Danske børn er motorisk understimulerede
En ny undersøgelse viser, at det står mere end almindeligt sløjt til med danske børns motorik. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at give dit barn en god motorisk start på livet.
Over halvdelen af danske børn er motorisk understimulerede. Så barsk er konklusionen i en stor undersøgelse foretaget af motorikkonsulent Anne Brodersen og læge Bente Pedersen.
Undersøgelsen strækker sig over en lang årrække – de ældste børn i undersøgelsen er nu 17 år – og inkluderer 500 børn. Børnenes motorik er blevet fulgt fra de er 8 uger gamle. Allerede når børnene er 19 uger gamle, er 44 procent motorisk understimulerede, viser undersøgelsen.
LÆS OGSÅ: Styrk motorikken hos baby og tumling
Synderen kan findes i forældres brug af forskellige hjælpemidler.
– Barnevogne, skråstole og andre remedier giver ikke barnet mulighed for at bevæge sig frit. Børn har det bedst på gulvet, hvor de kan bruge hele kroppen. Ved at placere små børn på maven kan de bevæge nakken op og ned og dermed styrke muskulaturen, fortæller pensioneret sundhedsplejerske Sigrid Riise.
Når børnene er 3,5 år ser det dog endnu værre ud – her er hele 53 procent understimulerede. Børn, der er understimulerede, bliver tit svimle, har problemer med balancen og bliver generelt begrænsede i deres udvikling og leg.
Et problem i kulturen
Problemet er ikke isoleret dansk og undersøgelsens resultater vil med stor sandsynlighed kunne gentages i alle industrialiserede lande. Problemet udspringer nemlig af livsstil.
– Vi har en meget stillesiddende kultur. Børn bliver ofte sat i sofaen med en iPad eller bliver passivt underholdt på en anden måde. Men det er slet ikke naturligt for en barnekrop, den skal mosle meget mere rundt, forklarer Anne Brodersen.
Faktaboks
De primære sanser
Labyrintsansen bor i det indre øre. Det er den seje væske inde buegangene, der sættes i bevægelse, når hovedet bevæges – og står stille, når barnet sidder stille. Der er en buegang for hver af de tre planer, der findes. Derfor skal man bevæge sit barn med hovedet i forskellige planer. En understimuleret labyrintsans vil gøre barnet (eller den voksne) svimmel, og det vil føle ubehag ved bevægelse og for eksempel have større tendens til køresyge. Du stimulerer labyrintsansen ved at sætte bølgegang i væsken, blandt andet ved at hoppe, gynge, danse og snurre med din baby.
Følesansen sidder på huden og i slimhinderne og registrerer al berøring. Der er desuden tæt forbindelse mellem følesansen og følelser. At stimulere følesansen hos din baby er derfor også med til at skabe tilknytning mellem jer. Du stimulerer blandt andet følesansen ved at massere barnet, lade det spise med fingrene og udforske ting med forskellige overflader.
Stillingssansen er den, der fortæller hjernen, hvilken stilling kroppen skal indtage, for at udføre en specifik handling. Stillingssansen trækker på information fra labyrintsansen og følesansen – hvor stejl er den her skrænt, hvor mudret og fedtet er jorden? Herfra afgør stillingssansen, hvilken stilling fødderne og resten af kroppen skal være i for at forcere skrænten. Du stimulerer blandt andet stillingssansen ved at lade barnet gøre så mange ting som muligt selv.
Kilde: Motorikkonsulent Anne Brodersen
LÆS OGSÅ: Sådan styrker du babys motorik
Gå til stimulering
For at undgå at de små bliver understimulerede allerede i løbet af deres første par leveår, kan det være en hjælp at benytte nogle af de tilbud, der findes til småbørn som for eksempel babysvømning, rytmik, stimulastik eller babymassage.– Nogle gange er det nemmere, hvis stimuleringen er sat i rammer. Så får man det ligesom gjort, siger sundhedsplejerske Dorte Fischer, der oplever, at nye forældre kan blive overvældet over alle de informationer, de bliver bombarderet med.Hjælp barnets motorik på vej
Men der er også meget, man som forældre selv kan gøre for at sikre, at ens barn ikke ender med at være understimuleret og utilpas ved bevægelse.
Anne Brodersen har 6 råd til, hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn motorisk godt på vej.
1. Gyng og massér
Fra barnet er nyfødt til det fylder et år, skal sanseindtrykkene i høj grad påføres barnet. Det gør man meget effektivt ved at gynge og massere barnet. Forældrenes hænder er det vigtigste redskab, når spædbarnet skal have stimuleret følesansen. Husk, at det er barnets hud – ikke tøj – der skal stimuleres.
2. Vend bunden i vejret på din baby
Forældre skal ændre holdning til, hvordan sådan en baby kan håndteres. Man skal nemlig slet ikke være så forsigtig, som mange tror. Barnets labyrintsans, der bor som væske i det indre øre, har nemlig rigtig godt af, at barnet bliver tumlet rundt for at undgå svimmelhed. Gør det derfor til en vane i forbindelse med puslingen, eller blot som en del af en leg, at vende din baby på hovedet. Det er også sundt at snurre, slå koldbøtter, danse med baby på hoften og alt i den retning.
3. Bær din baby i slynge
Barnevogne og klapvogne er praktiske redskaber, som vi i vores del af verden gør flittigt brug af. Men i virkeligheden er det meget sundere for babys motorik, at blive båret rundt, spændt fast på mor eller fars krop. At blive båret i en slynge eller en bæresele er guf for barnets labyrintsans, der bliver bekendt med alle bevægelserne i den voksnes krop og derfor lagrer en masse nyttig information i den lille nye hjerne.
4. Læg din baby ned
En baby skal ikke sidde op, før den selv kan sætte sig op. Når man som forældre lægger barnet fra sig, skal det altid lægges ned og ikke sættes op. Hvis barnet protesterer over at ligge der, kan man lægge sig ned med barnet og i det hele taget gøre det sjovt for barnet at ligge på gulvet og udfordre sin krop. Når barnet sidder på numsen, er der havblik i væsken omkring øret og så at sige dødvande for labyrintsansen. Så snart barnet ligger, vender og drejer sig og måske rejser sig op, kommer der bevægelse i væsken.
5. Et udviklingstrin tilbage
Generelt skal et barn altid placeres i et udviklingstrin tidligere, end det befinder sig i. Selvom barnet kan sidde, skal det lægges, og selvom det kan gå, skal det sættes ned. Barnet vil efterfølgende sætte sig eller rejse sig fra sidende stilling. På den måde udfordrer man barnet og opfordrer det til udvikling.
Faktaboks
Undersøgelsen
Motorikkonsulent Anne Brodersen og læge Bente Pedersen står bag undersøgelsen.
Rapporten kan læses i sin fulde længde på motorikognatur.dk.
Man skal altså ikke forsøge at lære barnet noget motorisk, som det ikke kan. Man skal blot skabe forudsætningerne for, at barnet kan lære det selv. Give dem noget at øve sig på. Barnet skal have lov at knokle.
Husk at stimulere babys primære sanser fra en tidlig alder ved at gynge og massere barnet. De primære sanser er nemlig forudsætningen for at kunne løfte hovedet og bevæge sig frit.
6. Ud i naturen
For børn, der kan lege selv, er naturen den bedste sanseoplevelse. Naturen er hele tiden foranderlig, den er ny hver dag. Den fodrer en lille ny hjerne med indtryk meget mere end fx. en gymnastiksal, der ser ens ud hver dag. Jo mere spændende et legemiljø er for de små, jo mere bliver de opfordret til at prøve sig selv og deres kroppe af. Naturen er altså det ultimative legemiljø.
LÆS OGSÅ: Derfor er god motorik så vigtigt for dit barn
LÆS OGSÅ: Motorik: Tjek de 3 sanser hos dit barn
LÆS OGSÅ: Motorik: Få en sund balance