Kysser du dit barn på munden?
SPONSORERET indhold

Kysser du dit barn på munden?

Hvor nogle forældre altid kysser sine børn midt på munden, føles det for andre helt forkert. Men hvor går grænsen for, om og hvornår man bør holde læberne for sig selv?

Af: Af Heidi Aalling Foto: Nima Stock
26. aug. 2016 | Børn | Vores Børn

Det er mandag morgen på Solstrålestuen og tid til ugens første afsked. Inden I vinker farvel, giver du måske din treårige et smækkys lige midt på munden  – eller I nøjes med et kram.

For nogle vil det være helt naturligt at kysse sit barn på læberne, mens andre bare undgår det. Men uanset hvad jeres faste farvelritual består af, så er det vigtigt, at dit barn er tanket godt op på fysisk kontakt, inden du går. Nærkontakten med mor eller far gør nemlig de små størrelser mere rolige.

– Jo mere vi har af det, desto mere årvågent, opmærksomt og tæt knyttet til forældrene vil barnet blive. Vi får simpelthen nogle mere tilfredse børn, hvis vi har en hel masse nærkontakt med dem, siger børnepsykolog Ulla Dyrløv.

LÆS OGSÅ: Kys til børn er no go i danske institutioner

Det skyldes, at hjernen udløser hormonet oxytocin hver gang, vi rører ved hinanden – og det er afgørende for, at vi føler tillid og slapper af. Ifølge børne- psykologen tæller alle former for kærlig berøring heldigvis med, så om du er rundhåndet med kyssene eller mest holder dig til at kramme, er ikke så vigtigt:

– Munden er et af de steder, hvor vi er mest følsom, og derfor udløses der måske lidt ekstra oxytocin hos barnet, hvis forældre kysser netop der. Men i det store billede er kys bare en del af den samlede mængde berøring, der knytter børn til deres mor og far, og man kan sagtens opnå lige så god effekt ved at være tætte sammen på andre måder.

Siger selv fra

Allerede inden fødslen fortæller jordemødrene os, hvor vigtigt det er med  fysisk kontakt. Men lige så vigtigt er det faktisk at kunne aflæse, hvilken type af berøring dit barn godt kan lide, og hvornår han har fået nok – noget selv nyfødte giver signal til af sig selv.  

– Noget af det, man kan holde øje med er for eksempel deres øjne. Når de lukker dem eller konsekvent kigger væk, er det tit et tegn på, at de enten ikke er så vilde med den slags kontakt, eller at de er tanket op og ikke har brug for at blive rørt mere ved, forklarer Ulla Dyrløv.

Når de bliver ældre, får et sprog og når børnehavealderen, vil de fleste børn desuden sige endnu tydeligere fra – for eksempel ved at de frabeder sig at blive kysset på eller løber væk, hvis man prøver at give et kram.

– Det kan for forældre godt opleves som en ret pludselig og direkte afvisning, og derfor kan det være hårdt for de voksne at gå fra at kramme ofte, til at ens treårige beder om, at man stopper helt, fortæller Ulla Dyrløv.  

Derfor minder hun om, at det er helt naturligt og faktisk et sundhedstegn, der viser, at dit barn er gået ind i en selvstændighedsfase og øver sig i at mærke sine egne grænser og sige tydeligt fra. Det betyder dog ikke, at det er slut med kærtegnene, for større børn har lige så meget brug for at mærke mor eller far – det er bare på en ny måde:

– Alle mennesker har brug for at blive rørt ved og på den måde være en del af flokken, og heldigvis findes der meget andet end kys og kram, der fungerer. Det kan for eksempel være at give barnet fodbad eller massage, ja, nærmest hvad som helst, hvor man bevarer en fysisk kontakt mellem forældre og barn.

Opvæksten er afgørende

Uanset om du selv foretrækker at kramme eller glad uddeler kys, så skyldes det i høj grad, hvordan det var, da du selv var barn, vurderer Karen Sjørup, lektor og kønsforsker ved Roskilde Universitet:

– Den kropskultur, du vokser op med, vil du have en tendens til at vende tilbage til, når du bliver forælder. Så hvis du blev kysset og krammet en masse som barn, er der stor sandsynlighed for, at du også overøser dine børn med den form for fysisk nærhed, fortæller hun.

Men selv i familier, hvor traditionerne for tæthed er gået i arv fra oldemor til mormor og mor, kan fjerde generation godt vise sig at have et helt anderledes forhold til kys og kram. Derfor er en af ekspertens pointer også, at der ikke kun er én rigtig måde at være tætte sammen på, men at det handler om altid at tage hensyn til hinanden og ikke mindst det nyeste familiemedlem.

– Ligesom nogle voksne kan føle sig generet i situationer, hvor fremmede kommer for tæt på, så skal vi huske, at også små børn kan have det meget forskelligt med at blive kysset på. Derfor synes jeg, man skal være påpasselig med at kysse på munden, uden barnet selv har ønsket det, siger Karen Sjørup.

Hun bliver bakket op af børnepsykologen, der også forklarer, at netop det at lære sit barn at mærke efter og definere sine egne grænser for fysisk kontakt er rigtig vigtigt, for at han skal kunne hvile i sig selv som voksen.

– Hvis vi ikke allerede fra starten lytter til deres signaler og accepterer deres afvisning, så ender det med, at børnene stopper med at sige fra over for andre, fordi de enten ikke kan mærke deres grænser eller er vant til at få dem overskredet, siger Ulla Dyrløv og fortsætter:

– Derfor er det vigtigt, at man som forælder tænker over, om alle de mange kys og kram egentlig er barnets eller ens eget behov.

Kys til alle, der vil

Men en ting er den fysiske kontakt til ens eget barn – noget andet er den måde, man er sammen med andre på. For hvad gør man for eksempel, hvis man er ved at kysse sit eget barn farvel, og bedstevennen ved siden af også stikker trutmunden frem? Eller hvis bedstemor beder barnebarnet om et farvelkys, og han egentlig ikke har lyst?  

– For mig handler det om, hvem der tager initiativet og om at anerkende, når børn selv giver udtryk for, hvad de vil og ikke vil. Så hvis det er børnehavekammeraten, der selv efterspørger et hurtigt kys, kan jeg ikke se noget problematisk i, at man giver et, lyder det fra Ulla Dyrløv.

Helt anderledes synes hun til gengæld, det forholder sig, hvis det er farmor eller tante, der beder om et kys eller kram, og ens barn ikke har lyst:

– Så handler det om de voksnes behov og ikke barnets, og det, synes jeg, er forkert. Man kan spørge, men skal altid acceptere et nej – det er den eneste måde, børn kan lære, at kys og kram er en privat ting og ikke er noget, alle har ret til.
Faktisk mener sociolog og kønsforsker Karen Sjørup, at netop de voksne også har et ansvar for at ‘lære børnene at navigere i de uskrevne normer i samfundet – heriblandt at det ikke er almindeligt, at fremmede børn og voksne kysser på munden’, som hun siger.

Derfor er der ifølge eksperterne også en grænse for, hvor længe det er socialt acceptabelt at kysse sine børn offentligt foran andre:

– De fleste børn vil have sagt fra af sig selv, når de når seksårsalderen. At starte i skole markerer også en ny og meget mere selvstændig periode i deres liv, hvor det er vigtigt, at de også fysisk får lov at løsrive sig fra forældrene, lyder det fra Karen Sjørup.

Så både af hensyn til børnene og alle andre mennesker omkring jer, er det et godt tidspunkt at finde nogle nye måder at sige hej og farvel til hinanden på, forklarer hun:

– Det handler om at få skabt nogle nye ritualer, som alle trives med. Det kan være at give hinanden et kram eller nøjes med et vink i vinduet – det vigtigste er, at alles grænser bliver respekteret, lyder det fra Karen Sjørup. 

LÆS OGSÅ: Derfor skal din baby have kys og kram