Sarah Grünewald om sønnen Luis & læbe-ganespalte
SPONSORERET indhold

Sarah Grünewald: "Jeg var bange for, at folk ville tænke, vi havde fået en grim dreng"

Tv-værten Sarah Grünewald blev i marts mor til en lille dreng med læbe- og ganespalte. I dag elsker hun spalten, men hun skulle lige nå frem til den erkendelse.

Af:: Julie Trolle Boding Foto: Nikolai Linares.
22. aug. 2016 | Børn | Vores Børn

Den kendte tv-vært fra Vild med Dans, Sarah Grünewald, blev tidligere på året mor til lille Luis. Han kom til verden med en dobbelt, symmetrisk læbespalte og en ganespalte.

LÆS OGSÅ: OL-deltager: ”Jeg køber ikke den mor-rolle”

Sarah og hendes mand, Rasmus Backhaus, fik allerede under graviditeten at vide, at de ventede en dreng med læbespalte. Da Luis er på vej til verden, kommer børnelægen op til Sarah bag klædet og siger, at den lille dreng OGSÅ har en ganespalte.

– Jeg har jo set de her skrækbilleder på Google, og jeg har fået at vide, at det godt kan se lidt voldsomt ud første gang, man ser en ganespalte. Jeg vidste ikke, om han ville have hul hele vejen op til næsen. Så jeg sagde, at jeg ikke ville have ham op til mig, fortæller Sarah.

– Lige på det tidspunkt var jeg bange for at se, hvordan han så ud. Og jeg fortryder det. Jeg fortryder det SÅ meget.

En grim dreng

For Sarah er det en overvældende oplevelse at blive mor. Hun skal lige finde sig selv og sine følelser. På andendagen efter fødslen går hun i bad for at vaske hår.– Jeg når kun at putte shampoo i, og så tager jeg mig selv i at stå der under bruseren og savne ham helt vildt. Og jeg ville bare gerne ind til ham. Og dét var der aldrig nogen, der havde fortalt mig. Det var mine helt egne følelser, som ikke var plantet af andre mennesker. Og det var sådan, at jeg vidste, at alt var okay.LÆS OGSÅ:
16 små kærlighedsgerninger dit barn vil elskeAlligevel skal Sarah lige vænne sig til den store, dobbelte læbespalte midt i Luis’ ansigt. Da han er tre-fire dage gammel tager hun ham med i 7eleven på Rigshospitalet. Han ligger i en gennemsigtig vugge, og Sarah tager sig selv i at lægge den bløde kaninbamse bevidst så meget foran hans ansigt, at ingen kan se hans spalte.– Jeg var så flov over at gøre det. Men samtidig var jeg bare bange for, at når nogen så ham og sagde ’ej, hvor er han fin’, så mente de det ikke. Vi lever i denne her perfekte verden, og jeg har selv været model, hvor det hele er så fokuseret på det fysiske. Jeg var bange for, at folk ville tænke ’ha ha, så har fine Sarah og fine Rasmus fået sådan en grim dreng’. Jeg er flov over, at jeg ikke var mere stolt af at skulle vise ham frem, siger hun.

Den smukkeste i hele verden

I dag er Sarah fuldstændig forgabt i sin lille dreng – og hans spalte.

– Nu synes jeg helt oprigtigt, at den er SÅ sød. Og fin. Og at børnene i min mødregruppe ser mærkelige ud, fordi der ikke er nogen spalter i deres læber. Selvom alle i hele verden så sagde ’ej, hvor er han grim’, ville jeg stadig synes, at han er det smukkeste i hele verden. Dér skulle jeg bare lige hen. Nu kan jeg slet ikke klare tanken om, at de skal skære den væk. Men vi kan jo ikke sige til ham, når han er 18 år, at ’du så så sød ud med den spalte’, så derfor render du rundt med et næb nu.

Billederne af Luis er taget i juni. Han skal opereres for læbespalten, når han er fire måneder i august. Efter planen skal han opereres for ganespalten, når han er 14 måneder.

Læs hele interviewet med Sarah Grünewald i det nye nummer af Vores Børn, som udkommer torsdag 25. august. 

LÆS OGSÅ: To fædre, to mødre, to børn – én familie

LÆS OGSÅ: Tænker du stadig på din fødsel?

LÆS OGSÅ: Morkroppen skal værdsættes med kage