Eksperternes råd til at finde den bedste slynge
SPONSORERET indhold

Sådan vælger du den rigtige slynge og vikle

Hold dig til strækvikler, fastvikler eller ringslynger, hvis du vil have frie hænder til at ordne praktiske ting i huset, samtidig med at du bærer dit barn.

Af: Ditte-Marie Ascanius Foto: Colourbox
12. maj. 2015 | Børn | Vores Børn

Alle kan have gavn af at bære sit barn, og en slynge eller en vikle er især god til dig med en baby, der er født for tidligt, græder meget eller har et stort behov for nærkontakt.

I en slynge eller vikle kan du bære dit barn ubegrænset og alligevel have hænderne fri til praktiske ting. I hvert fald så længe du sørger for, at barnet er suget fast til kroppen og sidder i frøstilling, fortæller slyngevejleder fra SlyngeSkolen Line Damgaard Mikkelsen.

LÆS OGSÅ: Vi tester slynger og vikler

Det vil sige, at barnet skal have krum ryg og spredte ben, mens knæene er højere end numsen – ligesom en frø.

Hun foreslår, at du holder dig til strækvikler, fastvikler eller ringslynger, da de former sig 100 procent efter

barnet og forælderen, og derfor støtter ergonomisk bedst.

Vent, til du har født

– Vi anbefaler for eksempel ikke en lommeslynge, fordi den ikke kan indstilles. Det gør det svært at sætte dit barn korrekt. Den kan være god i nogle måneder, men den vokser jo ikke med barnet. En ringslynge er derimod rigtig god, fordi den kan indstilles, siger Line Damgaard Mikkelsen, der især anbefaler en strækvikle til begyndere.Hvis du gerne vil bære dit barn meget, mener sundhedsplejerske Anette Birkenfeldt også, at en slynge eller vikle kan være en fin løsning.– Vi anbefaler, at barnet er en måned, før man bruger almindelige bæreseler, og at de ikke sidder i den så længe ad gangen, fordi den oprette stilling belaster bækkenet og ryggen. Den bekymring har man ikke med slynger og vikler, som man kan bruge ubegrænset lige efter fødslen, siger Anette Birkenfeldt.LÆS OGSÅ: Slyngen – trygt for baby, nemt for digEr du i tvivl om, en slynge eller vikle er nødvendig, anbefaler hun, at du venter med at købe en til efter fødslen, hvor du kender dit og dit barns behov bedre.

Skal være vævet

Prisen på især fastvikler varierer, alt efter hvilket materiale den er lavet af, men ifølge Line Damgaard Mikkelsen er bomuld et godt udgangspunkt. Det vigtigste er, at fastviklen er vævet.

Du kan også købe din slynge eller vikle brugt, men vær opmærksom på, at strækvikler mister strækket med
tiden og derfor kan være sværere at finde i god, brugt stand.

– Nogle fastvikler kan godt være lidt stive som ubrugte, mens en vikle, der er ‘gået til’, er mere blød, forklarer hun.

Tre der duer

1. Strækviklen er et langt stykke stof med stræk, der giver dig en følelse af, at barnet bliver holdt fast. Den kan bindes på forhånd og egner sig godt til begyndere. Den kan bruges, indtil barnet vejer 8-10 kilo.

2. Fastviklen fås i forskellige størrelser. Den kan bruges fra fødslen, og til du ikke vil bære mere. Den er egnet til et utal af bærestillinger, men kræver lidt mere øvelse, da du i mange stillinger skal holde dit barn, mens du binder viklen.

3. Ringslynge har to ringe i den ene ende, der gør slyngen nem at få af og på. Den er særligt god til amning, kortere ture og varme sommerdage. Den egner sig til godt til, når barnet bliver større og ofte vil op og ned.

Kilde: Slyngeskolen.dk

LÆS OGSÅ: Se forældrenes favoritter, og find de bedste bæreseler og slynger her

LÆS OGSÅ: Vi tester bæreseler

LÆS OGSÅ: Vi tester højstole

LÆS OGSÅ: Vi tester paraplyklapvogn