Fertilitet - bliv hurtigt gravid
SPONSORERET indhold

Bliv hurtigt gravid med nummer to

Måske gik det nemt første gang – men det er ikke ensbetydende med, at du straks bliver gravid anden gang. Du kan dog selv gøre en del for at hjælpe projekt lillebror på vej.

Af: Mette Mølbak
11. jul. 2009 | Børn | Vores Børn

Hvis du drømmer om snart at stå med din anden baby i armene, kommer du ikke uden om ni måneders ventetid. Og selv om du i store træk ved, hvad du går ind til, er der flere ting, der kan gøre din anden graviditet anderledes end den første.

LÆS OGSÅ: Hvornår har jeg ægløsning?

Det er erfaringen fra jordemoder Lene Skou Jensen, der er forfatter til Politikens Graviditetsbog.

LÆS OGSÅ: Kend din fertilitetsbehandling

Men der er også fællestræk. Livsstilsrådene fra første gang gælder selvfølgelig også anden gang: Allerede når du planlægger at blive gravid, er det en god idé at tage et tilskud folinsyre, så du har det i kroppen, den dag du står med en positiv graviditetstest. Med folinsyren beskytter du dit foster mod særlige typer af misdannelser af ryg og hjerne.

– Det er også en god idé ikke at tage de store ture med alkohol samt komme på et rygestopkursus, hvis du er ryger, lyder det fra jordemoren.

Hvis du endnu ikke er kommet af med de overflødige kilo fra første graviditet, eller hvis du i forvejen er overvægtig, vil det være et godt tidspunkt at tænke over, hvad du putter indenbords.

– Det er nemlig sværere at blive gravid, hvis du er overvægtig. Det kan også gøre graviditeten og fødslen hårdere, at du vejer for meget. Derfor er der mange fordele i at tabe sig, inden du bliver gravid igen, fastslår Lene Skou Jensen.

Husk at dyrke sex!

Selv om du har fundet det perfekte tidspunkt til at få barn nummer to, er det ikke altid, at din krop er enig. Du kan nemlig komme ud for, at den ene måned efter den anden går, inden du bliver gravid.– Faktum er, at jo ældre du bliver, jo sværere er det at blive gravid. Nogle oplever at prøve længe, før det lykkes igen, og andre skal igennem en abort. Selv om vi gerne vil planlægge alt, er det ikke selvfølgeligt, at kroppen følger med, siger Lene Skou Jensen.LÆS OGSÅ: 9 råd til at få gang i sexlivet igenMen det er ikke kun det biologiske ur, der kan være årsag til, at graviditeten lader vente på sig. For nylig viste en undersøgelse, at mange par har sex så sjældent, at chancerne for at blive befrugtet er meget ringe.– Det nytter ikke at have sex to gange om måneden, hvis du gerne vil være gravid, understreger Lene Skou Jensen.– Men det er en balanceakt, for det nytter heller ikke noget at blive alt for fokuseret på klokkeslæt og ægløsning. Det bedste, I kan gøre, er at prioritere parforholdet og for eksempel få jeres barn passet indimellem. Ikke fordi I så skal styrte hjem og dyrke sex, men for at styrke parforholdet og dermed finde lyst til hinanden.

Hurtigere tyk

Når det så lykkes for dig at blive gravid, kan det godt være, at du vil holde på den søde hemmelighed så længe som muligt. Men denne gang er det langt vanskeligere.– Langt de fleste oplever, at de bliver hurtigere større end første gang. Du kan opleve, at bukser, du først brugte i uge 20, allerede skal i brug i uge 12. Det skyldes, at mavemusklerne er løsere efter første graviditet, og derfor bliver maven meget mere tydelig, forklarer Lene Skou Jensen.Men ellers er der ikke så meget andet, du kan regne med. Der er nemlig ikke to graviditeter, der er ens.– Det er en helt ny graviditet, du skal igennem, og den kan være meget anderledes. Nogle kan have haft en hård første graviditet, men opleve, at nummer to er meget nemmere. Andre kan opleve det modsatte. Det kan blandt andet skyldes, at du er blevet ældre og er et andet sted i livet, siger Lene Skou Jensen.LÆS OGSÅ: Graviditetsgener – sådan bekæmper du demDen helt store forskel på første og anden graviditet er dog, at du i forvejen har et barn, som du skal tage dig af. Og det kan være hårdt, når den berømte graviditetstræthed rammer dig, og dit første barn kræver dig.– Den kan ramme som en forhammer i panden. Og ud over at du selvfølgelig kan få din blodprocent tjekket hos lægen for at se, om den er tilstrækkelig høj, er der ikke andet at gøre end at acceptere den og lade din mand tage over. Lad være med at kæmpe imod, og glæd dig i stedet over, at din mand får et tættere forhold til jeres barn i de perioder, hvor du har brug for hvile.

Glemmer graviditeten

Du kan også komme ud for, at du pludselig ikke kan huske, i hvilken uge af graviditeten du er, og slet ikke har det samme fokus på din mave som første gang.

– Mange har dårlig samvittighed over, at de ikke har tid til at gå op i deres graviditet. Derfor kan det være en idé at melde sig til et hold i for eksempel yoga – så ved du, at der er et fast tidspunkt hver uge, hvor du kan koncentrere dig om din graviditet,” foreslår Lene Skou Jensen, der også opfordrer dig til at gøre motion under graviditeten til en del af hverdagen. “Løsningen kan for eksempel være, at du cykler på arbejde og tager bussen hjem og så omvendt næste dag. Så får du noget bevægelse uden at skulle sætte for meget tid af til det.”

LÆS OGSÅ: Derfor har gravide ikke tid til noget som helst

Det er ikke kun din krop, der reagerer fysisk på det nye liv i maven. Graviditeten kan også sætte en masse følelser i gang. Både på den positive og den negative skala. Måske reagerer du med stor genkendelse, men også en stor taknemmelighed over, at det er lykkedes igen. Måske bliver du meget nervøs. Især hvis din første graviditet har været hård, eller hvis du har en ubearbejdet fødselsoplevelse liggende bag dig.

– Jo mere ubearbejdet din fødselsoplevelse er, jo mere vil kroppen huske, i takt med at graviditeten skrider frem, og jo mere bange vil du blive for at føde, forklarer Lene Skou Hansen.

– Hvis barn nummer to ikke har været helt planlagt, kan du også reagere med en lille tvivl, om du overhovedet magter det.
Tag en snak med din jordemoder om, hvilke tanker og følelser der går igennem dig, og husk at sige til, hvis du har nogle konkrete bekymringer i forhold til den forestående fødsel. En graviditet kan fremkalde nogle meget stærke følelser, som er vigtige at tage hånd om, siger Lene Skou Jensen.