sponsoreret indhold
Stamceller fra navlestrengen
SPONSORERET indhold

Stamceller fra dit barns navlestreng kan redde liv

Hver dag på landets fødegange smides værdifulde stamceller ud, som kunne være brugt til at redde liv. Cellerne findes i nyfødtes navlestreng og kan, hvis de bevares, indgå i behandlingen af alvorlige sygdomme i den nære familie.

Af: Annonce af: Mette Petersen Foto: Colourbox
08. nov. 2016 | Børn | Vores Børn

Overvej før fødslen: Skal navlesnorens stamceller bevares?

Det er tid til at gentænke den proces, man gennemgår på fødselsgangen. Et helt ukompliceret ekstra step kan nemlig få afgørende betydning for dit barns og din fremtid. Men det kræver, at man som kommende forældre bliver informeret om muligheden og tager beslutning om, hvorvidt man ønsker at nedfryse og bevare stamceller fra sit nyfødte barns navlestreng.Som kommende forældre skal man tage stilling til mange ting vedrørende blandt andet fødslen. Hvordan skal det foregå? Hvem skal med? Skal det foregå i vand? Hvem skal klippe navlestrengen? Og nu måske også: Skal stamceller fra navlesnor og navlestreng opbevares?Hvis dit barn senere i livet skulle gå hen og få en alvorlig sygdom, kan stamceller fra fødslen få en livsvigtig betydning. Det samme gælder ved den nære familie, hvor stamceller kan indgå som en del af behandlingen. I nogle tilfælde, fx ved kræft i nervesystemet, kan overlevelsesraten faktisk øges betydeligt, hvis man er i besiddelse af de dyrebare stamceller.

Hvad er stamceller og hvad kan de bruges til?

Stamceller kan indgå i behandlingen af alvorlige sygdomme, da de kan erstatte, reparere eller genopbygge ødelagte celler eller ødelagt væv. De kan fx bruges, hvis man ikke kan finde en matchende knoglemarvsdonor og som supplement til nogle former for kemo- og strålebehandlinger.I navlesnorsblodet findes to former for stamceller, som begge er uspolerede unge celler; de bloddannende stamceller og de mesenkymale stamceller.Mesenkymale stamceller findes i høj koncentration i navlesnoren. De kan udvikle sig til en række forskellige celletyper og bruges til regenerering af beskadiget bindevæv, knogler, brusk, sener og muskler.Bloddannende stamceller fra navlesnorsblod kan udvikle sig til alle blodets celler og bruges til behandling af en række blodrelaterede sygdomme.Siden 1. juni 2016 har man haft mulighed for at opbevare stamceller fra navlesnorsblod og navlesnor i StemCares stamcellebank. 

Hvordan opsamles stamceller?

Man har kun én chance for at opsamle navlesnorsstamceller, og det er ved fødslen. Det kræver, at man på forhånd har besluttet sig for det, så der en person tilstede til at opsamle stamcellerne til opbevaring.

Stamceller opsamles uden indgreb, og det er smertefrit, ukompliceret og sikkert for både mor og barn. Stamcellerne nedfryses og opbevares i en såkaldt stamcellebank, hvor de håndteres af specialister. Her kan de bevares i enten 20, 25 eller 50 år.