Mor til to: ”Når mine børn kalder mig ved mit fornavn, anerkender de, at jeg er en person med et liv”

Da bt.dk 4. november sidste år lægger en video online med en lille dreng, der kalder sine forældre ved fornavn, skaber det vild debat på Facebook. Og jeg følger med en anelse undren med fra sofaen, da kommentarer som: ”Det handler om, at børn ikke bliver opdraget ordentligt” og ”At kalde ved fornavn er distancerende og mangel på respekt” hurtigt affødes af videoen.

Selvom ovenstående kommentarer måske ligger lidt til den dramatiske side, så er det et faktum, at nogle forældre stadig foretrækker, at deres børn kalder dem deres rigtige navn, og at mange børn også ud af fri vilje foretrækker at kalde deres forældre ved fornavn.

Jeg husker sågar selv, hvordan jeg hele min barndom og langt op i min ungdom kaldte mine forældre for ”Helle” og ”Tim”. Det andet lød underligt kunstigt på mig. Nok fordi jeg bare altid havde kaldt dem ved fornavn – uden mine forældre havde tvunget mig til det.

LÆS OGSÅ: Top 100: De mest populære navne

I mine unge år – hvor jeg var temmelig usikker på mig selv – forsøgte jeg en overgang at kalde mine forældre for ”mor” og ”far”, fordi jeg havde opdaget, at det var, hvad alle mine veninder kaldte deres forældre. Men det satte sig aldrig rigtig helt fast.

Opgør med familiehierarkiet

Hvad handler dét fænomen om? ”Mor” eller ”Helle” – ”far” eller ”Tim”?– Det var en stor tendens, dengang jeg var barn, siger sociolog Karen Margrethe Dahl, der er forsker ved SFI – Det Nationale Forksningscenter for Velfærd – og er barn af 70’erne.Og hun fortsætter:– For en del af ungdomsoprørerne var det udtryk for, at man gjorde op med hierarkiske og traditionelle roller i familien og en fremhævelse af forældrenes individualitet frem for deres rolle som mor og far, siger hun.LÆS OGSÅ:

Parforhold: Jo, far laver faktisk også noget derhjemme!At fænomenet eksisterer i bedste velgående i dag har dog måske nogle lidt andre grunde end dem, der var tilbage i 70’erne, hvor børn i nogle kollektiver sågar var ”fællesbørn” og dermed havde mange ”mødre” og ”fædre”.I dag er det i højere grad måske børnene selv, der i perioder foretrækker ”Per” og ”Ulla”. Sådan oplevede Marinka, der er mor til to, det – og hun er faktisk efterhånden blevet rigtig glad for det. Hun fortæller til Huffington Post:– Når mine børn kalder mig ved mit fornavn, anerkender de, at jeg er en person med et liv, der rækker ud over at tage hånd om deres behov. De anerkende min relation til den verden, der ligger uden for min rolle som mor, og jeg kan ikke se det som andet end en god ting.

Med ”mor” er ingen i tvivl

Men er der ikke en fare for, at børn kan blive forvirrede af, at deres forældre kaldes ved fornavn? For så kræves der efter navns nævnelse også en forklaring af, hvem personen er, hvorimod ingen er i tvivl om, hvilken rolle en person har, når der bliver sagt ”mor”.

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Speltmor? Stage-mom? Nynne-mor?

Marinka synes langt fra, at det er et problem, at hendes børn kalder hende ved fornavn.

– Jeg føler ikke, at det at blive kaldt ved fornavn eliminerer det faktum, at jeg er mine børns mor. Trods hvad nogle folk måske antyder, så betyder det ikke mindre kærlighed, fremmedgørelse eller mangel på respekt. Og selvfølgelig ved mine børn, hvem deres mor er, siger Marinka til Huffington Post.

Karen Margrethe Vendlbo Dahl underbygger Marinkas påstand men synes, at det virker lidt gammeldags, at nogle forældre går op i, om deres børn kalder dem for ”mor” og ”far”.

LÆS OGSÅ: Uartige børn findes ikke

– Også i dag kan det at kalde sine forældre ved navn være udtryk for, at familien lægger vægt på ligeværdighed i relationen mellem forældre og børn og vægt på det enkelte familiemedlems individualitet. Det kan dog også skyldes tilfældigheder, der ikke har nogen bagvedliggende symbolsk betydning. Umiddelbart vil jeg ikke mene, at det gør en stor forskel, hvad børn kalder deres forældre, så længe forældrene påtager sig deres ansvar som omsorgspersoner, siger Karen Margrethe Dahl.

Børn vil som oftest gerne have, at tingene er lette, og de vil gerne være ligesom alle de andre nede i børnehaven. Så hvis der skal forklares en masse, hver gang mine børn skal nævne deres mor, kan det måske blive for besværligt for dem. 

Min konklusion må derfor være, at med mindre mine børn selv vælger at kalde mig ved fornavn, så er mor-titlen at foretrække. Så ved alle, hvem jeg er.

Du kan læse hele interviewet med Marinka her. 

Du kan se videoen på BT her.

LÆS OGSÅ: Søs Fenger: “Se dit barn som et ligeværdigt menneske”

LÆS OGSÅ: Farveekspert: Et barn kan være utilpas med forkert farve på

LÆS OGSÅ: 30 populære drengenavne, der er gået fuldstændig af mode