Hverdagskonflikter
SPONSORERET indhold

5 typiske konflikter: Sådan stopper I skænderierne

Kører de samme diskussioner om bordskik, sengetider og børnenes pligter i ring? Ofte skyldes hverdagens konflikter, at I har forskellige værdier. Få uenighederne på bordet, og skab en ny fælles familiekultur - og en gladere hverdag.

Af: Ulla Hinge Thomsen Foto: Istock
15. nov. 2012 | Børn | Vores Børn

‘Det er bare ærgerligt, at du ikke vil have børstet tænder, for det skal du!’.

Min mand holder vores søn i en skruestik og forsøger at tvinge tandbørsten ind i den lille mund, der skriger henholdsvis ‘neeej!’, ‘aaav’ og ‘moooar’. Mit hjerte bløder, og min hjerne koger.

‘Ej, hvor er det bare forkert at gribe det an på den måde’, tænker jeg, beder ham slippe drengen, overtager tandbørsten og kan i dén grad mærke, at det nu er ham, der synes, jeg er åndssvag.

LÆS OGSÅ: 5 gode grunde til at have sex

Det er det samme hver gang: Jeg vil lytte, imødekomme og give efter, han vil have hurtig ekspedition og klare linjer. Det er frustrerende, men der er en lille trøst: Vi er ikke alene.

Værdierne ligger dybt

– Vi har mange af vores værdier med fra vores barndomshjem, og der er tale om et decideret kultursammenstød, når vi møder vores partner og skal skabe en ny, fælles kultur ud af de værdier, vi hver især kommer med, siger familieterapeut Fie Hørby.Sammenstødet kommer ofte først for alvor, når to bliver til tre eller flere. – Indtil vi får børn, går det oftest nemmere – vi kan aftale, at i aften spiser vi foran fjernsynet, og i morgen går vi ud.LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!Når børnene kommer til, bliver det mere nærliggende at skabe nogle rammer. Samtidig er det nu, vi begynder at sige vores værdier højt, fordi vi skal give dem videre til nogle andre, små mennesker, som vi bestemmer over.Og måske havde du aldrig troet, det skulle betyde noget for dig, om et barn sagde tak for mad, men det gør det – til din egen store overraskelse. For værdierne ligger dybt.

Tag konflikten på en ordentlig måde

– Værdier er det, du tror på, synes er vigtigt og også gerne vil have, at dine børn kommer til at synes er godt. Nogle værdier er udtalte, andre mindre udtalte. Og i mange tilfælde ubevidste. Det er bare ‘sådan, man er’, og vi kan blive vældig overraskede over, at andre ikke mener det samme, siger Fie Hørby.LÆS OGSÅ: Farvel til den perfekte morDaglige diskussioner om alt fra, hvorvidt børnene skal lære at sige tak, til om grønsagerne skal spises før desserten, er opslidende, og I kan vinde rigtig meget overskud og energi ved at tage den bagvedliggende konflikt på en ordentlig måde.Det vil sige ved at bringe de forskellige værdier frem i lyset og arbejde på at finde nogle fælles.– I en virksomhed bruger man jo tid på at udarbejde og nedskrive værdier for at skabe et fundament at stå på og styre ud fra. I familien regner vi med, at det går af sig selv. Det gør det sjældent, siger Fie Hørby og tilføjer:LÆS OGSÅ: Opdragelse: Lyt og forstå hvad dit barn egentlig siger– For mange bliver de forskellige værdier årsag til, at de samme konflikter gentager sig igen og igen, og det kan fortsætte hele livet!

Hold et møde

Oplever I, at I kører i ring over hentetider, putteritualer og bordskik, kan det være en stor hjælp at bruge tid på at diskutere, undersøge og formulere jeres værdier.En måde at gøre det på kan være, at I sætter jer ned og holder et decideret ‘værdimøde’. Hver forælder skriver inden mødet de ting ned, som er rigtig vigtige for ham eller hende.Det kan være at ‘det er vigtigt for mig, at vi spiser sammen hver dag’ eller ‘det er vigtigt for mig, at børnene giver hånd til fremmede’. Derefter viser I hinanden sedlerne, og så diskuterer I jer frem til et fælles værdisæt.Her må hugges en hæl og klippes en tå, for ingen kan få det præcis, som de vil.

Hvad er vigtigt?

– Ofte må vi i det arbejde sige farvel til nogle af vores værdier og gå på kompromis med os selv og hinanden. Det er afgørende, at vi i den proces lytter og interesserer os for, hvad der er vigtigt for den anden, siger Fie Hørby.LÆS OGSÅ: Bandeord – må dit barn bande?Spørg derfor ind, hvis der er noget, du ikke forstår. Hvorfor er det for eksempel så vigtigt for ham, at børnene sover klokken 20? Måske er det, fordi han savner tid med dig.Når I lytter opmærksomt, finder I ikke blot frem til et godt, fælles værdisæt, snakken i sig selv virker også mod fastlåste diskussioner.– Når vi føler, at vi bliver hørt og taget alvorligt, bliver det meget mindre vigtigt at få ret. Sætter vi derimod hårdt mod hårdt, så står vi endnu mere fast. Tryk avler modtryk.

Har I lyst til at flytte jer?

Dette gælder også, hvis I oplever, at jeres børnesyn er grundlæggende forskelligt – at han for eksempel mener, børn skal gøre, hvad de voksne siger, mens du synes, de skal inddrages.LÆS OGSÅ: Kendte fædre om rollen som far– Fortæl, hvorfor du synes, som du gør, i stedet for at kritisere ham for hans måde, og spørg ham eventuelt, om dette er et punkt, han har lyst til at flytte sig på.Nogle (kvinder) kan snakke i timevis, mens andre (mænd) bliver trætte i munden efter fem minutter. Et værdimøde skal ikke vare længere, end I begge trives med.Så må I eventuelt holde lidt flere, kortere møder. Når I har snakket jeres værdier igennem, formulerer I et fælles værdisæt.

Op på køleskabet

– Der kan sagtens være punkter, hvor I bliver enige om, at der er plads til at være forskellige. Det kan børnene godt håndtere, hvis I selv har det godt med det. Det er jo også en værdi at give videre til dem, at mennesker godt kan være meget uenige og holde af hinanden alligevel.

LÆS OGSÅ: Trodsalder – 9 typiske konflikter

– Men sørg for at finde nogle ting at være fælles om. Når vi får lagt et fundament, begynder meget at køre af sig selv, fordi det bliver lagt ind i børnene, at ‘sådan gør vi i vores familie’, siger Fie Hørby.

Selv om værdierne nu er formuleret – og måske sat op på køleskabet – kan I regne med at skulle se på dem igen. Faktisk er det en god ide at holde værdimøder løbende.

Men husk altid, at mennesket i familien er vigtigere end reglerne.

– Værdierne skal jo netop give … værdi. Så hvis de viser sig at være en belastning for nogen i familien, skal de laves om.

LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter