Sebastian Klein: "Børn burde ikke være i et tv-studie"
Sebastian Klein har fået et ry for, at han ikke vil arbejde sammen med børn. Og det er sandt, siger han. Det er uforsvarligt at sætte børn under ti år på skærmen.
Om skærme
Første gang jeg så en udsendelse med Teletubbies tænkte jeg ‘hvad i alverden er det her for noget bræk’. Jeg havde ingen ide om, hvad der foregik og tænkte, at du kan da ikke bare sætte en babys hoved på en sol og så ellers smide det på skærmen. Men så så jeg den effekt, det havde på min søn, der vel har været halvandet år på det tidspunkt. Han var helt hypnotiseret, og jeg tænkte ‘YES’. Endelig er der noget, vi kan sætte ungen foran og selv nå nogle andre ting.
Faktaboks
NAVN Sebastian Klein
ALDER 43 år
UDDANNELSE Halvt uddannet skolelærer
ARBEJDE Tv-vært og forfatter
BØRN To drenge på 11 og 13 år
KENDT FRA Børneprogrammer som Naturpatruljen og Anton – min hemmelige ven
Min far fik at vide, at han hørte for meget radio. Jeg fik at vide, at jeg så for meget tv, og mine børns generation får at vide, at de spiller for meget computer. Tre generationer, samme besked. Men jeg er overhovedet ikke bekymret for, at de bruger for meget tid på det. Børn skal pinedød sidde foran en skærm, og det er vigtigere end nogensinde før. Efter min bedste overbevisning lærer det dem ting, som de kommer til at få stor gavn af i fremtiden – og det må meget gerne være interaktivt.
Om fakta
Bamse og Kylling handler om følelser og om, hvordan man har et venskab. Børn skal kunne spejle sig i historien og tænke over, hvordan de selv er over for vennerne ovre i børnehaven. Programmet er jo en kæmpe succes, men jeg sidder nogle gange og råber ‘hvad i alverden har du gang i, din gule idiot! Det er da vildt upædagogisk det der’.Det tager jeg som et tegn på, at jeg ikke ville evne at lave børne-tv om relationer. Mit stof er nemmere at gå til. Man kan sige ‘her er en slange, og den spiser det her’. Der findes fakta, der findes sandt og falsk. Og så kan man fortælle om nærmest alting, også selv om det er voldsomt eller morbidt. I min seneste bog fortæller jeg om en sværdfisk, der penetrerer en mands bryst og slår ham ihjel. Det er en meget voldsom historie, men børnene elsker det, og de lærer noget samtidig.Om børn og tv
Børns umiddelbarhed er afhængighedsskabende. Jeg er så heldig at være en af dem, der oplever, at børn drøner over til mig i supermarkedet og kigger på mig, som om jeg er Jordens salt. Som om jeg på en og samme tid er den genopståede John Lennon og den onkel, de har fået breve fra hele deres liv, men aldrig har mødt. Det er meget privilegeret at være en, der betyder så meget for børn.
Samtidig er jeg faktisk kendt for, at jeg hader at arbejde sammen med børn. Det er en sandhed med modifikationer, men en sandhed ikke desto mindre. Det lyder krukket, men jeg mener simpelthen ikke, at børn under ti år er parate til at lave tv. Det er forkert at have små børn med i et tv-studie, fordi de bliver trætte, mister fokus og får en dårlig oplevelse. At lave tv er jo et arbejde, og jeg er af princip modstander af børnearbejde – især når de er så små.
LÆS OGSÅ: Rasmus Bjerg: “Der er nok for mange børn, der tror, de er verdensmestre
LÆS OGSÅ: Onkel Reje: “Man skal ikke skåne børn for bandeord”
LÆS OGSÅ: Det er ok at være uenige om opdragelse