Foto: Privat | Micah tager en velfortjent lur på mors bryst efter sin lynhurtige ankomst til verden.
Vores Børn

Månedens fødsel: Jordemoderen kunne ikke følge med

Fødegangen var fuld, så Amanda måtte haste til et andet sygehus, for lille Micah ville ud.

Af Redigeret af Sarah Galán 22.jun.2016 Børn

Nogle dage før min termin var vi til tjek på Roskilde Sygehus, fordi jeg havde haft småveer i cirka to uger. Jordemoderen sagde, at jeg helst ikke måtte føde i dag, fordi der var meget travlt på fødegangen – hun lavede dog alligevel en hindeløsning.

Vi tog hjem, spiste lidt mad fra McDonald’s og brugte ellers aftenen, som vi plejer. Det var snart weekend, og vi glædede os til at slappe af, for vi havde fundet ro i tanken om, at baby kom, når baby kom. Men efter et par timer kom den første rigtige ve, mens jeg lå og så fjernsyn. Av, av, av! Det startede bare lige på og hårdt, og jeg blev hurtigt utryg, for jeg vidste jo, at de ikke havde plads på fødegangen den dag. Det var også den besked, vi fik, da vi ringede, og de spurgte, om jeg kunne blive hjemme og vente lidt.

LÆS OGSÅ: Fødselsforberedelse: Hvad passer bedst til dig?

Faktaboks

FAKTA OM FØDSLEN

MOR Amanda Bak, 21 år

BARN Micah FØDT I TERMINSUGE 39+3

FØDSLEN VAREDE Cirka 5 timer og 30 minutter

BARNET VEJEDE OG MÅLTE 3.335 gram og 50 cm

Det troede jeg, at jeg kunne, men efter en gåtur på 100 meter kunne jeg ikke mere. Jeg kunne hverken tale eller bevæge mig, når veerne var der, og min kæreste ringede tilbage til fødegangen og sagde, at det var nu. De havde stadig ikke plads, så de ville ringe tilbage med et andet sted, hvor der var plads.

Troede næsen var brækket

10 minutter senere blev vi ringet op og fik at vide, at vi skulle til Holbæk Sygehus. Vi skyndte os at pakke, men glemte halvdelen af det, vi skulle bruge. Og så var det af sted i bilen og til Holbæk, så jeg kunne føde vores søn.

Da vi ankom, blev vi taget imod med smil, og vi fik en helt fantastisk jordemoder. Efter to timer var jeg allerede fire centimeter åben. Efter at være blevet tjekket kom vi ind på fødestuen, og jeg kom i vand. Det hjalp overhovedet ikke, og nu gjorde veerne NAS! Jeg havde vestorm, og de næste fire timer gik med at skrige og brøle som en løve. Jeg fik lattergas, og jeg ‘misbrugte’ virkelig masken til det yderste – dagen efter troede jeg, at jeg havde brækket næsen, fordi jeg havde banket masken så hårdt ind mod mit ansigt under veerne. Jeg skulle også have haft en epiduralblokade, men narkoselægen kom først ind med bedøvelsen, da jeg var ni centimeter åben, så jeg smed hende ud af stuen igen med ordene: ‘Nu gør jeg det sgu selv!’

LÆS OGSÅ: Min fødsel: "Det er sgu sådan, man føder et barn!"

Udvidelsesfasen gik virkelig stærkt – så stærkt, at jordemoderen ikke kunne følge med. Hun nåede ikke at få ‘fødevognen’ klar (den med instrumenter til at klippe, sy og så videre), og journalen blev heller ikke udfyldt før bagefter, fordi jeg pludselig var i pressefasen. Jordemoderassistenten nåede først at komme ind på stuen, da vores søn næsten var ude, og hun sagde, at hun ikke havde oplevet en så hurtig naturlig fødsel hos en førstegangsmor før. Det tog kun 15 minutter med presseveer, så var vores dejlige søn født. 50 cm og 3.335 gram rent guld. Det var det vildeste, jeg nogensinde havde oplevet. Med et var smerterne væk, og jeg var blevet mor.

LÆS OGSÅ: Min fødsel: Fødsel uden burger og smertehelvede

Tre timer efter fødslen skulle min forlovede af sted til sin sidste skriftlige eksamen som elektriker, og det var meget overvældende for ham, men han klarede det bare så godt. Vi havde haft det som nødløsning, at hvis jeg ikke havde født klokken 3 om natten, ville han ringe til sin mor, som så ville køre over og være der for mig, så jeg ikke skulle være alene. Det fik mig til at føle mig så tryg, at hun ville gøre det, men det bedste var selvfølgelig, at min forlovede nåede at være der sammen med mig. Micah blev født klokken 3.01.

Vidunderligt men også hårdt

Dagene efter fødslen var knap så sjove. Jeg havde efterveer og var gennem hele følelsesregistret et par gange. Jeg græd meget og ville ikke lægge ham fra mig, fordi jeg ikke ville svigte ham. Jeg følte mig simpelthen ikke god nok til ham, for han var så skrøbelig og perfekt, men som dagene gik, og jeg fik sagt til mig selv, at ‘nu er du altså mor, så du må tage dig sammen’, så gik det mere og mere op for mig, hvor vidunderligt det var at være mor til sådan et lille mirakel.

Når man er ung mor, kan man godt føle, at folk omkring en ikke altid har tiltro til og respekt for ens rolle som mor, og det kan være hårdt. Jeg skal lære at slappe af og sige til mig selv, at jeg ER god nok, og jeg gør det bedste, jeg kan. Micahs far og jeg tager de beslutninger, vi synes er bedst for Micah, og det er faktisk godt nok. I dag kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden min baby, og jeg skal helt sikkert have flere børn.

LÆS OGSÅ: Babyer foretrækker lyse stemmer

LÆS OGSÅ: Tænker du stadig på din fødsel?

LÆS OGSÅ: Gå glad i bad med din baby


Henter...