Mor og særligt sensitiv? Sådan passer du på dig selv

Jeg er for eksempel meget lydfølsom, og jeg ved, at det er tid til at trække mig, når jeg synes at ungerne smasker for højt eller larmer, når de objektivt set egentlig ikke gør det. Og så er det smart, at jeg melder ud til mand og børn, at jeg har brug for 20 minutter med en god bog, i stedet for at jeg vrisser og føler mig sur og forkert. Sensitive mødre har en stor reserve af indføling, empati og glæde, men den kommer bedst til udtryk, når de husker at lytte til sig selv.

Hvordan adskiller de særligt sensitive mødre sig fra ikke-sensitive mødre?

De mødre, som var sensitive i forvejen – det vil sige, at de har en meget dyb indlevelsesevne, og at deres følelser kører meget hurtigt op og kommer til at fylde meget – de oplever, at der kommer en ekstra dimension på følsomheden, når de bliver mødre. Det sker for alle mødre,  men det kan godt være meget overvældende, når man i forvejen er særligt sensitiv. Det kan være svært for moren selv at forstå, men det kan saftsusemen også være svært for omverdenen at forstå.

En mor fortæller i bogen om den aften, hvor den lille dreng Storm blev væk i en skov,  og der var en masse skriverier i medierne om eftersøgningen. Hun kunne ikke sove og havde alle mulige skrækkelige forestillinger om, hvad der kunne være sket med ham. Da hun fortalte om det i sin omgangskreds kunne hun mærke, at folk måske syntes, at hendes reaktion var en anelse overdrevet. Det har jeg hørt fra en del sensitive mødre; at omverdenen kan have svært ved at takle, at vi har ret store følelser, og at de fylder meget.

Hvordan er hverdagen med et barn forskellige for en særlig sensitiv mor end for en ikke-sensitiv?

Det er meget kendetegnende for folk, der har den ekstra sensitivitet, at alting fylder meget mere. Bare det at gå ned ad gaden eller at handle giver de særlig sensitive mange flere oplevelser. Når jeg går ned og handler med min mand, kan jeg være fuldstændig smadret, når jeg kommer hjem. Og han har bare været nede og handle. Men jeg har set en masse på vejen hen til butikken; par, der går og snakker, børn, der bliver kede af det, jeg opfanger lyde og lugte og indtryk og mærker temperaturen, der skifter – alt det påvirker mig. Når man så oven i købet går den tur med et barn, som du jo hele tiden også er opmærksom på og hele tiden tjekker ind på følelsesmæssigt: Har han det varmt nok, koldt nok, er han sulten, nu løber mælken til, nu pipper han – hvad handler det om? Det er rigtig mange indtryk at pejle i. 

Er det hårdere for en særligt sensitiv at blive mor?

Hvis man er opmærksom på sin sensitivitet og lytter til den, så tror jeg det ikke. Jeg står lidt med et ben i hver lejr, for nogen kan godt få det til at lyde som om vi er lidt ekstra specielle, eller at der skal tages lidt mere hensyn til os. Det er jeg meget uenig i. Der er ingen, der skal tage mere hensyn til mig, fordi jeg er sensitiv. Det er mit eget ansvar at lære mig selv at kende. Men der er ting, som jeg godt ville have været mere bevidst om, da jeg blev mor.

Hvilke ting?

At jeg godt må lytte til mig selv og sætte grænser. En oplevelse, som mange mødre har, er at folk kommer med en masse gode råd og historier om, hvordan de gjorde, da de selv fik børn. Og det kan være ekstra svært for de særligt sensitive mødre at få sagt fra over for de velmenende rådgivere, fordi vi er så vant til at være ovre i andre, mærke og føle hvordan de har det og gøre dem glade. Og det kan man godt blive væltet af, hvis ikke man lærer at sige: Det lyder som et fint råd, men jeg tror ikke, det virker for mig.Jeg var selv alt for pæn og lyttede og mærkede og rummede, og på den måde mistede jeg følingen med mig selv og mine egne instinkter omkring mit barn. Vi særligt sensitive er skarpest, når vi lytter til vores mavefornemmelse.

Hvordan passer man på sig selv som særligt sensitiv mor med et lille barn?  

Det er virkelig noget med at lytte til sig selv og udnytte de pauser, man får, når de sover. Man skal simpelthen skynde sig at få hvilet i stedet for at rydde op eller ordne vasketøj. Sæt dig med en kop te, glo ud i luften og lad tingene sejle. Når du har fem minutter, så brug dem på dig selv. Fem minutter lyder ikke af meget, men hvis man bare bruger fem minutter om dagen på lige at sidde og trække vejret langsomt ned i maven og ikke noget som helst andet, så gør det altså en forskel. Særligt sensitives nervesystem er meget påvirkeligt og arbejder hårdere end andres, men en helt almindelig vejrtrækningsøvelse beroliger hele kroppen.

Hvad er den særligt sensitives styrker som mor?

Det er, at vi er så følsomme. For rigtig mange særligt sensitive er ordet følsom lidt et fyord, fordi man i mange år har fået at vide af venner og familie og kærester: Hvorfor skal du være så følsom, kan du ikke skrue lidt ned for det. Man føler sig lidt forkert hele tiden. Men styrken er, at du altid kan rumme dit barns følelser, for du kender dem så godt selv. Man kan sætte sig i barnets sted, opleve tingene med dem og støtte derfra. Det er sensitive mødre bare virkelig gode til.

Min egen datter Liv havde en periode, hvor hun var bange for at sove, fordi hun mente, der var krokodiller under hendes seng. Hun kørte sig selv helt op, lige på det tidspunkt, hvor vi som trætte forældre kunne øjne noget alene-tid, hvis hun dog bare ville sove.

Men fordi jeg selv har et stort følelsesliv og en livlig fantasi, ved jeg, hvordan frygt kan påvirke, og at det ikke nytter at spise hende af med, at der ikke er noget at være bange for. Når man føler og mærker meget, er frygten virkelig og kan mærkes i kroppen.

Det endte med, at jeg ”fangede” krokodillerne og smed dem ud af hoveddøren, og så aftalte vi at mødes i hendes drøm og ride på en enhjørning.

Hvad skal sensitive mødre passe på med som forældre?

Overansvar. Vi er rigtig gode til rigtig mange ting, til at passe på familien og til at ordne alting og føle med hele familien. Det skal vi også passe lidt på med, for så kan vi pludselig overtage det hele, så den der stakkels far måske ikke får lov til at træde til. Vi skal også passe på med at overføre vores egen måde at være sensitive på til vores børn. Da min søn, som også er særligt sensitiv, var mindre, var det i lang tid en stor styrke, at jeg kunne forstå hans behov og skærme ham fra overstimulering. Som mindre var han fx ikke så glad for de vilde forlystelser i Tivoli. Min mand syntes, det var synd, at han ikke fik prøvet det, og der kunne jeg ligesom sige til ham, at det ikke var så smart at hive ham med op i den store rutsjebane. Men nu er han altså blevet større, og nu skal jeg til at indse, at han godt kan klare de vilde forlystelser. Man skal lære at give slip på sin indfølingsevne og vide, hvornår man skal trække følehornene til sig.