Foto: Colourbox | At skærme sine børn for de voldsomme oplevelser, de kan blive udsat for bag en skærm, er blevet sværere.
Vores Børn

Små børn skal skærmes

Verden kan være skræmmende – både den virtuelle og den virkelige. For børn i førskolealderen kan ikke reflektere tilstrækkeligt over det, de ser. Derfor skal vi som forældre hjælpe dem, vurderer børnepsykolog

Af Louise Graa og Lea Holtze 24.apr.2017 Børn

For et par år siden kørte det verden rundt, at Zoologisk Have i København havde aflivet giraffen Marius, parteret den foran en flok måbende børn for derefter at smide den ind til løverne som foder. Og året efter blev Zoologisk Have i Odense mødt med løftede pegefingre fra psykologer efter en løvedissekering. For det virker voldsomt for børn at se blod og indvolde. Den slags er ikke en naturlig del af deres livsverden, advarede de.

– Børn er selvfølgelig forskellige, men helt grundlæggende bør børn i førskolealderen ikke eksponeres for nogen former for skræmmende eller voldelige film, computerspil eller parterede dyr i zoologisk have. For de er endnu ikke i stand til at reflektere over, hvad de ser, siger psykolog Marius Kristoffersen, der blandt andet er specialiseret i at behandle børn med angst.

Forskning har desuden vist, at der er en sammenhæng mellem det at se voldeligt medieindhold og efterfølgende aggressivitet hos barnet, fortæller Marius Kristoffersen og tilføjer, at voldeligt medieindhold kan være med til at give barnet en forkert opfattelse af, hvad der er den rette, sociale adfærd.

LÆS OGSÅ: 10 børnesange, der burde komme med en advarsel

– Det er ikke på niveau med at opleve det i virkeligheden. Det ville være langt mere skræmmende. Når det foregår på skærmen, kan barnet nemmere slukke, holde sig for øjnene eller fjerne sig fra det og på den måde bevare kontrollen. Men synet kan alligevel være med til at sætte gang i frygt hos barnet, give mareridt og få dem til at undgå at være væk fra forældrene eller at være alene på værelset for eksempel, siger han.

Forklar barnet, hvad det ser

Da børnefamilierne blev inviteret til at overvære dissekeringen af dyr i de zoologiske haver, argumenterede fortalere med, at det er natuligt for børn at lære, at dyr dør, og at nogle dyr er føde for andre dyr. Men selvom det forhold mellem løve og giraf er helt naturligt, er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt for de mindste at blive præsenteret for, fastholder Marius Kristoffersen.

– Børnene skal gradvist lære at forholde sig til den – indimellem barske – virkelighed. Det er vigtigt, at man ikke bliver ved med at afholde dem fra situationer, der kan virke lidt skræmmende – for eksempel mørke eller det at være alene på værelset, men det skal ske gradvist, siger han.

Hvis man som forælder ønsker at præsentere sit mindre barn for kæmpende drager, Pokemon eller parterede giraffer, er det helt afgørende, at man er til stede til at forklare barnet, hvad det ser og hjælpe det med at reflektere over det. Det er desuden en fordel, hvis det sker derhjemme i trygge omgivelser, og så skal man som forælder lytte til sit barns grænser, mener Marius Kristoffersen.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du, at dit barn får tandlægeskræk

Oplevelserne skal følges med udviklingen

Per Larsen er formand for Børnerådet, hvor man også interesserer sig for børns brug af medier. Og i den sammenhæng mener han, ligesom Marius Kristoffersen, at det er helt centralt, at man som forælder er både fysisk og psykisk tilstede, når børnene oplever voldsomme scener.

– Det er vigtigt at interessere sig for, hvad ens børn ser, og at være der til at kommentere det så ofte som muligt. Samtidig skal man have en nogenlunde sikker fornemmelse af, hvor de er i deres udvikling, så man på forhånd ved, hvad de skal se og ikke se, siger han og fortsætter:

– Det er meget aldersbetinget, men helt generelt skal man prøve at skærme børn for voldsomme oplevelser, så de ikke drager de forkerte konklusioner og bliver bekymrede. Det skal dosseres op gennem leveårene, siger han.

Svært at navigere i

Men at skærme sine børn for de voldsomme oplevelser, de kan blive udsat for bag en skærm, er blevet sværere, konstaterer Per Larsen.

– Børn kan ikke tåle at se alt, men det kan være vanskeligt for forældre at bedømme. Netop derfor har vi herhjemme officielle regler for, hvad der kan være skadeligt for børn at se. Distributører af film og biografer er forpligtede til at mærke deres produkter, og dermed kan forældre i hvert fald vælge fra eller til på et oplyst grundlag. Lovgivningen på området er bare ikke helt entydig for alle medier, og det kan være forvirrende for forældrene, siger han.

LÆS OGSÅ: Mor med angst: ”Jeg troede, jeg var blevet gak”

Det er med On demand-tjenester og streaming såsom Netflix og Viaplay, det bliver kringlet, fortæller Per Larsen. For mens Medierådet for Børn og Unge aldersvurderer de film, der går i biografen eller udgives på dvd, er det ikke tilfældet med det virvar af tv, der er tilgængeligt på nettet, fortæller Per Larsen. På den måde kan de samme film, som er aldersvurderet til 10 år, ligge frit tilgængeligt på tjenesterne.

– Systemet er meget forvirrende, og vi ønsker os, at filmene skal kategoriseres, uanset om det er i biografen eller på tjenesterne. På den måde er vi i hvert fald et lille skridt på vejen i forhold til at hjælpe forældre med at beskytte deres børn mod upassende indhold, siger Per Larsen.

LÆS OGSÅ: Usikre børn kan lege frygten væk

LÆS OGSÅ: Blog: Midt i stress og angst holder mine børn mig oppe

LÆS OGSÅ: Børn leger frygten væk

dupa

Henter...