Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien

Dit barn er træt efter en lang dag i institution og vil kun stene ipad. Du er udkørt efter en lang dag på arbejdet og har ikke fantasi til, hvordan du skal omdanne de lyserøde kødbakker i supermarkedets køledisk til et indbydende måltid. Og da I endelig samles om bordet, vil ungerne hverken smage, spise eller sidde stille. En velkendt situation for mange børnefamilier.

Mange børn helt ned i vuggestuealderen er ekstremt kræsne, nægter at deltage i måltidet og kan, i værste fald, udvikle spiseforstyrrelser, lyder det fra eksperter, som Vores Børn har talt med.

I den grelle ende af skalaen er der på flere af landets sygehuse ligefrem blevet oprettet særlige afsnit på børneafdelingerne, hvor man kun arbejder med børn, der ikke vil spise.

Dansk Pædiatrisk Selskab oplyser, at man på sygehusene ser en stigning i antallet af børn, der bliver indlagt, fordi de nægter at spise. Men også ’bare’ kræsenhed, som ikke nødvendigvis udvikler sig til en spiseforstyrrelse, er et stort problem i mange danske hjem, fortæller Vibeke Manniche, der er læge, og som i mange år har arbejdet med børns spisevaner.

– Kræsenhed er meget udbredt. Jeg vil ikke kalde det spiseforstyrrelse. Snarere at børnene snører deres forældre og får dem til at give dem den mad, de bedst kan lide, og som er lettest at spise. Typisk søbemad, der gerne må være lidt sødt som for eksempel yoghurt eller pasta med ketchup. Og forældrene orker ikke at tage ansvar for, at barnet spiser sundt og varieret. Og vupti har du kræsenhed, siger hun.

Pres på familier

Det voksende pres, der er på børnefamilier i dag, kan være en af forklaringerne på, at måltidet ofte ender i uløselige knuder. Først skal graviditeten forløbe på den helt rigtige måde, fødslen skal være perfekt, amningen skal gå strygende, og børnene skal opføre sig, som det står skrevet i alle de mange bøger om børns udvikling.– Det er paradoksalt, at vi lever i et samfund, hvor der er så meget fokus på mad med livsstilsprogrammer som Den store bagedyst og Masterchef, der samler familien foran fjernsynet, og samtidig har vi så mange problemer med vores spisemønstre i begge ender af skalaen med fedme og spiseforstyrrelser, siger Mette V. Mikkelsen, der er professionsbachelor i ernæring og sundhed og kandidat i folkesundhed.Hun arbejder i øjeblikket på en ph.d. om madordninger i børnehaver, og hvordan de kan påvirke børns spisevaner.Derudover har hun en dybdegående viden om, hvordan børn lærer at spise, og hvilken indflydelse familien har.– Vi får så meget information om, hvad der er rigtigt og forkert at spise, hvilke madtrends der er på mode og lækre opskrifter, man skal diske op med for at være en lykkelig familie, at vi mister overblikket og modet, fordi det er svært at leve op til det glamouriserede liv, siger Mette V. Mikkelsen.

Kostråd spænder ben for madlyst

I Københavns Madhus er direktør Anne Birgitte Agger kritisk over for firkantede ernæringsråd. Hun mener, at de mange anbefalinger, om hvad man må spise, kan spænde ben for velmenende forældre:– Forældrene vil gøre det så godt. Men de bliver forvirrede og mister tilliden til de offentlige anbefalinger, når myndighederne i én måned udråber riskiks som kræftfremkaldende og i den næste måned er det rå gulerødder, som børn kan blive kvalt i, siger Anne Birgitte Agger.Hun mener, at den sunde fornuft er forsvundet i takt med, at det, hun kalder fødevarepolitiadfærden, stiger, og det går i sidste ende ud over børnene.– Hvis mor er på slankekur, og far er på palæokost og altid snakker om, hvad man må spise – og ikke hvad man har lyst til at spise, får børnene et anspændt forhold til mad. Det skaber ikke madmod og lyst til at smage noget nyt, og det er det, det handler om, hvis man skal få børn til at spise bedre og sundere på lang sigt, siger Anne Birgitte Agger.LÆS OGSÅ: Klumme: Har du smittet dit barn med sundhedssyge?En af Anne Birgitte Aggers vigtigste missioner i Københavns Madhus er at få indført madordninger i alle landets daginstitutioner og skoler.– Rigtig mange børn har forældre, der ikke selv kan finde ud af at lave ret meget mad, eller som har et anstrengt forhold til mad. Det er et kæmpe stort problem, og derfor er det så vigtigt, at vi i vuggestuerne, børnehaverne og skolerne viser dem, hvordan en gulerod bliver skællet, og hvordan man plukker en høne, siger Anne Birgitte Agger.

Gå på opdagelse i maden

Men er det alt sammen forældrenes skyld, hvis poden er kræsen og sidder og stikker i maden ved spisebordet? Nej, lyder det samstemmigt fra eksperterne. Der er også en naturlig forklaring på, at mange børn er kræsne.

Børn udvikler først evnen til at smage bittert omkring to et halvtårsalderen, og eftersom mange grønsager smager lidt bittert, ser forældrene, at børn afviser at spise grønsager, selv om de tidligere har spist dem.

Der findes altså en biologisk forklaring på, hvorfor mange børn bliver kræsne. Det er fordi, at børn skal sanse mad mange gange, inden det ryger ned med velbehag. Her må du som forælder væbne dig med tålmodighed.

Nogle børn skal sanse retten tre til fire gange, inden den bliver spist, men forskning har vist, at retten sagtens kan blive serveret ti til 15 gange, inden barnet vil spise den.

– Det er en fordel, hvis forældrene også er interesseret i at smage på meget forskellig slags mad, eller hvis der er andre rollemodeller med madmod, som ældre søskende, pædagoger eller andre, som barnet ser op til, siger Mette V. Mikkelsen.

En anden årsag til, at problemerne opstår i mange familier er, at de fleste af os fra vores egen barndom er opdraget til at skulle spise op. Ifølge Mette V. Mikkelsen har mange af os dermed fået ødelagt evnen til at mærke efter under måltidet, om vi stadig er sultne. Men faktisk er børn fra naturens side i stand til at føle, hvornår de er mætte, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: 5 genveje til madglade børn

– Det er naturligt, at børn i perioder ikke spiser ret meget og i andre perioder skovler maden ind. Der er derfor ingen grund til at blive urolig. Kun i grelle tilfælde, hvor det sker over flere måneder, kan man overveje at søge professionel hjælp, forklarer hun.

Vær opmærksom på, at du ved at presse dit barn ødelægger barnets egen evne til at vurdere, hvornår det har spist nok. Dermed overspiser barnet ikke bare under de pågældende måltider, men vil også senere i livet have svært ved at vurdere, om det er mæt og dermed stoppe med at spise.

Måske har du – som så mange forældre før dig – siddet desperat ved middagsbordet og stillet dit barn en belønning i sigte, hvis hun spiste sine grønsager eller andet på tallerknen. Men den dårlige nyhed er, at det er absolut no go, hvis man spørger eksperterne.

– Her lærer man barnet, at is og slik er noget, man skal gøre sig fortjent til, og dermed øger man den affektive værdi for dem, hvorimod grønsagerne bliver noget, man skal belønnes for at spise. Forskning viser, at man bærer den forestilling med sig videre i livet. Og faktisk er sådant et pres direkte med til at gøre, at børnene ikke kan lide maden, at de undgår den og er som sådant i direkte modstrid med madglæde, siger Mette V. Mikkelsen.

Problemet med belønninger kan også være, at barnet ender med at spise det forkerte:

– Forældre viser i høj grad deres kærlighed og omsorg gennem mad. Ikke mindst til børnene. Så derfor ’skovler’ vi til tider vores kærlighed i dem med den konsekvens, at de bliver for tykke. Vi skal vise vores børn kærlighed ved at give dem sund mad. Og så skal der ikke være belønninger i form af søde sager, hvis barnet spiser op. Den mad, der serveres, er det, der skal spises, siger læge Vibeke Manniche.

LÆS OGSÅ: Aftensmad: Guide til en hyggelig familiemiddag

Inddrag børnene

Det lyder alt sammen så nemt, når eksperterne formulerer det, men hvad hvis ungen ikke en gang vil smage på maden?

– En af de mest afgørende ting for, om man kan få børn til at smage på noget, er, om de kender maden. Det er derfor, mange børn ikke bryder sig om, at man blander råvarerne sammen i for eksempel gryderetter. De vil helst have det hele serveret enkeltvis, så de kan se, hvad de forskellige madvarer er, og hvor de kommer fra, siger Mette W. Mikkelsen.

En anden idé kan være at inddrage børnene i madlavningen, så de ved, hvor slutproduktet på tallerkenen kommer fra.

– Har man ikke tid til at gøre sin daglige madlavning til et pædagogisk projekt, kan man inddrage børnene ved at spørge, om der skal gulerødder i maden, eller lade dem være med til at smage retten til, siger Mette W. Mikkelsen.

Men forældre skal først og fremmest lære at slappe af og lade være med at presse børnene for meget til at spise mad, de ikke har lyst til.

– Man må gerne insistere på, at børnene skal smage på maden, men lad være med at lave en scene eller blive frustreret, hvis barnet ikke vil, siger Mette W. Mikkelsen.

Hun tilføjer, at man skal bede sit barn – helt fra det er lille – om at blive siddende ved bordet. Så er det til gengæld okay, hvis han ikke vil spise med. Efter lidt tid får de fleste børn alligevel lyst til en lille smule mad, når de ser på de spisende forældre og søskende.

De gode gamle dage

Mange af os har en tendens til at opfatte tidligere tiders måltider som gode og solide, men faktisk er det lidt af en skrøne, at hele familien tidligere samledes for at spise. For eksempel var det i de høje samfundslag normalt, at børnene spiste i køkkenet, og forældrene spiste i spisestuen. I landbrugsfamilier spiste man et varmt måltid mad til frokost sammen med karlene på gården, mens børnene var i skole. Om aftenen samlede man sig ikke om et måltid.

–Vi har en tendens til at romantisere husmoren fra de gode gamle dage, der sørgede for, at der stod veltilberedt mad på bordet til familien, siger Mette W. Mikkelsen.

Vi spiser stadig sammen

Samtidig er der en gængs opfattelse af, at måltidet som institution er i forfald, og at folk i dag spiser på farten. Men faktisk viser forskningen, at det stadig er normalt for familier i Norden at samles omkring aftensmåltidet.

– I en travl børnefamilie med en eller to udearbejdende forældre og fritidsaktiviteter, der skal passes, er måltidet en vigtig samlende faktor, fordi det er en af de eneste muligheder, hvor familier har mulighed for at se hinanden i øjnene, lytte og tale sammen. Det bliver heldigvis stadig vægtet højt i de fleste familier, problemet er, at maden er en biting, som vi skal skynde os at lave i en fart, forklarer Anne Birgitte Agger fra Københavns Madhus.

Det måltid, som I spiser sammen derhjemme har faktisk vist sig at være endnu vigtigere, end man hidtil har troet.

Fransk forskning viser, at vi spiser sundere og får bedre spisevaner, hvis vi spiser vores måltider med andre.

– Maden alene gør ikke måltidet til en god oplevelse, selskabet man befinder sig i, og om man har det rart sammen, betyder også rigtig meget. Det vigtigste er, at man som familie oplever et sammenhold, siger Mette W. Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: 42 tips til babys mad det første år 

10 tricks til madglæde

1. Kombiner det ukendte med noget, barnet kan lide. Fx selleristænger med en dip, barnet elsker.

2. Tving ikke barnet til at spise op. Børn kan selv føle, hvornår de er mætte.

3. Inddrag barnet i madlavningen, så han kender maden, der serveres.

4. Spørg ikke: ’Kan du lide det?’ Gør i stedet maden til en oplevelse ved at spørge dit barn, ’Smager det sødt eller surt?’

5. Skab ro og hygge omkring måltidet.

6. Lad barnet selv øse mad op på tallerknen.

7. Lad barnet spise selv, og lad være med at overvåge barnet.

8. Server de forskellige madvarer adskilt.

9. Beløn ikke med søde sager, hvis barnet spiser op.

10. Hav tålmodighed. Mange børn kan fx ikke lide smagen bitter og skal vænne sig til det.

Kilder: Direktør i Københavns Madhus Anne Birgitte Agger, læge med speciale i børns spisevaner Vibeke Manniche, professionsbachelor i ernæring og sundhed og kandidat i folkesundhed Mette V. Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Kræsen: Hvordan pepper jeg børnemenuen op?!

LÆS OGSÅ: Madvaner: Derfor er dit barn kræsent

LÆS OGSÅ: Vores børns ugentlige madplan