Skiferie
SPONSORERET indhold

Skiferie med børn - 10 gode råd

Skitur med børn er en fantastisk måde at holde familieferie på - men også udfordrende. Med disse 10 gode råd til skiferien med børn kommer du nogle af udfordringerne til livs, inden de bliver til problemer.

Af:: Tina H. Rogers, Voresbørn.dk, 14. oktober 2013 Foto: Tina H. Rogers
16. okt. 2013 | Børn | Vores Børn

1) Bestil udstyret hjemmefra.

Hvis dit barn ikke har eget udstyr, så få styr på det i god tid.
Nogle skisportsteder leverer udstyret til hytten/lejligheden ved ankomst, så I slipper for at prøve udstyr med trætte grædende børn i skiudlejningen. Passer ski og støvler ikke, så få det byttet i god tid.

2) Varmt tøj.

Dette er et must! Der er intet, der kan ødelægge en god dag på ski som kolde fingre og kolde tæer.
Køb evt. hånd- og fodvarmere til at lægge i støvlerne og lufferne.

3) Leg.

Husk at der skal være plads til andet end ski på skiferien.
Tag en kælketur, byg snemænd og snehuler eller tag en rask sneboldkamp.

4) Hyg indenfor.

De små børn kan ikke være ude i kulden en hel dag. Indstil jer derfor på mange hyggelige timer indendørs også.

5) Spil og legetøj.

Pak spil, tegnegrej og lidt yndlingslegetøj med til hyggetiden indendørs.

LÆS OGSÅ: Svensk skiferie blandt blåbær og tigre

6) Pauser er vigtige.

En kop varm kakao er et must. Gerne flere gange i løbet af dagen.

7) Rejs flere familier.

Overvej at rejse flere familier sammen. Det giver mulighed for at dele jer op, og dermed også få tid til lidt voksen-skitid.

8) Husk den stærke sol.

Solen skinner måske og det er dejligt. Husk derfor solbriller, skibriller og solcreme.

9) Sikkerheden.

Børnene skal altid have hjelm på… overvej det også selv.

10) Slik, slik og mere slik.

Hav lommer og rygsæk fyldt med slik. Et stykke chokolade eller en vingummi kan få både skræmmende lifter og stejle bakker til at blive overkommelige. Kan endda hjælpe mod kulde og træthed.

Kilde: Voresbørn.dk og Visitsweden

LÆS OGSÅ: Skal dit barn på skiskole?

LÆS OGSÅ: Leder: Accepter at ferien ikke bliver perfekt

LÆS OGSÅ: Planlæg skiferien nu