sponsoreret indhold
Opbevaring af stamceller
SPONSORERET indhold

Nedfrysning af stamceller er en investering i fremtiden

Opbevaring af stamceller fra navlesnoren er en langsigtet og håbefuld investering, da der eksperimenteres og forskes meget på området.

Af:: Mette Andersen Foto: Colourbox
13. dec. 2016 | Børn | Vores Børn

Mange sygdomme hænger sammen med ødelagte eller defekte celler, vævsdele og organer, som stamceller har potentiale til at kurere. Stamceller er derfor et af de største udviklingsområder inden for lægevidenskaben.

Den første succesfulde brug af stamceller fandt sted i Frankrig i 1988, hvor en dreng blev helbredt for sin blodsygdom ved hjælp af sin søsters stamceller. Siden er der på verdensplan foretaget 35.000 transplantationer med navlesnorsblod (oktober 2016).

Håbet om en livsvarig gave

At opbevare stamceller fra navlesnoren kan beskrives som en håbefuld sundhedsforsikring. Håbefuld, fordi man vælger at tro på, at stamcelleforskning fortsat udvikler sig i en positiv retning. Stamceller kan bruges til meget i dag, men med al sandsynlighed til meget mere om 5, 10 og 20 år. Sundhedsforsikring fordi man, på sit barns vegne, vælger at opbevare celler, som vil kunne indgå i behandlingen af barnet i tilfælde af sygdom. Skulle uheldet være ude, er barnet i besiddelse af værdifulde stamceller, som er et 100% match. Når det er barnets eget navlesnorsblod, der anvendes til en behandling, er der ikke risiko for afstødning. Det kan for eksempel betyde, at man kan se sig fri for den hårde og tidskrævende proces, det kan være at finde en matchende knoglemarvsdonor.

Samtidig er der mindst 25% chance for et match til søskende samt potentiale for at behandle andre nære slægtninge med stamceller. Man giver altså hele familien en potentiel gave ved at få nedfrosset stamceller fra navlesnoren. 

Læs også: Stamceller fra dit barns navlestreng kan redde liv

Stamceller på verdensplan

Antallet af behandlinger med stamceller fra navlesnorsblod vokser og oversteg allerede i første halvdel af 2010 antal behandlinger med knoglemarvsstamceller i USA. Her er man nemlig meget langt fremme, når det kommer til stamcelleforskning, og i hele 24 stater er det lovpligtigt at informere gravide om muligheden for at nedfryse navlesnorsstamceller.

I Kina og Japan forskes også meget i stamceller, og lande som Sverige, Tyskland, England og USA har nationale stamcellebanker. Det betyder, at man her har mulighed for at donere stamceller fra navlesnoren til et offentligt donorregister, når man føder. Dette er anderledes ved den private stamcellebank, som vi har i Danmark, hvor man har råderetten over egne stamceller, og ikke har mulighed for at donere sit barns navlesnorsstamceller til en offentlig stamcellebank.

Når stamceller redder liv

Den 15. juli 2011 blev Freja født. Godt to år senere blev hendes storebror, Anders – som led af en alvorlig og livstruende immundefekt – transplanteret med Frejas knoglemarv og fik tilført en portion af hendes navlesnorsblod. Blodet sikrede, at der var nok stamceller til at etablere en kopi af Frejas immunforsvar.

Historien om Anders og Freja – Danmarkshistoriens første donorbarn – viser, at stamceller kan redde liv, og at ikke bare barnet selv, men også dets søskende og andre nære familiemedlemmer kan få glæde af stamcellerne i navlesnorsblodet i forbindelse med alvorlig sygdom.

Også 26-årige Dina Plesner kan i dag takke adgangen til stamceller fra nedfrosset navlesnorsblod for, at hun er i live. I sommeren 2010 fik hun som den første voksne herhjemme en transplantation med navlesnorsstamceller efter et langt og kompliceret forløb med leukæmi. De matchende navlesnorsstamceller fra to nyfødte babyer i USA blev fundet gennem internationale registre efter en forgæves søgning efter matchende knoglemarvsstamceller. På grund af Dinas unge alder og størrelse tilbød man på Rigshospitalet en transplantation med navlesnorsstamceller, og den reddede hendes liv.

Tre kategorier af stamceller – ikke at forveksle

Der findes 3 kategorier af stamceller:

Voksne stamceller, som blandt andet indsamles via operative indgreb – for eksempel fra knoglemarvsdonorer.

Embryonale stamceller, som er fra befrugtede æg – såkaldte fosteranlæg. Dette er et etisk problematisk område, som ikke har noget med stamceller fra navlesnoren at gøre.

Navlesnorsstamceller er en tredje kategori af stamceller. De er yngre og mere udifferentierede end voksne stamceller, hvilket betyder, at de kan udvikle sig til flere typer af celler og dermed bruges til flere typer patienter. Stamcellerne, som findes i navlesnorsblod og i navlesnorsvæv, kan opdeles i to typer: de bloddannende og de mesenkymale stamceller.

I navlesnorsblodet findes flest af de bloddannende stamceller og en lille mængde af de såkaldte mesenkymale stamceller. De bloddannende kan blive til alle slags blodceller og anvendes i behandling af blodrelaterede sygdomme, mens de mesenkymale blandt andet kan blive til fedt, væv, brusk og knogler; og dermed være særdeles vigtige i regenerative behandlinger.

Stamceller fra navlesnoren har unikke egenskaber. De er uspolerede, kan mutere sig i mange retninger og afstødes ikke så nemt som andre typer celler. Opsamling af disse er desuden den nemmest tænkelige adgang til stamceller.

De bloddannende og de mesenkymale stamceller er på forskellige anvendelses- og forskningsstadier. Hvor de bloddannende stamceller har en historik i behandlingen af leukæmi og andre sygdomme i blod/immunsystemet, foreligger der fortsat kun resultater fra forskellige kliniske forsøg med mesenkymale stamceller. Der forskes i behandling af f.eks. sklerose, Parkinsons, spastiske lammelser, diabetes type 1, knoglerelaterede sygdomme og skader på bevægeapparatet.

Danmarks stamcellebank

StemCare er en privat stamcellebank, som har været i Danmark siden 2002. De har et stort netværk af sundhedspersonale heriblandt læger, jordemødre og specialister. StemCare blev i 2015 købt af én af de største stamcellebanker i Europa – tyske Vita34, hvilket medførte, at man nu ikke kun kan få opbevaret stamceller fra navlesnorsblodet, men også stamceller fra selve navlesnorsvævet (og dermed optimere antallet af mesenkymale stamceller). Stamcellerne behandles af specialister i et laboratorium og fryses ned ved -180 grader, hvorefter det opbevares i aluminiumstanke i henholdsvis København og Leipzig i Tyskland.

Stamceller er et reguleret område, og StemCare er derfor underlagt den europæiske Vævslov. StemCare er akkrediteret af Sundhedsstyrelsen og hører under dennes regler, kontroller og inspektioner.