Lisbeth Østergaard
SPONSORERET indhold

Lisbeth Østergaard: ”Jeg har ikke svært ved at aflevere min søn i vuggestue”

Den populære tv-vært, Lisbeth Østergaard, smider den dårlige samvittighed langt væk, for der er masser at bekymre sig om som mor.

Af:: Amalie Nebelong Foto: Thomas Sjørup
19. apr. 2016 | Børn | Vores Børn

Hvad har overrasket dig ved at blive mor?

Jeg er blevet lidt overrasket over, hvor nemt jeg er faldet ind i morrollen. Det skal ikke lyde som om, det er nemt at være mor, for det er det nogle gange og andre gange ikke. Jeg troede bare, at jeg ville have lidt sværere ved det. Alligevel er jeg ikke typen, der laver en ny Instagram-profil, der hedder ”Viggos Mor”. Jeg er mor 24 timer i døgnet, men jeg vil også have lov til at være Lisbeth, og på Instagram er jeg altså først og fremmest Lisbeth. Min overidentitet er ikke at være mor, men selvfølgelig er det en del af min identitet. Jeg er bare ikke den mor, der har rigtig svært ved at aflevere min søn i vuggestue. Jeg står ikke sammen med de andre, der er ved at køre deres børn ind, og siger: ‘ej hvor er det hårdt og forfærdeligt’. Jeg har det fint med det. Nu skal han stimuleres af nogle andre børn, og jeg skal ud og tale med nogle voksne mennesker.

LÆS OGSÅ: Silas Holst og hans regnbuefamilie

Hvad kan give dig dårlig samvittighed?

Jeg har ikke mere dårlig samvittighed, end jeg havde før. Jeg føler, at jeg gør det, så godt jeg kan, og så må det være fint. Det er ikke sådan, at hvis min søn får en agurk, der ikke er økologisk, så går jeg og har dårlig samvittighed i fjorten dage. Selvfølgelig giver jeg ham en masse gode ting, men han får altså også mad på glas. Det har jeg det ikke dårligt med, for sådan er det bare. At skulle kæmpe med den dårlige samvittighed oven i alle de andre udfordringer, kan jeg ikke magte, så det vælger jeg at lade være med.

Hvad har været det mest fantastiske ved at blive mor?

Det øjeblik, hvor jeg så den her lille klump for første gang, var det mest vanvittige. At have skabt ham og båret ham rundt i ni måneder og så se ham. Der er jo ikke nogle nyfødte, der er forsidestof, for de er bestemt ikke kønne, men hvor er det fedt, at det alligevel er skruet sådan sammen, at du bare synes, at DIT barn er det mest fantastiske i verden. Selvfølgelig er det også en kæmpe oplevelse for faren, men hvor er jeg alligevel glad for, at jeg er født som kvinde og har muligheden for at opleve på helt nært hold, hvordan det er at bringe liv videre. Ja, det gør hjernedødt ud-af-den-her-verden-ondt at føde, men smerten forsvinder jo igen. Og så er det utroligt at følge med i sit barns udvikling og falde ned af stolen og sende sms’er til far eller bedsteforældre hver gang, han kan noget nyt.Lisbeth ØstergaardFoto: Louise Bering

Hvordan har det passet dig at være på barsel?

Det har passet mig rigtig godt. De sidste mange år har jeg været på dagligt med GO’ Morgen og GO’ Aften Danmark, og der har været fart på med deadlines hver dag. Barslen har været en tiltrængt pause, men jeg nåede til et punkt i slutningen af barslen, hvor der godt måtte ske noget andet også. Selvom jeg ikke er gået rigtig i gang med arbejdet endnu, så synes jeg stadig, at jeg mangler timer i døgnet. Jeg er derfor spændt på, hvordan det bliver, når jeg for alvor går i gang med at arbejde igen.

Hvad savner du mest fra livet 
før barn?

En spontan tur i biffen, at gå ud at spise eller tage på en weekendtur til Barcelona. Jeg har det dog fint med ikke at skulle så forfærdeligt meget om aftenen. Når Viggo har spist, været i bad og er blevet lagt, så er jeg træt. Desuden ved du aldrig, hvad natten bringer. Derfor har jeg ikke lyst til at natterode eller sidde og spise middag hos veninder til efter midnat – min søvn er simpelthen for vigtig for mig. I lørdags var jeg var ude med nogle veninder, og da klokken blev tolv havde jeg det helt fint med at gå hjem. Nu havde jeg været ude, jeg havde været social, havde fået god mad og vin, og jeg havde fået mit hyggefix. Og ganske rigtigt kom jeg hjem til en lille hostetrold, der holdt mig vågen det meste af natten, for han var da ligeglad med, at jeg havde været ude. Når jeg er alene hjemme med Viggo, kan jeg sagtens finde på at gå i seng klokken otte, hvis han er lagt klokken syv.

Hvordan finder du tid til at være fysisk aktiv?

Jeg prioriterer at få trænet. Da Viggo var helt lille, var han med i barnevognen eller autostolen, og nu vil jeg anskaffe mig en løbevogn, så jeg kan tage nogle stille og rolige løbeture med ham. Når jeg træner med andre og har ham med, prøver jeg at følge med, så godt jeg kan, og det er bedre end ingenting.

LÆS OGSÅ: “Jeg har ofte alt for store forventninger til familielivet”

Nævn de to vigtigste prioriteter i dit liv ud over Viggo?

Os som familie og mit arbejde. Nogle lever for at arbejde, og andre arbejder for at leve. Nu hvor jeg er blevet mor, er det en kombination af de to.

Hvad har du lært om dig selv, efter du er blevet mor?

Min kæreste er måske ikke helt enig, men jeg har lært, at jeg er tålmodig. Jeg er god til at tage den tid, det tager, når min søn for eksempel ikke synes, at vi skal spise lasagne, selvom det er det, der står på bordet. Eller når puttesituationen er særligt udfordrende. Alligevel tager jeg hatten af for dem, der har to børn. Jeg skal ikke have flere foreløbig. Lige nu vil jeg hellere passe på det, jeg har.

Hvad har været det mest udfordrende ved at blive mor?

At det hele kræver lidt mere. Det behøver ikke altid være negativt, men du skal lige huske på at handle bleer, du skal lige huske på at købe mos og grød, købe det rigtige termometer og så videre. Det er rigtig mange nye ting, der sker fra den ene dag til den anden.

Hvordan er det gået med indkøringen i vuggestue?

Det var en lidt sej opstart. Han er ikke vant til at blive passet af andre, da hans bedsteforældre bor i Jylland, så det er lidt upraktisk for os. Jeg synes, at jeg er lidt anmassende, hvis jeg ringer til en veninde for at få ham passet, for en veninde har ikke samme rene kærlighedsfølelse for dit barn, som bedsteforældre har. Men nu kører det med vuggestuen.