Forældre med hvert sit sprog

Hvis I hører til dem, der taler to sprog derhjemme, har I flere valgmuligheder, hvis I vil lære jeres barn begge sprog. Spørgsmålet er, hvor godt den lille skal kunne tale det andet sprog.

Altså det sprog, som ikke er dansk og derfor ikke kommer af sig selv på samme måde som det danske, som børnene jo taler med hinanden i vuggestuen og børnehaven og med kammerater og andre voksne.

Til at begynde med er det vigtigt, at I som forældre bliver enige om det niveau, I ønsker, jeres barn skal tale de to sprog på.

1. Ønsker I, at jeres barn skal tale og forstå begge sprog?

2. Ønsker I, at jeres barn blot skal kunne forstå det andet sprog, men ikke tale det?

3. Ønsker I blot at give jeres barn kendskab til det andet sprog?

Er målet punkt to eller tre, behøver I ikke være så konsekvente med at tale det andet sprog. Men er det punkt 1, I går efter, så kræver det en ekstraordinær indsats, fortæller professor i tosprogethed Anne Holmen fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

„Hvis barnet skal tale og forstå begge sprog lige godt, skal man indstille sig på, at det ikke bare er noget, der sker af sig selv. Det er noget, man skal arbejde aktivt og konsekvent med,” siger Anne Holmen.

Hvad angår det danske, så skal det nok komme af sig selv via det daglige møde med andre børn og voksne. Det er ikke her, de særlige kræfter skal investeres. Det er indlæringen af det andet sprog, der skal arbejdes med.

Styrk det andet sprog

„Det er det sprog, som ikke tales så mange steder, som man skal styrke, hvilket man kan gøre ved at tale det sprog derhjemme. Men det kræver, at begge forældre er gode til at tale det andet sprog. For at opnå en naturlighed, er det vigtigt, at begge forældre kan udtrykke sig fuldt ud.”

Ellers bliver kommunikationen kunstig, og det kan ende med, at samtalen går lidt i stå, hvis den ene forælder kun kan halte sig igennem sætningerne. Man kan sige, at det er meget vigtigt, at begge forældre kan være forældre på det sprog, der tales i hjemmet,” siger Anne Holmen.

Det er kun jer selv, der kan afgøre, om I føler jer tilstrækkeligt ”hjemme” i det andet sprog til, at I kan udtrykke jer naturligt over for jeres barn. Er det ikke tilfældet, anbefaler Anne Holmen, at hver forælder taler deres eget modersmål.
Det vil sige, at faren altid både taler og synger på sit sprog, og det samme gør moren. På den måde vil børnene vænne sig til at skifte frem og tilbage i begge sprog.

Sproget skal have en nytteværdi På et tidspunkt omkring fireårsalderen, er der dog typisk ikke nok nytteværdi i et sprog, hvis kun den ene forælder taler det. Hvis man vil fastholde barnets interesse for det andet sprog, er det derfor vigtigt at give det forståelse for, at dette sprog også kan bruges til en masse andet end blot at kommunikere med den ene forælder.

Det kunne eksempelvis være at forstå en god børnefilm eller at tale med jævnaldrende fætre og kusiner. Hvis barnet ikke finder nogen nytteværdi af sproget, kan det komme til at tro, at det er et hemmeligt sprog, som man kun kan bruge derhjemme.

Det er umagen værd

„Der er ingen tvivl om, at det til tider kan være svært at opretholde interessen. Men jeg synes, det er det værd. Det vil da eksempelvis være synd for barnet, hvis det ikke kan kommunikere med sine bedsteforældre. Jeg vil derfor anbefale, at man tager kampen op og lærer sit barn begge sprog. Der er jo også en række fordele ved at lære to sprog fra barnsben,” siger Anne Holmen.

Hun henviser blandt andet til en række veldokumenterede canadiske undersøgelser, der viser, at børn, der vokser op med to sprog, bliver bedre til matematik end andre.

„Det lyder måske umiddelbart lidt sjovt, men der er faktisk en god forklaring på det. For når et etsproget barn lærer, at et bord hedder et bord, så stiller det ikke spørgsmålstegn ved, om det kan hedde noget andet. Det er bare et bord! Et tosproget barn ved derimod, at et bord både kan hedde et bord og eksempelvis også table. Derved har barnet allerede fået et del-element til at lære matematik,” forklarer Anne Holmen og tilføjer, at tosprogede børn også har nemmere ved at tilegne sig et tredje sprog, fordi de allerede har knækket koden til to sprog.

Ingen negativ påvirkning

Men kan det nu ikke også gå hen og blive for meget for sådan en lille én at skulle lære to sprog? Der er jo så meget andet, som den lille hjerne skal rumme i det første år.
Nej, faktisk er der ingen undersøgelser, der tyder på, at det kan have en negativ påvirkning på børns udvikling at skulle lære at tale to sprog. Heller ikke selv om det er normalt, at tosprogede børn er længere tid om at komme i gang med at tale.

„Ofte vil børn, der taler to sprog, være længere tid om at lære at tale end jævnaldrende, etsprogede børn. Men det er typisk fordi, de i virkeligheden har samme ordforråd, men deres ordforråd består blot af ord på to sprog. Man skal derfor ikke blive fortvivlet, hvis ens barn er længere tid om at begynde at tale.
Det går ikke ud over det danske sprog, at barnet også skal lære et andet sprog, og barnet indhenter det, inden det starter i skole,” siger Anne Holmen.

Kilde: Anne Holmen, professor, Danmarks Pædagogiske Universitet