Opdragelse: Det er så nemt at belønne med slik
Det virker umiddelbart som en let og effektiv løsning at belønne sit barn for at gøre, som du ønsker. Men det er i virkeligheden ikke så god en ide at ty til belønning i børneopdragelsen.
Dit barn vil ikke selv tage jakken på. I er i forvejen sent på den, fordi hun heller ikke ville have det tøj på, du havde lagt frem, og ikke ville have børstet tænder, og nu lægger hun sig trodsigt på gulvet og smider sin sidste trumf. Du har allerede anerkendt, at hun er træt, du har sat dit mest forstående ansigtsudtryk på og rummet alle hendes følelser, men intet hjælper. Tiden går. Du ved, at trusler virker, og du ved, at belønning i børneopdragelse virker. Intuitivt foretrækker du at tilbyde hende en pakke rosiner og et par vingummibamser, hvis hun hurtigt selv tager jakke og sko på. Det er let, og I undgår konflikten.
LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse
Er det så ikke i orden at bruge belønning, når det virker? Nej, lyder det fra børnepsykolog John Halse. Han synes, vi skal holde os fra at belønne vores børn, når vi opdrager dem.
– Det er en effektiv måde at afrette barnets adfærd på, og det virker lige nu. Problemet er bare, at barnet kun lærer at høre efter, når hun bliver belønnet. Hun kommer ikke til at forstå, hvorfor det er nødvendigt at gøre, som forældrene siger, forklarer han.
Når vi lokker vores børn til at gøre, som vi gerne vil have dem til, undgår vi rigtigt nok masser af tidskrævende konflikter, og med et trylleslag får vi børn, der gør, som vi siger. Prisen er bare, at vi skaber et lønarbejder-arbejdsgiverforhold til vores børn, hvor barnet ikke gør noget af sig selv, uddyber John Halse.
LÆS OGSÅ: Opdragelse: Slip dit barn fri
Som for eksempel, når barnet nægter at tage sit overtøj på. Du kan belønne dig til, at barnet gør det uden problemer, og så når du at komme ud ad døren i tide. På sigt kommer det lille barn bare ikke til at forstå nødvendigheden af selv at lære at tage tøjet af og på og dermed udvikle sig til et selvstændigt individ. Eller at rydde legoklodserne op efter legen, børste tænderne inden sengetid eller ikke at slå lillesøster, uden at hun skal have en præmie.
– Med belønning lærer barnet noget-for-noget-princippet, og det er uholdbart på sigt, siger John Halse og understreger, at han godt forstår, at forældre henfalder til opdragelsesmetoden, fordi det slet og ret virker: Barnet føjer sig uden problemer, fordi det får en gevinst.
Faktaboks
UD MED IS OG SLIK
Forsøg at forstå baggrunden for, at dit barn modsætter sig det, du beder det om. Du kan bedre gøre noget ved det, når du forstår baggrunden for barnets adfærd.
Sørg for at have klare regler for, hvad du forventer, at barnet skal hjælpe med og kunne selv. Hold fast i hvad du gerne vil have barnet til.
Forklar igen og igen, hvorfor det er vigtigt, at hun selv lærer at tage overtøj på og hjælper til med at tage af bordet.
Tag lederskab over situationerne ved at tage konflikterne, når de opstår, i stedet for at vige udenom og belønne.
Erkend at det tager tid – og sommetider mere tid, end du umiddelbart forestiller dig – at opdrage børn.
Beløn processen i stedet for handlingen. Giv en is, fordi det var hyggeligt, og I har knoklet for at rydde op og nu har fortjent en is, og ikke fordi barnet gjorde, som du sagde.
Belønning i særlige tilfælde
Det betyder dog ikke, at forældre aldrig nogensinde må bruge belønning i opdragelsen, for der er særlige situationer i hverdagen, hvor det er tilladt at benytte sig af fremgangsmåden, siger John Halse. Det er i situationer, hvor barnet gør noget ekstraordinært, som når det går på toilettet første gang eller den første nat alene på eget værelse. Der kan også være situationer, hvor man er låst fast og har brug for et gennembrud. Her giver det mening at belønne sit barn for at komme ud af en svær situation.– Hvis det fireårige barn for eksempel ikke tør at sove alene på værelset, kan det være en ide at lokke og sige, at du får en belønning for at have været modig og sovet alene. Barnet indser efter den nat, at der ikke er noget at frygte. Man skal forstå baggrunden for, at barnet modsætter sig at gøre noget, for der er altid en årsag. Det kan være, at hun har lyst til at være sammen med mor og far i stedet for at sove, eller fordi hun ikke vil gå glip af noget, siger han.Derfor er det vigtigste at investere tiden til at forstå sit barn.– Og så skal man hurtigt ud af belønningssystemet igen, så barnet ikke bliver vænnet til at skulle have noget for at lytte efter, hvad forældrene siger, mener han.Hele paradokset med belønning er bare, at vi i dag er mere pressede på tid end tidligere, og derfor ender mange af os ofte i situationer, hvor vi kan vælge mellem to onder: at lokke eller straffe/true os til at få barnet til at makke hurtigt ret. John Halse anerkender årsagen til, at forældre i stigende grad benytter sig af belønning i opdragelsen, for mens der i 1950’erne ikke var nogen tvivl om, hvem der bestemte, er rammerne og autoritetsforståelsen blevet udvidet i dag.LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!– Det gode ved den tendens er, at forældre har et mere nært og ligeværdigt forhold til deres børn i dag end tidligere. Problemet er bare, at det kræver mere tid at opdrage børnene i dag, og den tid har moderne forældre ikke, siger han.Vis lederskab i børneopdragelse
Børneopdragelse uden belønning kræver, at forældrene tager lederskabet for, at børn lærer de grundlæggende værdier, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen. Barnet skal lære, at familien er et lille socialt samfund, hvor alle skal yde for at nyde.
– Forældre skal være indstillet på at bruge den tid, konflikterne tager, så barnet forstår, hvorfor hun af sig selv og uden belønning skal tilegne sig forskellige færdigheder, og hvorfor hun skal hjælpe til med de daglige gøremål, siger Margrethe Brun Hansen.
Det er vigtigt at skære igennem, at alle dagligdagspligter ikke er til debat, og det betyder i første omgang, at I som forældre er enige om reglerne i hjemmet. Hun foreslår, at forældre i en tidlig alder introducerer børn for pligter, der er med til at få det lille hjem til at fungere. De ældre børn kan fylde og tømme opvaskemaskinen efter middagsmaden, mens de mellemste kan hjælpe til med at rydde af bordet, og den lille på to år kan øve sig i at lægge sin ske ved vasken. Vedholdenhed og tid sammen med barnet er afgørende for, at det lille barn lærer at forstå bestemte spilleregler. Ifølge Margrethe Brun Hansen er det okay at belønne for en hyggelig proces, hvor der ikke er fokus på selve handlingen.
– Man kan sige ‘pyha, hvor har vi knoklet og haft det hyggeligt, mens vi har ryddet op. Jeg synes, vi har fortjent en is, fordi vi var så gode til at samarbejde’, nævner hun som et eksempel på, at det ikke er selve handlingen, der bliver belønnet.
Det gælder også lommepengene, når børnene er gamle nok til at få dem. I stedet for at give dem pengene for at gå ud med skraldet, hjælpe med borddækningen eller lave lektierne, er det ifølge Margrethe Brun Hansen vigtigt at give børn lommepenge for at lære dem om økonomi.
Faktaboks
HVORNÅR ER DET FOR MEGET?
Du kan belønne i ganske afgrænsede situationer, som når hun pottetræner eller skal lære at sove alene.
Så snart missionen er lykkedes, skal du stoppe belønningen og lade det blive en almindelig situation igen.
Tal med dit barn, hvis du i en periode har belønnet, og forklar, at du i stedet gerne vil have hende til at høre efter, hvad du beder hende om at gøre.
– De skal lære, at hvis jeg gemmer nogle af mine penge, kan jeg spare sammen til en større ting. Hvis jeg bruger dem allesammen nu, har jeg ikke flere penge resten af ugen. Det er værdifulde ting at lære tidligt i livet, der behøver ikke at være en belønning forbundet med at modtage lommepenge, siger hun og fortsætter:
– Det er forældrenes rolle at opdrage børnene, så de kan begå sig i samfundet. Det kan kikse for os alle, og vi kan komme til at bruge for meget belønning i perioder. Det vigtige er at erkende, at man er på et galt spor og tage en snak med sit barn om det. Man kan sige ‘mor er kommet til at give dig for mange ting for at lytte efter, hvad jeg siger, og det var forkert af mor’. Børn er utroligt samarbejdsvillige og vil som udgangspunkt gøre meget for at hjælpe til, hvis de bare forstår, at det er vigtigt for forældrene, siger hun.
Så hvad gør du med barnet, der ikke vil have overtøj på om morgenen, når I allerede er for sent på den? Forbered dit barn forinden på, hvad der skal ske, så du tager lederskab over situationen. Hvis det ender med, at hun skal bæres ud af døren med jakken omvendt på og uden sko, så er det sådan, det er. Måske undgår I den dårlige situation næste dag, hvor hun har indset, at I kommer af sted uanset hvad.
LÆS OGSÅ: Komiker-far Uffe Holm kører med klatten
LÆS OGSÅ: Farvel til kristendom, goddag til livsglæde
LÆS OGSÅ: Når far siger ja, og mor mener nej