SPONSORERET indhold

Tænker du stadig på din fødsel?

En fødsel er noget af det vildeste, du oplever i dit liv, og den har sikkert større betydning for dig, end du tror – også længe efter at den er vel overstået. Find ud af, hvad fødslen betyder for dig, og hvordan du får styr på tankerne og kommer videre.

Af:: Sofie Winther Askgaard

16. nov. 2011 | Børn | Vores Børn

Den langtrukne fødsel
Du havde måske regnet med musik, badekar og lidt lattergas som smertelindring. Men du endte med højlydte skrig, bistik og en epidural efter flere døgns smerter, og nu er du skuffet over dig selv. Hvis fødslen varede i mange timer, kan du have været så udmattet, at du ikke havde overskud til din nyfødte og ikke blev ramt af kærlighed ved første blik – det kan give dig dårlig samvittighed længe efter.
**Sådan kommer du videre:**
– Prøv at tænke på det positive: Din maratonfødsel gav dig tid til at ‘hygge’ med de første veer og forberede dig mentalt på den forestående oplevelse.
– Vær stolt: Du har ydet en fantastisk indsats. Er du skuffet over at have fået smertelindring, må du fortælle sig selv, at det var nødvendigt, så du kunne samle kræfter til at få baby sikkert ud.
– Acceptér, at det kan tage lang tid at komme ovenpå. Det er normalt at være udmattet i lang tid efter en fødsel, der har krævet så mange kræfter.
– Tal om din fødsel – igen og igen – og få hjælp af fagpersonale til at forstå, hvorfor din fødsel trak ud, og hvad der skete undervejs.

Den komplicerede fødsel
Hvis du har fået akut kejsersnit, er det normalt at være ked af det. Ofte har forløbet op til været voldsomt, og du har ikke kunnet forberede dig på det. Du fik måske heller ikke dit lille vidunder op til dig i de første minutter eller timer, og det kan have gjort amningen og forholdet til din nyfødte svært at etablere. Du kan også have født vaginalt, men efter et kompliceret forløb med en stresset baby og klip eller kop, og det kan udløse samme reaktion. Du har sikkert været angst, og den angst efterlod du måske ikke på fødestuen.
**Sådan kommer du videre:**
– Det er okay, at du er ked af det – du er blevet ‘snydt’ for din drømmefødsel. Tag imod al den hjælp, du bliver tilbudt, både fra familie og venner. – Du er ikke ved at blive skør, hvis du har mareridt, flashbacks eller søvnbesvær. Det er normalt oven på en så traumatisk oplevelse, og det skal nok blive bedre med tiden. – Tag ikke for mange opgaver på dig. Fuldt bookede dage kan fjerne dine tanker fra fødslen, men det er bedre at lade dem komme til dig og tale forløbet igennem – igen og igen. – Det kan være befriende at skrive alt ned om din fødsel. Du kan for eksempel skrive et brev til dit lille barn eller dig selv eller bare frit om alle dine tanker. – Det kan være svært i starten, men når du er klar, kan det være hyggeligt at se billeder fra fødslen sammen med din partner. De kan desuden hjælpe dig til at huske de små detaljer.

Den normale fødsel
Selv om du har haft en fødsel, der er gået lige efter bogen i lægernes øjne, kan du godt have følt, at det var meget voldsomt. Du har måske oplevet at miste kontrollen, eller du er flov over at have skreget, stønnet eller brølet som et dyr. Selv om du havde forberedt dig på veerne, kan de stærke smerter have overrumplet dig, så du er skuffet over din egen indsats.
**Sådan kommer du videre:**
– Din partner kan være nok så god til at lytte, men det er noget andet at snakke fødsler med kvinder, der har prøvet det på egen krop. Tal med din mor, søster, veninde eller mødregruppe.
– Det er okay, at du er skuffet, hvis du ikke fik din drømmefødsel – også selv om det hele gik ‘lige efter bogen’.
– Glem alt om at være flov. Din partner synes helt sikkert, du er sej, og du er ikke den eneste, der har råbt af jordemoren eller lavet stort midt på fødelejet – spørg bare de andre i din mødregruppe.
– Hvis det har været svært for dig at acceptere tabet af kontrol under fødslen, kan det hjælpe at tale med din partner om, hvordan du opførte dig. Det var sikkert ikke så slemt, som du gør det til.

Den hurtige fødsel

Din fødsel var hurtigt overstået, men den gik måske så stærkt, at du ikke kunne følge med, og den kan synes uvirkelig; du har måske svært ved at forstå, at du har født et barn, og kan ikke huske ret meget af forløbet. Det er heller ikke ualmindeligt, at du har haft så voldsomme veer, at du har været bange for at dø – den angstfølelse kan det tage lang tid at komme over.

Sådan kommer du videre:
– Prøv at fokusere på det positive: Du slap for at være i smerter i mange timer.
– Snak med dem, der var til stede under din fødsel – de kan hjælpe dig med at huske de små detaljer.
– Uanset om du fødte i bilen eller på fødestue 7 på hospitalet, kan det være godt at besøge fødestedet og genopleve forløbet, så du har styr på, hvad der skete. – Hvis du var angst under forløbet eller er angst for at føde igen, er det godt at tale med din jordemor om en eventuel ny fødsel.
– Omgivelserne kan have svært ved at forstå, at det har været en voldsom oplevelse for dig, når du ikke har ligget i smerter i 36 timer. Søg derfor på nettet eller i dit netværk efter andre lynfødere, som du kan tale med om forløbet.

(4 billeder)

Faktaboks

Fødselsjournal

Der foregår så meget lige op til, under og efter fødslen, at det kan være svært at holde rede på det hele. Derfor kan det være en god idé at få fødselsjournalen med hjem, så du altid kan se, hvad der skete hvornår.

Du kan bede om at få en kopi af journalen, inden du bliver udskrevet. Hvis du glemte at spørge, kan du altid skrive til fødestedet og bede om at få tilsendt en kopi af notaterne.

Når du møder en anden kvinde med små børn eller rund mave, går der sikkert ikke mere end fem minutter, før I er fuld gang med jeres fødselsberetninger. Der er bare noget med kvinder og fødsler, og de fleste af os elsker at fortælle om dem igen og igen og igen – selv uger, måneder og endda år efter den store begivenhed.

Og det er faktisk ikke så mærkeligt, for fødslen er jo kulminationen på ni lange måneders venten. Den er starten på et nyt kapitel i dit liv, og den vil for altid være en del af din identitet som mor – det var jo med den, det hele startede.

LÆS OGSÅ: 8 vigtige opgaver for far under fødslen

En fødsel er ikke bare en fysisk kraftanstrengelse, men også overgangen til et nyt liv som mor, som du skal vænne dig til. I tog på hospitalet bare jer to, men I kom hjem som en familie på tre. Tænk, at det kan lade sig gøre!

Det er klart, at du har lyst til at fortælle vidt og bredt om den overvældende oplevelse, du har været igennem. Selv om selve fødslen måske ‘kun’ varede fem, ti eller 20 timer, vil den alligevel fylde i din bevidsthed resten af dit liv, fordi den er så skelsættende en begivenhed.

– Det er en historie, som vi kvinder aldrig bliver færdige med at fortælle, siger psykolog Charlotte Clemmensen.

– Vi kan sætte ord på vores oplevelse igen og igen. En fødsel kan ikke sammenlignes med noget andet her i livet, og uanset om den har været god eller dårlig, vil den altid stå klart i din erindring. I min praksis oplever jeg mange ældre kvinder, der stadig kan genfortælle deres fødsler i detaljer.

Fokus på din fødsel

Det er altså helt normalt, når du for 122. gang har brug for at tale om de første veer, turen til hospitalet og babys første skrig. Men dine omgivelser synes måske ikke, at det bliver ved med at være lige interessant, og kan have svært ved at forstå, hvorfor det betyder så meget for dig – du har jo fået et sundt og raskt barn, så hvorfor fokusere på noget, der skete for længe siden?Men en fødsel er ikke bare sådan lige at lægge bag sig. Du har jo præsteret noget helt vanvittigt vildt, og du har ret til anerkendelse og respekt for din indsats. Hvis din fødsel har været dramatisk, vil du sikkert finde større forståelse, men også en ganske ukompliceret fødsel kan opleves som voldsom af den fødende selv.“Der er måske ikke noget dramatisk i vestorm, mange timers presseveer eller bristninger i lægernes øjne. Men det kan opleves meget voldsomt at skulle kæmpe imod sin egen krops kræfter, at være bange for at dø af de store smerter eller slippe alle hæmninger og skrige løs, og det kan du have brug for at tale om igen og igen efter fødslen,” fastslår Charlotte Clemmensen.LÆS OGSÅ: 1 fødsel – 3 oplevelserDer er ikke noget at sige til, at en fødsel fylder meget, hvis den har været kompliceret. Hvis du har været bange for dit eget eller barnets liv, hvis du har fået akut kejsersnit, eller lægen har trukket baby ud med en kop, kan det sætte dybe spor i dit sind. Men også en almindelig fødsel kan give dig ar på sjælen, hvis den ikke forløb, som du havde forventet.Ifølge Charlotte Clemmensen har vi kvinder for mange og for høje forventninger til vores fødsel, og hvis de ikke bliver indfriet, står vi tilbage med stor skuffelse og sorg.– Hvis du har haft en fødsel, der ikke lige har passet ind i dine forestillinger, kan du blive skuffet over dig selv og føle dig som en ‘dårlig føder’. Du kan føle sig snydt og sørge over tabet af det, du troede, du skulle opleve: den perfekte fødsel, forklarer hun.

Det er din historie

Du skal ikke holde op med at tænke på eller fortælle om din fødsel, hvis du har behov for det. Det er nemlig vigtigt, at du giver dig selv lov til at tale forløbet igennem igen og igen.Hvis dine omgivelser ikke forstår dig, så find nogle andre, der gør, om det er så er din sundhedsplejerske, din læge eller en tredje. Husk, at din fødselsoplevelse kun er din og ingen andres. Hvis du har oplevet din fødsel som dramatisk, fordi du fik akut kejsersnit, fordi den trak ud eller noget helt tredje, så er det alt sammen gode grunde til at føle netop det, du gør.Når du efter din fødsel igen og igen fortæller om den, er det en naturlig del af den psykiske bearbejdning af den overvældende oplevelse, der er nødvendig for at komme videre.LÆS OGSÅ: Derfor følte jeg, at det var tabubelagt at fortælle om min nemme fødsel– Ved at fortælle om fødslen om og om igen kan du holde styr på din historie, og det er meget vigtigt. Du skal forstå alt, hvad der skete undervejs, og der skal ikke være nogen uklarheder i din historie. Er der først det, er vi kvinder hurtige til at lave det om til, at vi ikke er gode nok, forklarer Charlotte Clemmensen.

Skal du have hjælp?

Selvfølgelig kan dine tanker om fødslen også blive for mange. Hvis din fødsel bliver ved at spøge i dit baghoved, så det er svært for dig at nyde dit barn og føre en normal hverdag, kan det være tegn på en efterfødselsreaktion, og sådan en skal der gøres noget ved.– Hvis du bliver ved med at græde uden forklaring, sover dårligt, har svært ved at koncentrere dig eller er fyldt op af negative tanker om fødslen, er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge eller sundhedsplejerske, råder Charlotte Clemmensen.– Det kræver måske bare en snak med en læge, jordemor, sundhedsplejerske eller psykolog en eller to gange, men der skal i hvert fald tales om det, for det kan give dybe sår og psykiske efterveer i rigtig lang tid, hvis du ikke får behandling.Charlotte Clemmensens bedste råd er at kræve en efterfødselssamtale med din jordemor, hvor hver eneste detalje kan tales igennem med udgangspunkt i fødselsjournalen, og du kan stille alle de spørgsmål, du orker. På den måde kan du få styr på din egen fortælling om fødslen, forstå alt omkring din fødsel og undgå at frygte en eventuel ny fødsel.

Få en efterfødselssamtale

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle nybagte forældre tilbydes en efterfødselssamtale, men det er langt fra alle steder, der gør det. Hvis du har behov for at snakke fødslen igennem med en fagperson, kan du ringe til dit fødested og spørge. Alternativt kan du kontakte din konsultationsjordemor.

Det er helt naturligt og vigtigt at tale om det, der skete på fødestuen, og få sat ord på alle følelserne og tankerne om den overvældende oplevelse. Samtalen kan også bruges til at tale om eventuelle forholdsregler ved en ny graviditet og fødsel. Det bedste tidspunkt for efterfødselssamtalen er to til fire uger efter fødslen, hvor oplevelsen er kommet lidt på afstand, men stadig står lysende klart.

LÆS OGSÅ: Trist mor – to måneder med barselsblues

LÆS OGSÅ: Velkommen på barsel, dit nye fuldtidsjob

LÆS OGSÅ: Hun var tæt på at dø under fødslen

Hvad søger du efter?

Tænker du stadig på din fødsel?

Den langtrukne fødsel

Den komplicerede fødsel

Den normale fødsel