Gode rejsedestinationer til sommerferie med børn
SPONSORERET indhold

Rejseudbydernes favoritter til sommerferie med børn

Når ungerne skal med på ferie, er det ikke ligegyldigt, hvor de fælles fridage bliver tilbragt. Få fire rejsebureauers bud på, hvor I får den allerbedste sommerferie med børn.

Af:: Marie Wiuff Kruse Foto: iStock og PR
11. maj. 2017 | Børn | Vores Børn

Klassisk familieidyl 

Anbefalet af: Carlos Cebrian, produktchef, Spies
Rejser med de mindste

Bedste destination: Gran Canaria, Spanien.

Hvorfor: Klimaet er skønt med en konstant temperatur på ca. 25 grader, og så er Gran Canaria et klassisk, kendt og trygt rejsemål, hvor I kan finde de dagligvarer, I kender hjemmefra. Infrastrukturen er velfungerende, transport til og fra lufthavnen er god, og det er nemt at gå tur på strandpromenaden med barnevogn.

Aktiviteter: En udflugt til Las Palmas med sightseeing og shopping. Spis på de lokale cafeer og restauranter – her er der også plads til barnevognen.

Gode tips: Husk, at spædbørn skal have deres eget pas, og bestil det i god tid. Undersøg inden afrejse, om hotellet har alt det, I har brug for til den lille.

Pris for to voksne og et spædbarn, 1 uge: Ca. 10.000 kr. inkl. fly og hotel.

Rejser med større børn

Bedste destination: Cypern.

Hvorfor: Der er garanti for varmt sommervejr og enestående sandstrande med badevand, der i 10 år er blevet kåret til nogle af Europas bedste.
Aktiviteter: Familieudflugt med katamaran, som er sjov og perfekt, når solen varmer, og I er tæt på vandet.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer I billigst på sommerferie

Gode tips: Køb solcreme med hjemmefra – især hvis I vil have én med høj faktor og uden parabener og parfume.

Pris: for to voksne og to børn, 1 uge ca. 15.000 kr. inkl. fly og hotel.

Eksotisk og eventyrligt 

Anbefalet af: Pernille Smidt-Kjærby, Content & SOME Manager. Jysk Rejsebureau

Rejser med de mindste 

Bedste destination: USA.

Hvorfor: USA har alt fra sneklædte bjergtinder i nord til johnwayne-
lignende cowboyland i syd. Og så er amerikanerne meget imødekommende – især over for børnefamilier.

Aktiviteter: Der er fantastiske muligheder for at se dyr – for eksempel alligatorer i Everglades i Florida, sæler i San Fransisco og søelefanter i bunden af highway one i Californien. USA’s nationalparker er sjove for både store og små – og mange har asfalterede stier, så I kan medbringe en klapvogn og stadig nyde vandreturene, selv om I har et lille barn med.

Gode tips: Bestil et bassinet (lift, som barnet kan ligge i) og babymad til flyrejsen – og husk en klapvogn. Den er god at have med helt op til gaten. Lej evt. en camper, så I kan opleve landet i ‘et kørende hus’ – så slipper I også for at pakke ud og hele tiden være på jagt efter et nyt sted at sove.

Pris for to voksne og et spædbarn, 1 uge: Ca. 8.000 kr. pr. voksen og 4.000 kr. pr. barn. for kør-selv-ferie i Californien, Florida eller til NYC inkl. fly.

LÆS OGSÅ: 5 børne-apps til rejsen eller ferien der ikke kræver internet

Rejser med større børn

Bedste destination: Indonesien og Bali.

Hvorfor: Bali byder på en unik og imødekommende kultur hvor man er vant til feriegæster, flotte strande, vulkaner, store koralrev og rig mulighed for snorkling og dykning.

Aktiviteter: Tag på udflugt til de frodige risterrasser i Ubud, gå på opdagelse i Monkey Forest, prøv vulkantrekking, besøg verdens største buddhistiske tempel, eller oplev traditionel balinesisk dans på tæt hold.

Gode tips: Medbring solcreme hjemmefra, og overvej at tage en redningsvest med til børnene – de findes sjældent på de lokale både. Tjek også, hvilke vacciner der er nødvendige.

Pris for to voksne og to børn, 16 dage: Ca. 12.000 kr. pr. voksen og 10.000 kr. pr. barn inkl. fly og overnatning.

Børnevenlige badestrande

Anbefalet af: Thomas Høeg, marketingchef, Bravo Tours

Rejser med de mindste

Bedste destination: Kreta, Grækenland.

Hvorfor: I kan finde rigtig mange gode familiehoteller, for eksempel med kombinationen af egen lejlighed og all-inclusive, og så er flyveturen kort.

Aktiviteter: Et besøg i vandland eller en tur med det lille tog, der kører rundt på øen.
Gode tips: De fleste strande på Kreta er børnevenlige, men i særdelshed Eguna Beach, med lavt vand og helt fint sand.

Pris for to voksne og et spædbarn, 1 uge: Ca. 9.000 kr. inkl. fly og hotel.

Rejser med større børn

Bedste destination: Costa Dorada/Salou, Spanien.

Hvorfor: Her er gode muligheder for alle for at slappe af, vandet er forholdsvist lavt, og så ligger Europas største forlystelsespark, Port Aventura, i området.

Aktiviteter: Barcelona ligger i nærheden, og forlystelsesparken Port Aventura er også
et hit for de små med Europas hurtigste rutsjebane, forlystelser for mindre børn, shows og masser af underholdning for hele familien.

LÆS OGSÅ: Leder: Accepter at ferien ikke bliver perfekt

Gode tips: Prøv de mange forskellige slags
tapas, som er nemme for børnene at spise – for eksempel patatas bravas (kartofler), albóndigas (kødboller) og empanadas (små pirogger).

Pris for to voksne og to børn, 1 uge: Ca. 15.000 kr. inkl. fly og hotel.

Favoritter i syden 

Anbefalet af: Jesper Ewal, salgschef, FDM Travel

Rejser med de mindste

Bedste destination: Mallorca, Spanien.

Hvorfor: Det tager kun tre timer med fly, det varme, solrige sommervejr er meget stabilt, og Mallorca har nogle af Europas bedste sandstrande.

Aktiviteter: Der er gode muligheder for ture med barnevogn – bl.a. til øens hyggelige markeder, restauranter og børnevenlige sandstrande.

Gode tips: Mallorca er nærmest ‘ejet’ af tyskere, og I kan købe både babymad, bleer og puslegrej på øen. Tag barnevogn med hjemmefra – eller lej en på forhånd.

Pris for to voksne og et spædbarn, 1 uge: Ca. 8.000 kr. inkl. fly og hotel.

Rejser med større børn

Bedste destination: Alsace, Frankrig.

LÆS OGSÅ: 6 små råd til rejser med små børn

Hvorfor: Det er et utraditionelt familieferiested, men med overraskende gode oplevelser for både store og små uden store køreafstande.

Aktiviteter: En tur ad Route des Vins, hvor ungerne kan spotte storke på tagene, imens far og mor smager på vin. En udflugt til bilmuseet Mulhouse, middelalderborgen Haut-Koenigsburg, ørneparken La Volerie des Aigles eller de mange mindre byer med bytog og karaussel.

Godt tips: Alsace bugner af børnevenlig mad – fx gode pølser, skinke, tarte flambée (en slags tynd pizza) og masser af frisk frugt og grønt.

Pris for to voksne og to børn, 1 uge: Ca. 4.000 kr. for en toværelses lejlighed.

LÆS OGSÅ: Sådan får du en god flyrejse med børn

LÆS OGSÅ: ABC til rejse med børn

LÆS OGSÅ: Babymoon: Sidste rejse inden babys ankomst