Opdragelse: "Vi bruger anerkendende pædagogik"
Der er ikke noget rigtigt eller forkert hjemme hos Mai og Jon, så man behøver ikke at være bange for at gøre det forkerte. Man får heller ikke ros for at gøre det rigtige. Familien anvender nemlig anerkendende pædagogik.
Mai og Jon vidste allerede, før de fik børn, hvordan de ville opdrage dem. Hos dem er der
hverken trusler eller skældud, og de gør meget ud af at forstå, hvorfor børnene reagerer, som de gør.
Faktaboks
FAMILIEN BRO FLAK
MOR Mai, 28 år, studerende
FAR Jon, 27 år, dyrlæge
BØRN Elfrida, 4 år, og Asfrid Kornelia, 2 år,
BOR i Fjerritslev
Mai og Jon Bro Flak kommer næsten altid for sent til aftaler med venner eller familie. Hvis børnene – Asfrid Kornelia på to år eller Elfrida på fire – får et hysterisk anfald, vil de hellere bruge en time på at få dem til at falde ned end at haste ud af døren med et skrigende barn, medmindre det gælder jobbet.
– Vi er nødt til at se stort på andres forventninger til os. Vi kan ikke tackle et skrigende barn ved at skælde ud og bare tage af sted, for så bliver resten af dagen skidt for os alle, fortæller Mai.
Ingen skældud
Mai har arbejdet mange år med at passe børn, og allerede inden hun blev mor, havde hun en klar holdning til, hvordan hendes egne børn skulle opdrages. – Jeg har set, hvad der virker, og hvad der ikke gør, og skældud virker ikke. Så jeg begyndte at øve mig i, hvor vigtigt det er at være tålmodig og se på barnet for at finde ud af, hvorfor det reagerer, i stedet for at hæve stemmen og skælde ud, siger Mai, der bruger sætningen ‘jeg kan se, at du …’ mange gange om dagen.– Vi praktiserer anerkendende pædagogik, og vi fortæller ofte vores børn, at vi ser dem og deres følelser, også når de er vrede. Vi prøver at finde ud af, hvorfor de er vrede, og vi siger til dem, at vi godt kan forstå det og foreslår dem alternative måder at reagere på, siger hun. LÆS OGSÅ: Opdragelse: "Her bestemmer mor og far"Selv er Mai blevet opdraget med kæft, trit og skældud. Hun var bange for at gøre noget forkert, og hun lovede sig selv, at hun aldrig ville skælde ud eller råbe ad sine børn, men hellere prøve at forstå dem. – Vi siger sjældent nej uden at forklare hvorfor. Det synes jeg, man skylder sine børn, så de ved, at deres behov er blevet set, men at de samtidig forstår, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, siger Mai.Taler om følelser
Der er ikke noget rigtigt eller forkert hjemme hos Mai og Jon, så man behøver ikke at være bange for at gøre det forkerte. Man får heller ikke ros for at gøre det rigtige. Til gengæld er der rigtig mange følelser. – Hvis børnene rydder op efter sig selv, får de ikke ros, men vi fortæller dem, at det gør os glade. Laver de ballade, får de heller ikke skældud og bliver gjort forkerte, men de får at vide, at det gør os vrede eller kede af det, siger Mai, der hellere vil fortælle sine børn, at noget gør hende ked af det frem for at skælde ud. – Så føler de ikke, at de hele tiden gør noget forkert, hvilket ikke er særlig motiverende. Vi viser dem, hvordan de skal gøre ved selv at gøre det, og vi retter ikke på dem hele tiden, siger Mai.Masser af tålmodighed
Det kræver overskud at kunne rumme hysteriske anfald uden at hæve stemmen eller blive vred, indrømmer Mai.
– Det er en kæmpe udfordring at bevare roen, når den store skriger og slår, og vi må holde om hende og sige ‘du må gerne være vred’ i stedet for at blive sur på hende, siger Mai, der finder ro ved at lave mentale indkøbslister og tænke på noget helt andet.
LÆS OGSÅ: Sådan opdrager vi: "Vi følger ikke en bestemt type opdragelse"
– Selvfølgelig er der perioder, hvor man skal tælle til 10.000, før man kan sætte sig ned og spørge en sparkende tumling, om hun vil tale om det. Men det kan lade sig gøre, hvis man kan acceptere, at planerne skrider, og man bruger den tid, det tager, fortæller Mai, der sjældent har maden klar klokken seks, og aldrig kommer til tiden.
Det har især Mais forældre svært ved at forstå, fordi de har opdraget deres egne børn på en anden måde. Andre mener, at Mai og Jon lader børnene styre hele familien. Men det er Mai ikke enig i.
– Vi har nogle harmoniske børn, og de får jo ikke deres vilje med alt. Men har de gode argumenter, kan vi godt skifte mening. Det lærer dem jo bare ikke altid at tage et nej for gode varer, og det kan være en god egenskab senere i livet.
Faktaboks
Sådan løser vi konflikten, når …
Vi har travlt om morgenen
Vi taler med børnene om, hvorfor vi har travlt, og det forstår de som regel. Vi laver også nogle gange en konkurrence ud af det, hvor det gælder om at komme først i tøjet. Men nogle gange er der bare intet, der virker, og så kommer de af sted uden sko eller jakke. Vi vælger vores kampe.
De får et hysterisk anfald i supermarkedet
Det er ikke sket endnu. Vi forklarer dem, hvorfor de får et nej, og det virker for det meste. Vi kan også finde på at sige ja, hvis vi ikke kan se en god grund til at sige nej.
De ikke vil spise aftensmad
Storesøster er småtspisende og undervægtig, så vi er meget large med mad. De må gå til og fra bordet, bare de sidder ned, når de spiser.
De ikke vil have børstet tænder
Den store hader det. Vi har forklaret hende, at Karius og Baktus spiser hendes tænder, så hun får huller, og så synger vi børste-tænder-sangen. Det virker.
De ikke vil sove om aftenen
Den store vil ikke ligge alene, men vi synes heller ikke altid, det er sjovt at sove alene, så vi ligger sammen med hende i 5-10 minutter, til hun falder i søvn. Hun sover også tit i vores seng.