Opdragelse: Stå fast, kære mor!

Har du nogensinde følt dig som en festbremse, når du tropper op i børnehaven på det mest ubelejlige tidspunkt og siger til dit barn, som du har savnet hele dagen, ‘kom, skat, nu skal du hjem!’? Hvorpå vidunderet stikker i et rungende ‘neeej!’

Hvis ja, så kan det måske hjælpe dig at vide, at reaktionen kan skyldes tre ting: Grunden kan være, at du selv har det dårligt med din beslutning. Dit barn kan have arvet din viljestyrke. Eller årsagen kan være måden, du får præsenteret din ide på. Ro på, her kommer hjælp til opdragelse fra familieterapeut Fie Hørby.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

Først skal du kigge indad. Inden du forlanger af dit barn, at han skal gå med ulden undertrøje om vinteren, må du gøre op med dig selv, om det er vigtigt for dig – og hvorfor. Ikke mindst skal du have blik for, hvordan dit barn har det med uld. Husker du selv uld som en kradsende oplevelse, kan du ubevidst sende dobbelte signaler til dit barn, når du hiver undertrøjen ud af skabet.

Når du selv er i tvivl

– Som forælder gælder det om at finde ind til ‘hvem er jeg, og hvad står jeg for?’, så der er overensstemmelse mellem det, du siger og din mavefornemmelse. Ellers bliver dit barn usikker på, hvad du i virkeligheden mener. Det skaber utryghed, og det forstyrrer forholdet mellem jer, siger Fie Hørby og tilføjer:– Når vi får børn, bliver vi jo trængt ud i nogle afkroge og hjørner af os selv, hvor vi ikke har været før, og vi bliver tvunget til at tage stilling til alverdens ting hele tiden. I de situationer er det rart med nogle principper, du kan støtte dig til. Når bare du jævnligt tager dem op til overvejelse, rydder op i dem og står ved dem, du ikke vil give slip på. Når du har gjort op med dig selv, at det virkelig betyder meget for dig, at dit barn går med ulden undertrøje om vinteren, kan du også bedre holde fast, så han hurtigt forstår, at du faktisk mener det.– Dengang det endnu ikke var lovpligtigt at børn skulle spændes fast på bagsædet i bilen, havde forældre mange konflikter med deres børn, om de nu også skulle spændes fast. Sådan er det ikke længere. Fordi forældrene ved, det er en lov, er de mere afklarede omkring deres holdning, og det er vores holdning, som børn samarbejder med, siger terapeuten.Hun understreger også, at det er tilladt at ændre mening undervejs.LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros eller trusler– Vi er jo ikke skabt i beton, siger hun.– Viser det sig for eksempel, at du godt kan leve med, at Oscar går i bomuldsundertrøje om vinteren, så vær ærlig omkring det. Du kan sige ‘jeg har altid sagt, at du skal gå med ulden undertrøje om vinteren, men det mener jeg ikke længere. Så fra i dag må du selv bestemme, hvilken undertrøje du vil have på.’ Det mister du ikke din autoritet af. Beslutningen er jo stadig din.

Når du har ondt af dit barn

Når du har truffet en beslutning – for eksempel om, at dit barn skal have sin astmamedicin, så han kan sove uden at hoste – så må du lægge tvivlen fra dig. Hvis du prøver at skjule, at du i virkeligheden har ondt af ham, når han skal have medicinen, så er der ikke balance mellem dine ord og dine signaler.– I sådan et tilfælde er det vigtigt at have en masse omsorg for barnet og anerkende, at det er ubehageligt for ham. Måske har han lige brug for at trække vejret selv ti gange, inden han skal suge i sin inhalator, måske skal der en dvd på eller noget helt tredje, siger Fie Hørby og tilføjer:– Du kan sige ‘jeg kan se, du ikke bryder dig om at tage din astmamedicin’. Her er det vigtigt, at du holder en pause, så han mærker, at du mener det, og prøv så at undgå at starte næste sætning med ‘men’. Fortsæt i stedet med at være løsningsorienteret. Sig ‘er der noget, jeg kan gøre, så det ikke er så hårdt for dig?’.LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?Det afgørende for børn er ikke at få deres vilje, men at have ret til at være kede af det, sure eller utilfredse uden at vi forsøger at ændre det, minder familieterapeuten om.

Når dit barn viser viljestyrke

Nu vi taler om børns vilje, så er der forskel på, hvor viljefaste de små banditter er.– Det er både sundt og naturligt for dit barn at have sin egen vilje. De fleste af os vil jo gerne have, at vores børn en dag bliver nogle selvstændige unge mennesker, der kan forstå at sige til og fra over for deres venner og bekendte. Men det kræver altså, at de bliver taget alvorligt og respekteret, når de viser deres vilje, og ikke gjort ‘forkerte’, forklarer Fie Hørby.– Vi skal også huske på, at konflikter er en helt naturlig del af familielivet, som først går hen og bliver et problem, hvis målet er, at vi skal være ens.LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelseEksperten anbefaler derfor, at du sætter din nysgerrighed foran din irritation, når junior siger fra over for dit ønske om, at han skal spise noget ‘rigtig’ mad før fredagsslikket. Lad være med at komme med et langt foredrag om vitaminer og antioxidanter, men sig i stedet ganske kort ‘jeg kan se, at du ikke har spist dine kartofler. Vil du hellere have en rugbrødsmad?’ For principper bliver overgreb, hvis du ikke har øje for barnet, men kun for dit princip.

Tænk, før du taler

Endelig er der måden, du får præsenteret din opfordring på.

– Vi har alle sammen en trang til gentagelser. Det vil sige, at vi ofte gentager vores forældres opdragelse af os uden at have taget stilling til, om det også er den, vi har lyst til at give videre til vores egne børn. Det her er jo din chance for at ‘opfinde’ dig selv som mor eller far, og du har måske lagt mærke til, at gammeldags formuleringer som ‘nu gør du, som jeg siger’ slet ikke har den ønskede effekt.

– Vi har en tendens til at tale om, hvad vores barn gør og ikke gør, i stedet for at sige noget om os selv, siger Fie Hørby.

Den duer altså ikke, for prøv selv at lægge mærke til, hvordan ordet ‘du’ bringer trodsen frem i dit barn. Tal i stedet ud fra dig selv. Sig, hvad du mener, for eksempel ‘bilerne på vejen gør mig nervøs’. Sig tydeligt, hvad du gerne vil. I denne situation kan det være ‘derfor betyder det meget for mig, at vi holder i hånd, når vi går over vejen’.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Det er magi at sige ja

På den måde har du gjort plads til, at dit barn mener noget andet end dig, men det er stadig dig, der er den voksne, og som bestemmer. Da du jo allerede har gjort op med dig selv, at det her er noget, der er vigtigt for dig, så er du også blevet meget tydelig i din kommunikation, og dine ord kommer fra hjertet.

Husk på, at det, der er vigtigt for dig, ikke nødvendigvis er vigtigt for dit barn. Når du får brug for at holde fast i dine principper, så var udgangspunktet faktisk, at du ville have din vilje, da du kom med din tossede ide om, at de tænder skulle børstes lige nu. Det var sådan, hele balladen startede, og derfor må du også kunne rumme, at dit barn somme tider siger ‘nej’, når du siger ‘jo’.

 
Det er ærgerligt at slutte dagen af med en konflikt, men dit barn har brug for sin søvn. Han ved det bare ikke selv. Bestem dig for, hvad du er parat til at levere, og kom så med en personlig udmelding, du kan stå inde for og leve op til ‘nu vil jeg gerne have dig i seng. Vil du vælge en historie og en sang?’

Emil skal børste tænder
Drop de lange forklaringer om Karius og Baktus, og sig i stedet ‘jeg vil gerne have, at du får børstet dine tænder to gange om dagen. Kom, lad os få det klaret.’

Katrine skal tage sin tallerken ud af bordet
Du har en langsigtet strategi om, at alle skal hjælpe til i hjemmet, og du har udset dig den brugte tallerken som dit barns første hjemlige pligt. Sig det, som det er: ‘Det er vigtigt for mig, at vi hjælpes ad herhjemme, så derfor vil jeg gerne have, at du stiller din tallerken over til vasken’. Hvis du har planer om at bygge et ‘tak for mad’ ovenpå, så husk selv at takke for maden, når din kæreste har lavet den, eller når Katrine har skåret argurken i skiver!

LÆS OGSÅ: Kan man opdrage en 1-årig?

LÆS OGSÅ: “Jeg har ikke lyst til at råbe af mine børn – men jeg kommer til de

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ