Personlighed
SPONSORERET indhold

Sådan styrker du dit barns personlighed

Der er sikkert træk i dit barns personlighed, som du gerne vil fremhæve – og måske et enkelt eller to, som godt må nedtones lidt uden at give mindreværd.

Af: Else Marie Lehman Foto: Nimastock
01. jun. 2015 | Børn | Vores Børn

Har du et lille genert my, der altid står uden for legen og kigger på? Eller tromler din basse kammeraterne, så du høster ærgerlige blikke fra de andre forældre? Og kunne du godt tænke dig at arbejde lidt med den ene eller anden side? Det kan du godt, hvis du gør det respektfuldt.

– Det vigtigste for dit barn er, at du altid respekterer den personlighed, det har. Når du anerkender dit barn for den, det er, udvikler barnet sit selvværd, som har stor betydning for, at barnet bliver tilfreds med sig selv som person, understreger psykolog Charlotte Clemmensen.

Nogle børn er frejdige og ukuelige, andre mere stille og forsigtige. I nogle situationer er dit barn måske en af delene i så stort et omfang, at det du er nødt til at hjælpe barnet lidt på vej – uden samtidig at få signaleret, at det har ‘forkerte’ følelser eller opførsel.

LÆS OGSÅ: Hvilken personlighed har dit barn?

Hvis dit barn er meget tilbageholdent og genert, så du fornemmer, at det hæmmer det i dagligdagen, kan du godt opfordre det til at være lidt mindre forsigtigt og for eksempel turde blande sig i legen derhjemme i gården eller på vejen.

Pas på beskyttertrangen

– Tilbyd at være der ved at sige ‘kom, jeg vil gerne hjælpe dig’, og anerkend barnet, når det gør noget, det er lidt bange for, og sig ‘hvor så det sjovt ud, da du rutsjede ned ad rutsjebanen!’Som med så meget andet, er det en balancegang, hvor meget du skal være der, og hvad du skal gøre. Du kan let blive overdrevent beskyttende, fordi det er svært at rumme, når dit barn har det svært.– Du forsøger af alle kræfter at skåne dit barn mod problemer og ubehagelige oplevelser. Men du kan få svært ved oprigtigt at opmuntre barnet til at kaste sig ud i noget, der er svært, hvis du samtidig er ængstelig for, om det nu kan klare sig på grund af sin generthed, siger Charlotte Clemmensen.

Lær bulderbassen empati

Ofte taler man om at hjælpe generte, indadvendte børn i gang. Men også et barn, der  ligger i den modsatte ende af personlighedsskalaen, kan opleve udfordringer, som det har brug for hjælp til at håndtere.– Det er o.k. at være udadvendt og have lyst til livets mange udfordringer, men hvis barnet er frembrusende på en måde, så det kommer til at træde ind over andre børns grænser, er det en god idé at hjælpe det med at se, hvordan lille Anton ser ud i hovedet, når han bliver tromlet,  understreger psykolog Charlotte Clemmensen.Du kan for eksempel sige: ‘Jeg kan se, at Anton bliver ked af, at du råber så højt til ham’, eller ‘Anton bliver ked af det, når du tager de biler, han leger med’. På den måde hjælper du barnet med at udvikle empati. I det hele taget er nøglen at hjælpe barnet med at være tro mod dets natur, personlighed og temperament.LÆS OGSÅ: Brødre, men vidt forskellige– Det vigtigste er, at du altid anerkender de følelser, som barnet giver udtryk for. Sig ‘jeg kan godt se, at du gerne vil have den motorcykel, som Anton har, men du må lige vente, til han er færdig. Så kan du lege med den bagefter.’ Barnet skal have en følelse og forståelse af at være god nok, selv om det er frembrusende, aktivt og måske fylder meget,” understreger Charlotte Clemmensen.

Sådan støtter du bedst det tilbageholdende og forsigtige barn

Forbered på nye situationer.

Kast ikke bare barnet ud i noget nyt, som at lege med nye børn. Brug tid, hvor I sammen iagttager situationen. Fortæl lidt om, hvad der sker, og læg især vægt på det, der er velkendt for barnet. Hvis nogle børn leger med legetøj, kan du pege på en ting, som barnet kender, og sætte ord på: ‘Se, de leger med bolden, ligesom den, du har derhjemme’.

Vær til stede.
Hold dig fysisk i nærheden, indtil du fornemmer, at dit barns stemning er ændret fra forsigtighed og usikkerhed til glæde og nysgerrighed. Træd så tilbage. Udstrål, at du tror, barnet kan klare det. Hvis barnet kalder på dig, så begynd med den mindst aktive respons og se, om det virker, og om barnet klarer den derfra.

Få hjælp.
Tal med et andet barn, som du kan se, at dit barn svinger med, og lad dem derefter klare det selv. Andre gange skal barnet måske støttes af voksne. Når du selv er til stede, kan du fungere som ‘isbryder’ ved at følge barnet hen til andre legende børn og starte en snak om, hvad de hedder og laver. Lad dog være med at påtvinge barnet hverken bestemte legekammerater eller selskabet i det hele taget.

LÆS OGSÅ: Når baby får en personlighed

Inddrag pædagogerne.

Har du en fornemmelse af, at dit barn også har brug for voksen støtte i sin institution, så snak med pædagogerne, der sikkert har oplevet noget tilsvarende før. Foreslå dem for eksempel, at den voksne, som barnet er mest knyttet til, i en periode følger dit barn lidt tættere og får det ‘sneget’ bedre ind i legen ved at fungere som igangsætter for ting, som dit barn godt kan lide, som puslespil eller en sangleg.

De kan også inddrage barnet i gruppen ved at lade det dele frugt ud til kammeraterne eller vælge en morgensang, og anerkende det for indsatsen med et ‘det var vel nok en god sang’ og ‘tak for hjælpen’.

Sådan støtter du bedst det udadvendte og frembrusende barn

Sørg for aktiviteter.
Aktive og udadvendte børn har brug for nye oplevelser, udfordringer og indtryk. Hjælp barnet med at få dem; lad det være med til at lave mad eller lave havearbejde, arrangér udflugter til nye og spændende steder, og lav legeaftaler med andre børn.

Skab frirum.
Find nogle områder, hvor barnet må lege vildt. Leg udenfor giver tit nogle andre muligheder, fordi der fysisk er mere plads og højere til loftet. Så på med flyverdragten og ud at løbe om kap, spille fodbold og lege røvere og soldater eller andet, hvor energien kan bruges.

Lær barnet empati.
Hvis dit barn kommer til at trampe hen over andre børn, kan de blive bange for det. Lær dit barn empati ved at hjælpe det til at aflæse de andre børns ansigtsudtryk. I kan også kigge i bøger og se på glade, kede af det og vrede ansigter.

Find store kammerater.
Hvis barnet er ‘voldsomt’ i forhold til andre jævnaldrende i sin institution, kan du foreslå pædagogerne, at det indimellem får lov til at lege med større børn, som måske er mere fysiske og leger lege, der er mere spændende og udfordrende for dit barn.

Giv støtte.
Vær modtagelig for barnets signaler om, at det har brug for hjælp. Det er let at sætte de udadvendte, aktive og frembrusende børn i bås og gå ud fra, at de er frygtløse og kan klare alting selv hele tiden. Men de kommer også i situationer, hvor de bliver bange og usikre og har brug for din hjælp og støtte.

Se igennem fingre.
Vælg dine kampe, så barnet ikke får fornemmelsen af hele tiden at blive irettesat.

LÆS OGSÅ: Hvilken rolle har dit barn i hierakiet?

LÆS OGSÅ: Det er ikke en sygdom at være særligt sensitiv

LÆS OGSÅ: Er dit barn en aktiv 3’er eller en stille 6’er?

Artiklen er oprindeligt publiceret juni 2010