Foto: Colourbox
Vores Børn

Sådan støtter du dit barns skolegang

Det er højsæson for forældremøder, skole-hjem-samtaler og skolebestyrelsesarbejde. Alt sammen en oplagt chance for at få mere at vide om dit barns trivsel i alle de timer, I ikke ses i løbet af dagen. Og samtidig en god mulighed for at præge undervisningen, det sociale sammenhold og dit barns hverdag. Skolelærer Janne Clevin og Forældreorganisationen Skole og Samfund guider dig til, hvordan du bedst bliver en del af dit barns skoleliv.

Af Charlotte Skousen og Rie Helmer Nielsen 27.aug.2008 Børn

Loyalitet er nøgleordet for et godt skole-hjem-samarbejde.Det siger Janne Clevin, folkeskolelærer i mere end 30 år og kendt fra Juniors Faktasider. Hun mener, at man som forældre skal være gennemført loyal over for sit barns skole og aldrig omtale skolen negativt over for børnene.

”Det er vigtigt, at man bakker 100 procent op om skolen. Opstår der episoder af nogen art, bør forældrene kontakte læreren med det samme, så de kan opklares. Ellers kan der hurtigt opstå rygter og sladder, som gør samarbejdet mellem forældre og lærere dårligt,” siger Janne Clevin.

Misforståelser
Hun forklarer, at det kan være misforståelser om alt fra undervisningsmetoder til kageordninger, som kan ende i hårdknude. Tit er løsningen, at forældrene undersøger sagen til bunds frem for at fare op og fordømme enten lærere, elever eller skolen på forhånd.

Janne Clevin uddyber: ”Vi lærere kan mærke en ændring i samfundet – en tendens i tiden til at folk er mindre autoritetstro og udfordrer eksperter inden for alle mulige områder. Forældre i dag er meget krævende – de forventer ekspertbistand til alt, og de forventer, at læreren skal give dem tryghed. Det er sundt at stille spørgsmål, men det bliver et problem, hvis forældrene har svært ved at stole på, at en lærer, som er uddannet til at undervise, kan klare opgaven,” siger Janne Clevin.
Forældreorganisationen Skole og Samfund anbefaler, at man begynder skoleåret med at afstemme forældres og læreres gensidige forventninger.

Sekretariatschef Niels-Christian Andersen anbefaler, at lærere og forældre afholder en workshop. Der findes forskellige spil til formålet, som sætter fokus på hvem, som har ansvaret for, at eleverne opnår forskellige færdigheder.

”Ved at spille sammen i workshops finder forældre og lærere ud af, at der er en masse ting, som er et fælles ansvar. Det er godt at bygge videre på,” forklarer Niels-Christian Andersen.

Skole og Samfund har lavet en færdig model for 3 lærer-forældreworkshops, som sætter fokus på henholdsvis samvær – at de voksne i klassen lærer hinanden at kende, fællesskab – at alle har ansvar for fællesskabet, og partnerskab – at det kræver en indsats og en god fordeling af opgaver mellem skole og hjem.

Forældre er ikke lærerne

Det er også vigtigt at få defineret forskellen på forældrenes rolle og lærernes rolle i undervisningen.

”Det er helt rimeligt, at forældre stiller spørgsmål til måden, der undervises på. For en lærer bør kunne begrunde, hvorfor han eller hun underviser på netop den måde,” siger Niels-Christian Andersen.

”Men desværre opfatter mange lærere det som kritik og går straks i forsvarsposition. Og det kan gøre skole-hjem-samarbejdet rigtig besværligt.”

Samtidig understreger Niels-Christian Andersen, at det er vigtigt, at læreren får lov at være, ja, netop læreren. Og her må de forældre, som mener, at de har faglige belæg for at blande sig, trække sig og lade læreren råde. Janne Clevin er enig.

Hun siger, at forældrene som udgangspunkt er nødt til at tro på, at læreren er god, fordi mistillid ikke gavner, uanset hvad.

”Forældre må meget gerne stille spørgsmål. Men det er bedst, hvis forældrene ikke fra begyndelsen, som udgangspunkt, sætter spørgsmålstegn ved lærerens autoritet og faglighed,” tilføjer hun.

Samarbejdet skal ikke kun fungere mellem lærerne og forældregruppen. Et godt netværk mellem forældrene i klassen er også vigtigt, fordi et godt samarbejde gør, at forældrene kan støtte hinanden i alle de problemstillinger, som uvægerligt vil dukke op i løbet af barnets skoletid. For eksempel fødselsdags- og gavepolitik, regler for mobiltelefon, komme-hjem-tider, alkohol-alder og så videre.

En godt sammentømret forældregruppe kan også være med til at lægge en dæmper på en lettere ophidset mødestemning, som kan opstå på baggrund af spørgsmål og misforståelser. Og så er det godt at kende hinanden i forvejen og have nogle gode oplevelser tilfælles, den dag, der opstår problemer i en klasse.

Hvis forældrene har et godt sammenhold, er det som regel meget lettere at finde fælles løsninger på problemer med for eksempel mobning eller pjækkeri i klassen.

Få flere gode råd om dit barns skolegang på næste side.

SÅDAN FÅR DU INDFLYDELSE:

Skolebestyrelse:
Skolebestyrelsen bestemmer principperne for skolens virksomhed. De godkender budgetter, ordensregler og udtaler sig om ansættelse af ledere og lærere. I praksis er skolebestyrelsen oftest med i et ansættelsesudvalg.

En skolebestyrelse udtaler sig til kommunalbestyrelsen og har mulighed for at være med i skolerådet. Det vil sige, at man får indflydelse på den kommunale skolepolitik. Er man i bestyrelsen, fører man tilsyn med skolen. Det skal forstås på den måde, at man kan tage ethvert emne op og bede ledelsen om at udtale sig/ forklare sig. Skolebestyrelsesarbejde er forholdsvis tidskrævende.

Typisk drejer det sig om 10 bestyrelsesmøder om året plus møder i diverse underudvalg. Man skal regne med at kunne afsætte en aften hver 14. dag til arbejdet.

Kontaktforældre:
Hvad rollen, som kontaktforældre indebærer, varierer fra skole til skole. Det er ikke defineret i loven, hvad rollen dækker over, og det er ikke lovpligtigt at udpege kontaktforældre, men 99 procent af alle skoler bruger det.

Oftest holder kontaktforældrene møder med lærerne, hvor for eksempel forældremøder tilrettelægges, og der bliver lavet aftaler om møder, der handler om klassens sociale trivsel for eksempel. Desuden er man som kontaktforældre ofte repræsentantskab for skolebestyrelsen.

Arbejdets omfang som kontaktforældre er betydelig mindre end bestyrelsesarbejdet. Der er arbejde i forbindelse med de to faste, årlige forældremøder, for eksempel formøder med lærerne og eventuelt at tage referat af forældremøder. Og hvis der er problemer i klassen, er det som oftest kontaktforældrene, som skal tage initiativ til at gøre noget ved det.

Gode råd til kontaktforældre:
• Få lavet en detaljeret klasseliste med alle tilgængelige data (fulde navn, fødselsdag, adresse, hjemmetelefonnummer, mor, far og eventuelt børns mobilnummer, mailadresser, forældrenes fornavne osv.) – Det er rart at kende fornavne på de forældre, man skal ringe og lave aftaler med.

• Sørg for at holde klasselisten opdateret, så forældrene husker at fortælle, hvis de skifter numre, e-mails og arbejdsnumre. Sørg også for, at nye elever i klassen hurtigst muligt kommer med på listen.

• Lav en ”klassepolitik,” om hvordan nye elever og forældre skal modtages. Tag ”klassepolitikken” op som punkt på et møde, så alle er enige.

• Før et formøde med lærerne er det en god idé at give samtlige forældre mulighed for at komme med input til punkter til næste forældremøde – eventuelt via en fælles mail.


Henter...