Low arousal: Sådan får du færre konflikter med dit barn

Til det svarede Bo:

– Nej, det vil jeg ikke. Men jeg kan sørge for, at hun ikke baldrer ruder herhjemme. Jeg ringer jo heller ikke til dig, hvis hun smadrer en rude i vores hus!

Det kan formegentlig få en del forældre op af stolen, at Bo Hejlskov, der er uddannet psykolog og en af de førende specialister i børneopdragelse herhjemme, kommer med sådan en udmelding, men ifølge Bo Hejlskov, så illustrerer det en god pointe, nemlig, at når et barn har såkaldt problemadfærd, eller der opstår konflikter, så er det fordi, vi voksne stiller urealistiske krav til barnet, eller fordi vi har en metode, der ikke virker.

LÆS OGSÅ: 5 konflikter i forældreskabet – og hvordan I løser dem

– Nogen gange hænger vi fast i mønstre og opdragelsesmetoder, som gør, at hverdagen bliver fuld af ballade. Så er vi nødt til at se på, hvordan vi behandler vores børn – hvilke metoder vi egentlig bruger. Måske virker de ikke. Måske gør de faktisk situationen værre, forklarer Bo Hejlskov. Han har for nylig udgivet bogen: Rabalder i børnefamilien – En bog til forældre om at håndtere børn med stærke følelser. Bogen bygger på en såkaldt low arousal-tilgang. Dvs. hvordan man håndterer børn, der skriger og er på tværs, uden at man selv bliver vred, og konflikten optrappes.

Hvem har et problem?

Vi voksne forklarer ofte børns adfærd med, at der er børnene, der er vanskelige. Men ifølge Bo Hejlskov Elvén, så er der snarere tale om, at du og dit barn vil noget forskelligt. Du vil måske gerne have slukket iPad’en om aftenen, for nu skal der børstes tænder. Barnet vil gerne fortsætte med at spille. Du oplever, at der er et problem, men det gør barnet ikke. Og børn, som ikke ser eller synes, at der er noget problem, er sjældent motiverede for at ændre adfærd, forklarer Bo Hejlskov.Derfor er det de voksnes ansvar at forandre situationen, så er der ikke opstår skænderier. I det konkrete tilfælde kunne det være, at barnet slukkede iPad’en, når spillet det var slut, eller at barnet løbende får at vide, hvor lang spilletid der er tilbage, så det mentalt kan forberede sig på at slukke iPad’en.– Hver gang børnene har opført sig mindre godt, finder vi helt sikkert noget, vi ikke gjorde godt nok. Sådan er det. Det kan være svært at acceptere, men det er sandt, forklarer Bo Hejlskov.

Børn skal ikke være lydige

– De fleste af os tænker tit, at forældre er nødt til at tage kontrollen over deres børn. Især hvis børnene skaber mange konflikter. Men det er i grunden slet ikke så vigtigt. Det er os voksne, der skal have kontrol over os selv. Som tiden går, får børnene større selvkontrol, men så længe de er små, er det svært. Derfor kan de have behov for mere hjælp fra vores side for at klare det, forklarer Bo Hejlskov.Som forældre har man derfor brug for strukturer, metoder og situationer, der fungerer, så børnene kan klare de ting de skal, samtidig med at de oplever tryghed, medbestemmelse og selvbestemmelse – og øver sig i selvkontrol og samarbejde. – Når det kommer til stykket, er der ingen forældre, der ønsker at have lydige børn. Lydighed er ikke nogen særlig god egenskab at tage med sig ind i voksenlivet. Børn skal derimod lære at træffe kloge beslutninger, tage ansvar for deres liv og at samarbejde med andre. Derfor er det disse evner, vi skal øve med vores børn. I virkeligheden er det sådan, at børn, der kan opføre sig ordentligt, de gør det, mener Bo Hejlskov.LÆS OGSÅ: Sådan taler du dig ud af hverdagskonflikter med dit barn

Følelser smitter

De fleste af os kender nok også følelsen af magtesløshed, når vi for 20 gang beder børnene om at tage tøj på om morgenen – eller et par højlydte søskende om at holde op med at skændes og slås omme på bagsædet af bilen. Måske ender vi med selv at miste fatningen og hæve stemmen.

– Jo flere konflikter forældre har med deres børn, jo mere bestemte bliver de ofte i deres stemmeleje og kropssprog. Det betyder desværre, at børnene også blive mere bestemte, og at risikoen for konflikter vokser. Måske bruger forældrene også et markeret kropssprog så som at kræve øjenkontakt (”se på mig, når jeg taler”), eller gå tættere på i kravsituationen (”nu slapper i to af” – sagt med spændte kæber og i vredt toneleje).

Følelser smitter simpelthen, og det gør at konflikten eskalerer, og der kommer som regel ikke noget godt ud af at argumentere med barnet i den situation.

– Et barn i affekt er et barn, der ikke kan tænke, som det plejer, men i højere grad end ellers reagerer på impulser. At du hæver stemmen virker derfor heller ikke, forklarer Bo Hejlskov.

– Hver gang vi som forældre mister kontrollen, så brænder vi lidt forældrekapital af, og det gør, at tilliden mellem dig og barnet efterfølgende skal genopbygges.

I virkeligheden bør man gå helt i den modsatte grøft – tage et skridt tilbage eller sætte sig ned og undlade at markere sig fysisk. Tit er det nok bare at vente til gemytterne har lagt sig.

Belønning og straf virker ikke

Du har sikkert også prøvet med lokkemad i forsøget på at undgå konflikter, og det kan være fint at lokke med en belønning, hvis et barn en gang hvert halve år ikke vil til frisøren, og et Kinderæg kan vende den situation, men hvis belønning bliver givet i dagligdagssituationer, risikerer vi, at det får den stik modsatte effekt.Bo Hejlskov giver et eksempel med en skoletræt dreng, der får point på belønningstavlen, når han står op om morgenen og kommer i skole til tiden. God opførsel belønnes efter en uge med en tur i biografen. Det går godt, lige ind til den dag, hvor der ikke er en god film i biografen, som drengen vil se.LÆS OGSÅ: 4 typiske konflikter – her er løsningen!– Hvis et barn ikke vil have en belønning, behøver barnet ikke gøre det rigtige, og barnet får ikke dårlig samvittighed, når det gør noget forkert, mener Bo Hejlskov, og så er vi jo lige vidt.Barnet lærer ingenting, og konflikten er uløst.Det samme gælder straf og konsekvenser.– Tanken bag belønning, straf og konsekvenser er, at børnene egentlig kan, hvis bare de vil, men det er en misforståelse, mener Bo Hejlskov. Børn forsøger som regel at løse deres problemer med de midler de har til rådighed, og det man viser dem ved at straffe og belønne er, at hvis ikke du opfører dig ordentligt, får du ikke min kærlighed og anerkendelse, min belønninger eller min ros. Den slags metoder skaber usikre børn og dårlige liv, mener Bo Hejlskov.

Få et ja

Men hvad gør vi så, når gode metoder ikke længere virker, eller der opstår nye konflikter?

– Konflikter løses grundlæggende bedst ved, at man finder en løsning, der ikke er et problem for den anden part. Vi skal derfor blive bedre til at samarbejde med vores børn og være medstandere i stedet for modstandere, mener Bo Hejlskov.

– Jo mere mening vi kan få i en situation, jo lettere bliver det for børnene at gøre det, der forventes af dem, og børn lærer af at lykkes.

Vi skal blive bedre til at reflektere over, hvad vi gør, der virker, og hvad vi ønsker at ændre.

– Det er for eksempel effektivt at tale med børnene om, hvad de kan gøre næste gang, de havner i en lignende situation. Derved giver vi eksempler på bedre strategier, som børnene sikkert ikke havde tænkt på. Hvis vi derimod siger: ”Sådan må du ikke gøre. Du forstår vel nok, at det går galt,” giver det desværre ikke støtte nok til, at de faktisk lader være næste gang.

– At stille et krav, der ikke virker, er meningsløst. Hvis et krav skal give mening, er vi nødt til at få et ja fra børnene. Uden det, opnår vi ingenting, slutter Bo Hejlskov. 

LÆS OGSÅ: Konflikter mellem søskende kan faktisk være lærerigt

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

LÆS OGSÅ: Danske forældre er unikke i deres opdragelse