Jernmangel
SPONSORERET indhold

Ny undersøgelse: Spis jern og få kloge børn

Mange gravide dropper jerntilskuddet for at undgå forstoppelse og mavesmerter, men det kan få alvorlige konsekvenser for deres børns indlæring senere i livet, viser en undersøgelse.

Af:: Pernille Høyrup Foto: Getty Images
27. jan. 2017 | Børn | Vores Børn

Du kender det sikkert, når man er gravid, så kan man godt have lyst til at styre uden om glasset med jerntilskud, for det er ikke lige forstoppelse og mavesmerter, der står øverst på ønskelisten, når ens krop i forvejen føles oppustet og tung at danse med.

Faktisk er det op mod 20 procent af de danske gravide, der dropper jerntilskuddet, selvom det kan have alvorlige konsekvenser, viser en ny landsdækkende undersøgelse, som er foretaget af aminoJern.dk.

Men når gravide tænker pyt og tror, at de er dækket ind med vitaminer, så længe de spiser en god og varieret kost – og måske også en vitaminpille, så er det langt fra tilfældet for alle. Faktisk er det over halvdelen af alle gravide i alderen 18-50 år, der ikke får jern nok i kosten.

– Desværre ved en del kvinder ikke, hvorfor de spiser jerntilskud. Så hvis de ikke mærker symptomer på jernmangel på egen krop, men måske i stedet oplever gener som forstoppelse, kan der være en tendens til, at de undlader at spise jern, fortæller Nils Milman i en pressemeddelelse vedrørende undersøgelsen. Nils Milman er forsker i jernstofskiftet og overlæge ved Valdemars Hospital i Ringsted.

Jern gavner også børnene

Men det er ikke for sjov, at Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at tage jerntilskud, for jernmangel kan nemlig ikke blot have uheldige konsekvenser for dig som gravid, det kan også have alvorlige konsekvenser for dit kommende børn.LÆS OGSÅ: 8 tips til et sundt indeklima på børneværelset
Ifølge undersøgelsen kan børn, der fødes med jernmangel have lavere fødselsvægt, for tidlig fødsel, kolik eller urolig nattesøvn. Men det kan også være langt alvorligere konsekvenser som lavere IQ og indlæringsproblemer senere i livet.– Jern har altså betydning – ikke alene for den gravide, men faktisk i endnu højere grad for det ufødte barn. Derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed omkring konsekvenserne af jernmangel for gravide og deres ufødte børn, fortæller Nils Milman.Han anbefaler derfor, at gravide tager anbefalingerne seriøst og evt. prøver de alternative jerntilskud på markedet, som ikke giver forstoppelse, hvis det er frygten for træg mave, der er årsag til, at jerntabletterne bliver i glasset. Et eksempel på jerntilskud, der er skånsomt mod maven er aminoJern, der optages 2-3 gange bedre i kroppen end traditionelle jerntilskud – og derfor kan tages i mindre dosis, siger han.

Lavtuddannede får mindst jern

Den danske undersøgelse vækker især bekymring for gravide med en kort uddannelsesmæssig baggrund, da der er en klar sammenhæng mellem gravides uddannelsesniveau og indtaget af jern. Mens 75 procent af de adspurgte med en lang uddannelse fulgte sundhedsstyrelsens anbefalinger, så svarede næsten hver fjerde gravide med en kort uddannelse, at de ikke spiste jern, og det er bekymrende mener, Nils Milman:– Sammenholdt med det faktum at børn, der ved fødslen er i underskud med jern, risikerer lavere IQ og indlæringsbesvær, er der muligvis basis for en social ond cirkel, mener han.Der er også store regionale forskelle. I Region Syddanmark spiste 84 procent af de gravide jerntilskud, mens det kun gjorde sig gældende for 68 procent af kvinderne i Hovedstaden.LÆS OGSÅ: Klumme: Har du smittet dit barn med sundhedssyge?Ifølge Nils Milman er årsagen til det, at der er i Hovedstaden er en større befolkningstæthed, hvilket kan gøre det vanskeligere at holde en tæt kontakt til sin læge, mens man i de mere tyndtbefolkede områder har en tættere kontakt til sin læge eller jordemoder.

Jern i rette mængder

Amerikanske studier fra bl.a. Department of Nutritional Sciences, The Pennsylvania State University, bakker om resultatet af den danske undersøgelse. I The Journal of Nutrition fastslås det bl.a. at: Manglende jernindtag hos børn kan forsinke udviklingen af centralnervesystemet og medføre uoprettelige skader.

Og med tanke på det, kunne det måske være fristende, at spise en dobbelt dosis jern for at give børnene et forspring i deres mentale udvikling, men kroppen har brug for jern i de helt rette mængder. Både for meget og for lidt jern er skidt for kroppen.

I USA er det lige nu et problem, at mange gravide spiser berigede fødevarer og drikkevarer, der er tilsat vitaminer, jern etc. Sammen med kosttilskud kan det give et for stort indtag af bl.a. jern. Derved risikerer man en ophobning af jern i kroppen, da jern udskilles meget langsomt. Jernet ophobes i blandt andet lever og hjerte og kan skade vævet der. Det kan give smerter, kvalme, opkastninger og forstoppelse. Så også mht. jern gælder ordsproget: Alt med måde.