Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

Vi forældre truer, straffer og belønner vores børn i stedet for på fredelig vis at lytte til, hvad barnet egentlig har behov for, mener svensk adfærdsforsker, der har skrevet en bog om at give børn mere selvværd og samtidig undgå konflikter.

LÆS ET UDDRAG AF BOGEN “BØRNS SELVFØLESE”: Lyt til dit barn uden at kritisere

Det er morgen, og dit barn vil ikke ud af døren. I har bokset med at få tøj på, spise morgenmad og børste tænder, og nu kommer den daglige kamp om overtøjet. Måske tænker du, at dit barn er hysterisk, måske at hun er i trodsalderen. Det hele foregår i hvert fald med skrig, skrål og tårer. 

Hvis du er en typisk forælder, vil du formentlig gøre et af følgende:

1: Sige, at hvis hun ikke opfører sig ordentligt, så sker der et eller andet. 
2: Proppe hende i flyverdragten med magt.
Eller 3: Lokke med en belønning, hvis hun er en sød pige.

Men ifølge den svenske familieterapeut og adfærdsforsker Petra Krantz Lindgren, forfatter til bogen ”Børns selvfølelse”, er der også en fjerde udvej: At du sætter dig på hug foran dit barn og finder ud af, hvad konflikten egentlig går ud på.

– Jeg spørger altid forældre, hvad de har for mål i deres opdragelse. De svarer altid, at de gerne vil have børn med en god selvfølelse, som respekterer andre og er kærlige, siger Petra Krantz Lindgren.

– Hvis det er dit mål, skal du tænke over, hvad du gør for at nå det. Ved at true, straffe eller belønne når vi ikke målet.

Grundlæggende handler det derimod om sætte dig ind i dit barns behov.

Fokus på følelsen

Og hvordan gør du så lige det? I eksemplet med overtøjet skyldes dit barns modvilje mod at skulle ud af døren måske, at hun har brug for tryghed eller tid sammen med dig. Eller måske var hun i gang med en god leg. Der kan også sagtens være flere behov på spil på samme tid. Problemet opstår, når du har et modstridende behov, nemlig at nå på arbejde til tiden.I den situation kan du prøve at skabe ro over situationen ved sætte dig ned med dit barn og sige ’du har ikke lyst til at tage overtøj på. Er det, fordi du gerne vil være hjemme sammen med mig?’. På den måde finder du frem til dit barns nu-og-her-følelse og anerkender, at hun har den.Hvis dit barn svarer ja til dit spørgsmål, så fortæl hende, at du også gerne vil være sammen med hende og allerede glæder dig, til det bliver eftermiddag.Ved at holde fokus på dit barns behov og følelser frem for modviljen mod at tage tøj på, udvikler situationen sig anderledes. Jeres samtale kommer til at handle om, hvordan dit barn har det, hvad hun oplever, føler og tænker, frem for at du skal bestemme.– Jeg skriver meget om at finde løsninger, der er gode for både børn og forældre. Når du for eksempel gerne vil have ro, og barnet gerne vil lege, handler det om at finde en løsning, hvor det ikke kun er den ene af jer, der får, hvad I har brug for, siger Petra Krantz Lindgren, der indtil videre har solgt 25.000 eksemplarer af bogen ”Børns selvfølelse”.LÆS OGSÅ: Drop skældud – det hjælper ikkeIfølge Petra Krantz Lindgren går alt for meget tid i familier med at skændes og være uenige, og hun vil gerne lære forældre at skabe relationer, hvor alle har det godt, og børnene ved, hvor meget de er værd, uanset hvordan de præsterer.– Vi skændes for meget. Det er ikke hyggeligt. Vi har tabt glæden, hun siger hun og forklarer, at vi ofte tyer til trusler frem for samtale, fordi vi har brug for et quick fix.– Når du truer, straffer eller belønner, så adlyder dit barn, og det fungerer, fordi det vækker skyld, skam og frygt. Men det ønsker vi jo ikke. Vi vil ikke krænke vores børn, men give dem en sund selvfølelse.

Undgå de store konflikter

En anden typisk konflikt er, når dit barn plager om slik. For at undgå, at ønsket om is udvikler sig til et skænderi, skældud eller gråd og tænders gnidsel, kunne samtalen forløbe sådan her:– Far, skal vi ikke have is?– Nej, det skal vi ikke, min lille is-elsker.– Hvorfor ikke?– Fordi jeg gerne vil have, at du spiser ordentligt. Selv om du gerne ville spise is og slik hver dag, ikke?– Jo, det ville jeg! Jeg vil have is!– Det ved jeg godt … Hvilken er din yndlings?– Top Hat! Og Sandwich og Piggelin…– Mm, Piggelin kan jeg også godt lide! Og Magnum med hvid chokolade. Kan du lide den?(Læs et uddrag af bogen her)Eksemplet viser, at du kan komme uden om den store scene ved at anerkende dit barns lyst til is, men uden at opfylde det, fordi dit barns behov for sund mad er vigtigere. Dit barn skal ikke nødvendigvis skal have ret, blot fordi du vælger at lytte til det. Nogle gange er konflikter uundgåelige, og det er også helt fint, så længe dit barn bliver respekteret, mener Petra Kranz Lindgren.– Det er lige så vigtigt at være ked af det som glad. Vores opgave som forældre er også at lære vores børn at være kede af det, siger Petra Krantz Lindgren.– Vores job er at give vores børn, hvad de har behov for. Det er ikke det samme som at have lyst. Du skal tage ansvar for dit barns behov og samtidig forstå, hvad det har lyst til, opfordrer hun.

Start tidligt

Umiddelbart kan det lyde svært og kunstigt, at du pludselig skal tale om behov og følelser med børn, der endnu ikke har et sprog, men ifølge Petra Krantz Lindgren ligger det naturligt hos os fra begyndelsen af forældreskabet.

– Da dit barn var lille og skreg, kiggede du i bleen, og bagefter gik du rundt med det på armen. Men når barnet er tre år og skriger, tænker du, at det er uopdragent.

– Prøv at fortsætte ud ad den tankegang, hvor du skal lytte til dit barns behov, siger hun og understreger, at det i høj grad handler om at vise sine gode intentioner – hvilket kan ske på mange måder.

– Selv om dit barn ikke forstår alle ord, lærer hun dem. Men det er også vigtigt, at du samtidig viser med dit kropssprog og din mimik, at du gerne vil forstå hende.

Den gode selvfølelse er ikke bare vigtig for det enkelte barn, men for samfundet, mener Petra Krantz Lindgren, der med sin bog håber at kunne ændre hele den måde, vi opdrager vores børn på.

– Tidligere havde vi et industrisamfund, hvor chefen bestemte, arbejderne stod ved samlebåndet, og det var nødvendigt med lydige ansatte. I dag har vi ikke brug for de evner. Vi har brug for kreative medborgere, der får ideer, lytter til andre og er demokratiske. Det er vigtigt for vores samfund.

LÆS OGSÅ: "Mor, når du skælder mig ud, har jeg svært ved at elske mig selv"

LÆS OGSÅ: 4 typiske konflikter – her er løsningen!

LÆS OGSÅ: ”Skældud bliver forbudt om 100 år”