool og boheme under sin graviditet. I stedet tog hun 40 kilo på og var angst for, at der ville ske noget med hendes baby. Læs om hendes graviditet her.

Af:: Freja Sofie Madsen Foto: Privat
21. apr. 2017 | Børn | Vores Børn

Hvad kom mest bag på dig ved graviditeten?

 

Jeg havde en forestilling om, at jeg ville rende rundt og være happy hele vejen igennem min graviditet, men jeg var meget præget af angst, og det kom bag på mig.

Angsten startede allerede, da jeg så to streger på graviditetstesten. I starten var jeg angst for, om babyen ville blive inde i maven. Da jeg senere i graviditeten blev scannet, og alt så fint ud, begyndte jeg at blive nervøs for, hvordan fødslen ville forløbe, og om han ville være normal i hovedet, når han kom ud.

LÆS OGSÅ: Rikke fra 9 måneder: “Jeg savner at have min krop for mig selv”

Hvordan var du påvirket af hormoner?

Jeg tror, min angst hang sammen med alle de hormoner, der fløj rundt i kroppen. Derudover havde jeg vilde humørsvingninger, hvor jeg slet ikke kunne styre min krop. Det var virkelig ubehageligt. Det værste, jeg gjorde, var at smide min kæreste ud hjemmefra. Jeg havde en af de der dage, hvor jeg følte mig virkelig tyk.

Victor kom hjem fra arbejde og spurgte, om vi ikke skulle gå en tur. Det udløste, at jeg blev vildt ked af det, fordi jeg havde så svært ved at gå på mine fede, svulmende fødder, og pludselig syntes jeg, han skulle finde en anden yngre og tyndere ‘model’. Til sidst bad jeg ham om at smutte, så jeg kunne være alene med min fede krop. Så gik han og var væk i flere timer.

Jeg var helt ude af den og tudbrølede over, at jeg havde været så latterlig og uretfærdig. Omkring midnat kom han hjem. Han havde været på bodega og havde mødt andre mænd, der også sad og brokkede sig over deres kærester.

Ændrede du din livsstil?

Jeg gik fra at træne fire-fem gange om ugen til fuldstændig at stoppe, fordi jeg var angst for, at jeg ville miste eller skade min baby. Samtidig spiste jeg ALT, hvad jeg havde lyst til. Jeg kunne finde på at spise en hel plade Marabou på en dag. Det kunne jeg ellers aldrig finde på. Det resulterede i, at jeg tog mange kilo på. Da jeg havde taget 35 kilo på, stoppede jeg med at tælle, men jeg endte nok med at slæbe rundt på 40 kilo ekstra.LÆS OGSÅ: Dea fra 9 måneder: "Det er svært at være alene"

Er der noget, du ville have gjort anderledes?

Jeg vil aldrig æde så meget, og jeg vil heller aldrig have forventninger. Jeg havde forventninger til, at jeg ville være smuk som gravid. Jeg spurgte også min kæreste, hvilken type gravid han syntes, jeg skulle være. Om han syntes, jeg skulle være boheme, sporty eller noget andet. Men det kan man lige så godt glemme.

Hvad er dit bedste råd til ­andre gravide?

Drop forventningerne. Du bliver højst sandsynligt skuffet. Det er vildere, hårdere og samtidig smukkere.

LÆS OGSÅ: Camilla fra ‘9 måneder’: “Jeg glæder mig til at opleve endeløs kærlighed”

LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Hun måtte tilkalde en læge, da jeg var…

LÆS OGSÅ: Anna David: Er hun ikke bare den smukkeste baby nogensinde?