Må jeg få en hund, mor?
SPONSORERET indhold

Må jeg få en hund, mor? Her er, hvad I skal overveje, før I får en hund

Har dit barn spurgt efter en hund i årevis, og er du snart ved at være blød? Der er mange overvejelser, der skal i spil, når familien overvejer at få hund. Her får du et indblik i noget af det, I især skal tænke over.

Af:: Christel Thrane Foto: Getty Images
11. feb. 2021 | Børn | Vores Børn

Om den nye familiehund skal hedde Bulder, Hermann, Stella, Digsi eller noget helt femte er den mindste overvejelse, man bør gøre sig som familie, før man anskaffer sig en lille ny og nuttet hundehvalp.

For der bør være lang vej og mange tanker, fra ens barn første gang begynder at spørge om at få en hund, til den lille lodne fyr for alvor flytter ind i familiens skød.

Irene Jarnved er adfærdsbehandler og træningsinstruktør med mere end 30 års erfaring, og hun er en af landets førende hundeeksperter. Hun vil gerne slå et slag for, at flere børnefamilier får et realistisk forhold til, hvor meget det kræver at eje en hund.

LÆS OGSÅ: Skal I have hund? Her er 21 børnevenlige hunderacer

Hunden – altid de voksnes ansvar

"Først og fremmest er det vigtigt, at det ikke kun er børnenes ønske at få en hund. Der skal være en voksen i familien, som også rigtig gerne vil det og kan sætte tid af til den store opgave, det er at have en hund i familien. Man kan nemlig aldrig lade det være et barns opgave at tage sig af en hund – og det er sådan set uanset barnets alder", slår hun fast.

At en hund appellerer så stærkt til børn skyldes, at den er langt mere social og ”menneskelig” end noget andet kæledyr. Mange børn giver jo udtryk for, at deres hund er deres bedste ven – og føler virkelig at hunden forstår dem. Og det er fordi, en hund er så social, at den prøver at opmuntre sine mennesker, hvis de virker triste, og er helt logrende og fjollet, når dens mennesker er glade.

Men et så socialt væsen som en hund kræver omvendt også, at man giver dem en masse opmærksomhed. Meget mere end man behøver med en kat, hamster, kanin eller andre bløde kæledyr. Derfor er der virkelig et stort skridt fra at eje en kanin til at anskaffe sig en hund. Og man skal virkelig tænke sig om, hvilken hund man går efter.

Irene Jarnved foreslår, at man sætter sig ned og gør op med sig selv, hvor meget tid man reelt har til hunden. Nogle hunde skal ud at gå meget lange ture i timer for at trives, og andre kan klare sig med lidt mindre.

"Det er alfa og omega, at man forstår, at en hund skal være en deltager i familiens liv og ikke bare en tilskuer for at trives, ellers får man en meget deprimeret hund, og det er ikke til glæde og gavn for nogen. Så hvis man har meget travlt som forældre, og ens barn har brug for en lille ven for ikke at føle sig alt for ensom, så er det måske noget andet, man skal finde på. En hund hører kun hjemme i familier med tid og et vist overskud", siger Irene Jarnved.

En golden retriever vil ligge og vente, til der sker noget

Irene Jarnveds værste scenarie er, når børnefamilier køber en hund, for eksempel en golden retriever, og derefter lader den være alene hjemme hele dagen og bare klapper den lidt på hovedet, når de kommer hjem og derudover har travlt med tusind andre menneske-ting.

"En golden retriever er sådan indrettet, at den bare lægger sig til at vente på, at der sker noget. Og der kan den så få lov at ligge og vente i 12 år og blive mere og mere passiv og deprimeret. Det er altså ikke noget liv for en hund", siger hun.

Andre hunde reagerer med at gø hele dagen, hvis de bliver aktiveret for lidt eller forkert.

Så tid er i virkeligheden den altoverskyggende faktor, når man vil anskaffe en hund. Derefter kan man skrive en liste over, hvilke egenskaber man leder efter i en hund. Som udgangspunkt er det for eksempel en god idé ikke at vælge en alt for stor hund i en børnefamilie, hvis man gerne vil have, at ens barn skal have fornøjelse af at gå tur med den.

"Men en lille hund kan jo på turen blive overfaldet af en større hund, og så kan dit barn alligevel havne i en situation, som han eller hun umuligt kan magte", siger Irene Jarnved.

LÆS OGSÅ: Sådan ved du, om dit barn er klar til at få hund

Vælg racen med omhu

Man skal også overveje, om man vil have en han eller en tæve. Der er ikke den store forskel, bortset fra at hanhundene typisk er lidt større og kan have tendens til i højere grad at udvise større modvilje imod andre, fremmede hanhunde, mens tæverne kommer i løbetid to gange tre uger om året. Hvor meget I end har forelsket jer i en bestemt race hund, så lad være med at købe den, hvis den kræver meget motion, og I bestemt ikke er udendørsmennesker. Det er dømt til at blive problemfyldt.

Det samme gør sig gældende, hvis du har en social familie med masser af gæster – og så vælger en vagthund, som vil være truende over for alle, der kommer på besøg.

Der findes i dag så mange hunderacer, at man med fordel kan lave en familieudflugt ud af at gå til en stor hundeudstilling og kigge på de mange forskellige racer. Her kan man også få en god snak med opdrættere og udstillere om, hvilke særlige egenskaber de forskellige hunde har. Og husk, at det er den voksne hund, I skal være forelskede i – alle hundehvalpe er søde, så start altid med at se på de voksne hunde, når I vælger race.

Når I har besluttet jer for, hvilken type hund, I vil have, så tag ud og kig på nogle forskellige kuld. Kig på hvalpens adfærd. En lille hvalp skal være tryg og nysgerrig. Spørg også ind til, om hundene er vant til børn.

Ingen ferie det første år!

Køb gerne hunden op til en lang ferie på minimum tre uger, gerne mere. En hundehvalp skal nemlig ikke være meget alene – især det første leveår er det vigtigt at bruge tid på både at opdrage hunden og til at socialisere den – altså vænne den til omgangen med andre mennesker, hunde og børn.

”En hund må maksimalt være alene seks timer om dagen, og når den anskaffes, er det en god idé at have god tid og fred og ro derhjemme til, at hund og mennesker kan knytte sig til hinanden,” siger Irene Jarnved.

En god tommelfingerregel er, at en hund på 4 måneder kan være alene i 4 timer, en hund på 5 måneder i 5 timer og 6 timer må være absolut maksimum i hundens første leveår. Irene Jarnved fortæller, at en hund nemlig ikke kan lide at være alene hjemme. Den er et flokdyr og vil derfor meget hellere med på arbejde, eller hvad familiens medlemmer nu skal.

"Hvis familien får hunden til at være en vigtig del af hverdagslivet og derudover husker på, at ligesom man gør nogle ting alene for ens børns skyld, så skal man også gøre noget alene for hundens skyld, bliver man en rigtig god hundeejer,” mener Irene Jarnved.

LÆS OGSÅ: 8 gode råd: Sådan introducerer du baby for din hund

Så hvis du har læst artiklen til ende og stadig er opsat på, at familien skal forøges med en hund, så går I ind i projektet på den helt rigtige måde. Og når det så er sagt, er der jo ikke noget dejligere for ens barn, end at kunne betro sine inderste hemmeligheder til sin bedste ven – hunden.

7 gode råd, før du køber hundehvalp

  1. Sæt dig grundigt ind i racernes forskellighed og læs bøger om hunde, deres adfærd og træning
  2. Besøg altid mere end én opdrætter
  3. Undersøg, om hvalpens forældre er sunde, raske, tillidsfulde og velfungerende – og forlang altid at hilse på hvalpens mor.
  4. Besøg hvalpene i deres vante omgivelser. Se efter, om hvalpene er velplejede, glade, frimodige og kontaktsøgende.
  5. Tag hvalpen til et neutralt sted hos opdrætteren, hvor den ikke før har været og iagttag, hvordan hvalpen reagerer, når du sætter den ned. Er den nysgerrig og frimodig, eller er den utryg og bange?
  6. Kontakt Dansk Kennel Klub – og evt. også racens specialklub før købet.
  7. Sørg for, at du og opdrætteren indgår en klar købsaftale, som I begge forstår og er enige om.

Kilde: Dansk Kennel Klub

Alternativer til at købe hund

  1. Pas nogle venners hund en ferie – så hjælper du både dine venner og dit barn.
  2. Hvis der bor en hund på vejen/i omegnen, så lav en aftale med hundeejeren om, at dit hundeivrige barn går en tur med den hver dag efter skole.
  3. Har I venner, som lige har fået hund, så besøg dem ofte sammen med barnet – så barnet får kælet med hunden og lært den godt at kende.

Disse råd kan udover at teste dit barns reelle ”hunde-commitment” også gøre, at barnet vil huske tilbage på en barndom med hund, selv om I ikke har tid eller mulighed for selv at anskaffe jer en.

OBS: Denne artikel er oprindeligt udgivet d. 20. juli 2009. Efter aftale med hundeadfærdsbehandler Irene Jarnved er artiklen opdateret af Lea Holdgaard Hansen.

Anbefalet til dig