Sådan undgår du skældud
SPONSORERET indhold

10 råd til at skælde mindre ud

Du behøver ikke stræbe efter aldrig at skælde dine børn ud. Men tal åbent om det i familien. Og vær ikke bange for at sige undskyld bagefter.

Af:: Helle Thilo og Charlotte Skousen Foto: Getty
02. jun. 2015 | Børn | Vores Børn

Når ungerne bliver ved med at skændes. Når de nægter at gå i gang med lektierne. Når deres tøj ligger og flyder over hele huset, selvom man har sagt, at det skal fjernes gentagne gange. Så er det, at det til sidst koger over indeni, og stemmen ikke bare hæves, men når svimlende højder.

– Ikke mange forældre kan sige sig fri for at skælde deres børn ud. Og ja, det virker. På kort sigt. Men på længere sigt har det nogle skadevirkninger. Det gør ikke bare ondt på børnene. Det gør også ondt værre, siger Erik Sigsgaard, ekspert i børneopdragelse og forfatter til flere bøger om skældud.

Når læsset vælter

Der er stor forskel på, hvordan man skælder sine børn ud. Jo voldsommere man reagerer, jo mere oplever børnene det som et overfald. Så i stedet for at lade hele læsset vælte, er hans råd til forældre at forsøge at give udtryk for deres frustrationer på en mere afdæmpet måde:

– Prøv at undgå at komme med nedsættende udsagn, der opfattes som en nedvurdering af børnenes personlighed. Fortæl hellere, at du får hovedpine og bliver ked af det, når de bliver ved med at slås. Også de evindelige trusler som: “Hvis ikke du tager støvlerne på nu, så kører vi uden dig”, er uhensigtsmæssige.

– Trusler er misbrug af magt over for den magtesløse. Egentlig ønsker vi ikke at føre truslerne ud i livet, og hvis de bliver fremsat for tit, tror barnet ikke på dem. Måske virker de en enkelt gang. Men i det lange løb rokker de ved trygheden. Børn har brug for følelsen af, at de kan regne med deres forældre uanset hvad. Trusler fortæller dem det modsatte, siger Erik Sigsgaard.

Forebyg skideballer

Inger Hartelius, lektor på University College Sjælland i Roskilde, siger, at forældre faktisk helst vil være fri for at skælde ud.

– Min oplevelse er, at ingen forældre i virkeligheden tror, at skældud virker. Vi gør det i afmagt, fordi vi ikke ved, hvordan vi ellers skal takle situationen. Når vi skælder ud, fortæller vi, hvad de ikke må, selv om vores mening egentlig er at fortælle dem, hvad vi ønsker, de skal gøre, siger hun og understreger, at det naturligvis er bedst at få anvisningen, inden man når til skideballen:

– Og det betyder, at den voksne er nødt til hele tiden at være et skridt foran barnet. Det ville gå meget lettere med opdragelsen, hvis forældre brugte mere energi på at rose deres børn for de gode ting, de gør, siger Inger Hartelius.

Når det preller af

Mens nogle børn tager skæld ud og trusler meget nært, ser det ud til at prelle af på andre. Men tro endelig ikke, at det ikke påvirker barnet. Faktisk er der ifølge Erik Sigsgaard ekstra grund til bekymring, hvis man er nødt til at råbe højere og højere for hver gang – og det alligevel ikke virker.

– Børn, der vælger at lukke ørerne, har ofte allerede taget skade. De har typisk været udsat for meget skæld ud enten hjemme eller i daginstitutionen. Her skal man hjælpe sit barn til at turde at holde sine ører åbne, siger han.

Andre børn har et så stabilt og robust forhold til deres forældre og hviler så godt i sig selv, at der skal meget til at ryste dem. De kan bedre magte at blive skældt ud. Ifølge Erik Sigsgaard skal man ikke nødvendigvis stræbe efter aldrig at skælde ud – det er vigtigere at gøre det til noget, man kan tale åbent og kritisk om i familien. Og det er også i orden, hvis far trøster eller tager barnet i forsvar, når temperamentet er løbet af med mor. Men det er selvfølgelig noget, forældrene generelt skal være enige om. Ellers kommer de også bare op at skændes.

Husk at sige undskyld

Det vigtigste er dog at kunne sige undskyld.

– Hvis ikke vi gør det, sidder barnet tilbage i sorg over tabet af mors kærlighed, vrede over den uret, der er overgået hende, skyldfølelse, fordi hun gjorde mor vred og angst for, at skaden er uoprettelig, siger Erik Sigsgaard.

Men kan vi sige til vores barn – og vise – at vi ikke længere er vrede, kan barnet ret hurtigt komme oven på igen. For barnet kender jo godt fra sig selv, at man kommer til at gøre eller sige noget, man ikke mener.

– Så når mor siger undskyld, viser det, at hun – ligesom barnet selv – også kan komme til at gøre eller sige noget dumt. Og så indser barnet, at det ikke er noget dårligt barn, fordi det af og til selv gør dumme ting, siger Erik Sigsgaard. 

10 råd til at undgå skældud:

  1. Tæl til ti
  2. Spørg ind til situationen og barnets følelser omkring den.
  3. Forsøg at fortolke, hvad der er sket ud fra et barneperspektiv.
  4. Lyt til barnets følelser og behov. Prøv at aflæse barnets følelser.
  5. Hjælp barnet med at sætte ord på og opsummer barnets synspunkter ved at sige det højt.
  6. Man kan godt lytte til og acceptere barnets følelser, men samtidig sige fra og stoppe uacceptabel opførsel.
  7. Forklar hvad du selv føler.
  8. Vis barnet positive alternativer.
  9. Hav tålmodighed, for du skal sikkert forklare det mange gange.
  10. Arbejd generelt på at skabe gode relationer og en positiv atmosfære. Det giver en bedre stemning, og gør det lettere for alle at være der.

Kilde: Dansk Center for Undervisningsmiljø

LÆS OGSÅ: ”Skældud bliver forbudt om 100 år”

LÆS OGSÅ: Opdragelse: En god mor tør sige NEJ

LÆS OGSÅ: "Jeg er træt af at have dårlig samvittighed"

Oprindeligt publiceret 28. august 2008.