Min Fødsel: “Er du sikker på, at jeg har veer?!”

Min første graviditet endte brat, da jeg fødte ti uger for tidligt. Da jeg her anden gang allerede i uge 16 fik symptomer på en tidlig fødsel, blev jeg sygemeldt og derefter fulgt tæt med ekstra skanninger.

Da jeg kom over uge 30, hvor jeg fødte sidst, føltes det som en kæmpe sejr, og da jeg rundede uge 37, var jeg helt klar til at føde. Der skete bare ingenting.

Til tjek på terminsdatoen

På terminsdatoen skulle jeg til tjek hos jordemoren, og da min baby gennem de seneste uger var blevet skønnet temmelig stor, skulle vi blandt andet tale om igangsættelse. Jordemoren ville sende mig direkte videre til en vægtskanning, men inden vi sagde farvel, ville hun lige tjekke, hvor moden min livmoderhals var.Hun kiggede grinende op på mig og sagde: ‘Du er faktisk fire centimer åben, så du kan da også bare tage op og føde i stedet!’.Jeg blev rigtig glad og ringede storsmilende til min mand, hvorefter jeg satte kursen mod fødegangen. Jordemoren på fødegangen var dog ikke nær så optimistisk. Hun syntes ikke, jeg lignede en kvinde i fødsel, så jeg fik vemåler på og gav mig til at vente. Gennem hele min graviditet havde jeg haft ekstremt mange og svære plukkeveer, så en spændt livmor var ikke nyt for mig.LÆS OGSÅ: Min fødsel: “Plukkeveerne var rigtige veer”Jordemoren kiggede ind imellem ind på stuen og spurgte: ‘Gør det ikke ondt?’. Jeg kunne godt mærke, når der kom en ve, men ondt gjorde det slet ikke. Jordemoren kørte en strimmel og kom hen til mig med sit bevis og sagde: ‘Jamen, du HAR altså masser af veer!’.

Så gik vandet

Om aftenen havde jeg stadig kun udvidet mig fem-seks centimer, så jordemoren tog vandet for at sætte skub i fødslen. Hun fortalte, at hun aldrig havde set så meget fostervand før, så måske var baby ikke så stor alligevel. Pludselig tog veerne til i styrke. Jeg havde så vidt muligt frabedt mig smertestillende medicin, så jordemoren foreslog, at jeg kom i varmt vand. Selv om jeg allerede stod op, kunne jeg næsten ikke overskue at gå over til karret, men den søde jordemor insisterede hårdnakket.

Det var rart bare at mærke min mands hånd fast på min skulder, når veerne rigtig bed, og endelig nåede jeg til presseveerne! Præcis klokken tre om natten fødte jeg vores smukke datter, Lærke. Hun var lidt medtaget af fødslen, men kom hurtigt op på mit bryst, hvor jeg selv klippede navlestrengen. Det var helt fantastisk og rørende.

Både vi og vores omgangskreds havde heppet på, at jeg denne gang kunne gå hele graviditeten ud. Og med fødsel præcis tre timer over terminsdatoen synes jeg da egentlig, det gik helt perfekt!

LÆS OGSÅ: Hjemmefødsel: “Jeg ville have en unik fødsel”