Sterilisation af mænd
SPONSORERET indhold

Sterilisation af mænd: Har du fået de børn, du skulle have?

Overvejer du, om du skal lade dig sterilisere? Her får du de mest almindelige spørgsmål og svar om sterilisation af mænd.

Af:: Pernille Høyrup
25. dec. 2016 | Børn | Vores Børn

Er din kæreste eller hustru træt af at forstyrre kroppens hormonbalance med P-piller? Eller måske du selv  godt gad slippe for kondomer og risikoen for uønsket graviditet? Er du hundrede procent sikker på at, du ikke skal have flere børn (eller børn i det hele taget), så er sterilisation måske noget, du bør overveje.

LÆS OGSÅ: Overvejer du at få et donorbarn?

Sterilisation af mænd er et ganske lille indgreb, hvor man lukker for mandens sædstrenge. Det er endvidere en af de sikreste former for prævention, hvis du ønsker en varig løsning, der forhindrer graviditet. Hvert år bliver op mod 10.000 danskere steriliseret – og lidt flere mænd end kvinder lægger sig frivilligt under kniven.

Hvem kan blive steriliseret?

Du skal være fyldt 18 år for at kunne blive steriliseret i Danmark uden at søge om tilladelse først. Er du mellem 18 og 25 år, skal der dog gå mindst seks måneder, fra du fortæller lægen om dit ønske, til sterilisationen må blive foretaget. Det er en stor beslutning, der måske ikke kan ændres, hvid du fortryder, derfor kan de seks måneder ses som en slags betænkningstid. Lægen kan dog i særlige tilfælde give dispensation. Det er din praktiserende læge, der henviser dig til sterilisation på et hospital eller i en kirurgisk speciallægepraksis. Indgrebet er gratis mod henvisning fra egen læge.

LÆS OGSÅ: Hun ønsker sig et barn mere – det gør han ikke

Hvordan foregår sterilisation


af mænd?  

Selve indgrebet foregår ambulant i lokalbedøvelse, og det tager under en halv time. Der foretages et lille snit på hver sin side af pungen øverst oppe, hvor sædlederne ligger tæt under huden. De to sædledere snøres sammen og gennemskæres.

Gør det ondt?

Testiklerne og bitestiklerne kan godt være ømme efter operationen, men det er ikke så almindeligt med andre gener, og det er ikke mere alvorligt, end at de fleste kan gå på arbejde allerede dagen efter operationen. Mellem 4-15 procent af alle opererede kan udvikle smerter i pungen, og i enkelte tilfælde kan der opstå blodansamling, bindevævsknuder eller infektion i såret. Cirka 2 procent af opererede får smertegener, der er så store at det påvirker deres livskvalitet. Ved gener skal du søge læge.LÆS OGSÅ: Du ved, du er flergangsgravid, når…

Hvornår ved man, om det virker?

Pungen skal tømmes helt for sæd, før operationen virker, og det kan tage sin tid. Man regner med, at der skal mere end 30 udløsninger med sædudtømmelse til, før sædvæsken er helt fri for sædceller. Først efter tre måneder afleveres en sædprøve for at sikre, at der ikke er flere sædceller i pungen.

Hvad hvis jeg fortryder?

Du skal aldrig vælge at blive steriliseret for at glæde din partner. Beslutningen om at blive steriliseret skal være personlig og føles rigtig, også hvis dit nuværende parforhold går i stykker. Gennemtænk derfor alle senarier – lige fra det at miste et barn, til det at møde en ny partner, der brændende ønsker at få barn med dig.Hvis du fortryder, kan din partner muligvis blive gravid ved, at man suger sædceller ud og så lave befrugtningen i et reagensglas. Men det er besværligt, og der er ikke nogen garanti for, at det lykkes.

Påvirker det lysten til sex?

Mange mænd frygter rejsningsproblemer eller at indgrebet på anden måde forringer eller ødelægger sexlysten, men det er der intet belæg for. Også evnen til udløsning er den samme, sædvæsken er blot lidt klarere, da den ikke indeholder sædceller.

Kilder: Komiteen for sundhedsoplysning, Sundhedsstyrelsen, Sex og Samfund, Præventionsguide.dk, Asian Journal of Andrology 

LÆS OGSÅ: Sådan gør du, hvis du vil have et barn alene

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug: Det er en fordel at få flere børn, end man kan håndtere

LÆS OGSÅ: Vi sender syge børn i vuggestue og børnehave