Opdragelse: Åh nej, nu glemte jeg at sige ja!

I visse situationer er det eneste rigtige i din opdragelse at sige nej til dit barn. For eksempel hvis Tristan er ved at spurte ud foran en bil, eller Isabel skal til at klaske klør fem ned på en varm kogeplade. Her har du brug for nej som en chokeffekt, der øjeblikkeligt stopper barnet.

Men vi ved også godt, at der i en hektisk børnefamiliehverdag uden tvivl ryger et par nej’er eller fem mere af panden. Og det er okay. Det vigtige er, at du gør dig klart, hvilken effekt dit nej har som middel i din opdragelse, og holder fast i det, når det først er sluppet ud af munden på dig.

Fortryd ikke dit nej

Når ulvetimen nærmer sig, kan du komme til at reagere på rutinen: ‘Nej, ikke nu.’ ‘Nej, det er der ikke tid til.’ ‘Nej, mor orker ikke.’

Fortvivl ikke. Det er nødvendigt at sige nej indimellem – fordi vi ved, hvilken opdragelse der er bedst for vores barn. Men hold justits med dine nej’er, og gem dem, til de virkelig er vigtige, lyder rådet fra psykolog Dan Svarre.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

“Et nej kan være i orden og på sin plads. Men vær sikker på, at dit nej er et rigtigt og vigtigt nej. Giv dig selv lov til at tænke over det i 30 sekunder, inden du beslutter dig,” opfordrer han og råder til, at du benytter dig af din mavefornemmelse og sunde fornuft.

Børn ved, hvad de har lyst til, men de har ikke erfaring og indsigt til at bedømme, hvad de har brug for, forklarer Dan Svarre.

“Som voksne skal vi bedømme, om barnets lyst er rimelig. Derfor må du indimellem sige ‘nej, du må ikke tage de sidste frikadeller på fadet’. For hvis vi ikke lærer vores børn at dele og være en del af fællesskabet, skaber vi problemer for barnet, når det kommer ud og møder andre.”

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

Måske græder Aksel over, at han ikke får lov at tømme frikadellefadet. Men til gengæld får han noget andet, nemlig en mor, der er en tryg autoritet, og som tager lederskabet på sig. Dan Svarre anbefaler derfor også, at du holder fast i dit nej, selv om du fem minutter efter er fristet til at ombestemme dig eller fortryder, at du fik sagt nej.

Læs mere på næste side

“Vi skal være klippen i det oprørte hav for vores børn. Du skal tage lederskabet på dig. Hvis du ligger under for Aksel, oplever han, at han kan bestemme, og så mister han orienteringen og sikkerheden. Så medmindre dit nej var helt urimeligt, så hold fast i det,” siger han og understreger, at du godt kan bruge et reflekteret ‘nej, fordi jeg siger det’ indimellem, fordi visse ting er for komplekse at forklare et lille barn.

Et nej skal ikke være et måske

“Vi siger som regel ikke nej, når vi har overskud og er glade. Det er ofte, når vi er pressede og måske alene med barnet,” siger NLP-psykoterapeut Anni Simonsen.

“Men det rutinemæssige ‘nej’ giver en masse unødvendige konflikter. Derfor er det godt at udfordre dine svarvaner. Hvor tit siger du nej? Opnår du det ønskede, når du siger nej? Og hvad er det samtidig, du siger ja til, når du siger ordet nej højt? Hvis du har sagt, at dit barn ikke må tage alt legetøjet ind i stuen, har du sagt ja til, at du gerne vil have ro og orden,” forklarer hun.

Du har måske sagt nej til, at Bella slæber hele kassen med Barbie ind i stuen, og nu står den lille pige der med sin kasse og blanke øjne og fordøjer afslaget. Det er også synd. Du får medlidenhed og er ved at ombestemme dig. Men pas på med at servere et nej, der i virkeligheden er et ‘måske – hvis du spørger igen, bliver det et ja’.

“Det er ikke en katastrofe at få sagt ‘lidt nej’. Men tingene bliver mere besværlige, for det sender et signal til dit barn om, at du ikke er helt sikker. Dermed bliver det op til barnet at undersøge, om du faktisk mener det, og så plager og insisterer det og ignorerer måske endda dit nej,” forklarer hun og anbefaler, at du anerkender barnets behov, men holder fast i dit nej eller giver et betinget ja.

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

LÆS OGSÅ: 10 måder at vende nej til ja

LÆS OGSÅ: NEJ til skældud: "Skældud fjerner os fra os selv og børnene"