Tal med dit barn
SPONSORERET indhold

Tal med dit barn - også om døden

Vi risikerer at leve parallelliv og gå glip af vores livs bedste læremestre, hvis vi ikke insisterer på at tage de ‘store’ samtaler med vores med børn – fra de er helt små. Læs om forfatter Josefine Ottesens holdning til forældrerollen og ikke mindst til den vigtige kommunikation mellem børn og forældre.

Af:: Ulla Hinge Thomsen Foto: Søren Skarby
21. feb. 2014 | Børn | Vores Børn

Taler du med dit barn? Altså sådan rigtigt? Også om emner, der er lidt svære? Det bør du ifølge forfatter Josefine Ottesen tage dig tid til at gøre. Læs mere om hendes syn på bl.a. kommunikation mellem forældre og børn her.

Hvad får nutidens børn med sig, 
som vi – deres forældre – ikke fik?

Børns verden i dag er meget større end nogen tidligere generationers. Men betingelsen for, at de kan omsætte den information til viden, er, at de kan sortere i den. Så hvis de er omgivet af voksne, der taler med dem og lærer dem, hvordan man vælger til og fra, bliver de utrolig kloge. Men for de børn, der ikke lærer det, bliver informationerne i stedet til støj og forvirring, og de bliver nemme at manipulere.

Hvad kunne vi forældre blive
bedre til?

At insistere på de væsentlige samtaler med børnene – dem, der handler om liv og død, godt og ondt. Det er i den åbne dialog, at vi alle sammen bliver bedre til at håndtere livet. Så du skal som forælder være nysgerrig efter at vide, hvad barnet tænker. Har du små børn, skal du blot sætte dig i en sofa uden at glo ind i en skærm eller en avis, så går der højst fem minutter, før der sidder et barn ved siden af. Børn vil så gerne kontakten, men det kræver, at vi stiller os til rådighed.

Hvad er nutidens forældres største udfordring?

At vi hver især kan leve i fuldstændig adskilte, parallelle livsforløb. De fleste familier har de materielle og uddannelsesmæssige rammer i orden. Alting er fint, de prioriterer familietid, men de har ikke noget at putte i den! De ved ikke, hvad de skal lave sammen. Det er nemmere at sidde bag hver sin skærm – måske i samme sofa – for så er alle glade. Da jeg var barn, hørte jeg den musik, mine forældre hørte, og så det fjernsyn, mine forældre så, også selv om jeg måske ikke brød mig om det. I dag lever mange familier i samme fysiske rum, men alligevel i parallelle liv. Det er de voksnes ansvar at insistere på at krydse børnenes spor, for det er i skæringerne, at de vigtigste samtaler opstår.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

Hvad er den største udfordring for børn i dag?

Fordi mange børn er projektbørn – mine egne inklusive, jeg skal ikke gøre mig hellig! – får mange børn tidligt en fornemmelse af, hvad de skal gøre for at gøre far og mor glade. De skal helst være socialt succesfulde og kaste glans over familien. Når jeg i svømmehallen hører en pige på seks år tale om, at hun er for tyk, er vi langt ude. Så børnenes største udfordring er at finde en måde at blive sig selv på, når de har været iscenesat hele deres barndom. Hvorfor skal børn på tre-fire år gå op i, hvilket tøj, de har på? Jeg havde en veninde, der ikke kunne holde ud, at hendes datters tøj ikke passede sammen. På den anden side orkede hun heller ikke den daglige konflikt om tøjvalget. Derfor lå der kun tøj på hylderne i de ‘rigtige’ farver. Men hvem er den manipulation til glæde for? Ikke barnet, så vidt jeg kan se. Hvad sker der ved, at hun går i børnehave i cowboybukser og tylskørt?

Hvordan er et typisk dansk barn?

Børn er lige så forskellige som voksne. Når jeg holder foredrag rundt i landet, er tilhørere i Humlebæk anderledes end dem i Holstebro. I rige områder af landet har børnene prøvet alt. De har været på Maldiverne og kørt i puddersne i Alperne. Andre steder leves livet helt anderledes.Men uanset hvor uimponerede ungerne er, er de altid sultne efter en god historie. En fortælling tilbyder noget af den ro og fordybelse, mange børn savner i deres hverdag. Deres dagligdag er pakket med babysvømning, rytmik og kunstskole. Vi er tit bekymrede, fordi børnene ‘zapper’, men hvordan skal de næsten gøre andet, når de hele tiden bliver forstyrret i deres egen livsrytme? De bedsteforældre, der har forstået, at børnebørnene bare skal gå rundt i nattøj – de giver børnene ro i systemet.

Hvad kunne børn godt bruge mere af?

Naturen! Den er verdens ældste klasseværelse. Vi er født som sansende væsner, og naturen stimulerer hele paletten. Du skal holde balancen, der er lyde, lugte, synsindtryk, vind, kulde og regn. Det er de indtryk, vores hjerne oprindelig er udviklet til at forholde sig til, så vi falder til ro, når vi kommer ud i naturen. Den ro kan ikke overvurderes! Det er ekstremt vigtigt, at børn får adgang til det. Vær klar til at svare på sjove spørgsmål, men husk, at I ikke ‘skal’ noget bestemt, bare opleve sammen! Og gå så også derud i regnvejr – det er altså ikke farligt!LÆS OGSÅ: Stjernernes barndomsbilleder: Hvem er hvem?

Hvad er dit bedste råd?

At insistere på samvær og samtale. Der er ikke noget, der hedder kvalitetstid, der er kun noget, der hedder nærvær og oprigtig interesse for sine børn.

LÆS OGSÅ: Tre kendte kvinder om rollen som mor

LÆS OGSÅ: Når mor kommer i anden række

LÆS OGSÅ: Lyver du også for dit barn?