Barnets motorik
Foto: Nimastock | Det er stadig vigtigt at udfordre dit barns motorik.
Vores Børn

Barnets motorik

Tjek dit barns motorik

Kilden, urolig, ensom? Motorik handler om mere end bevægelse og dit barns sanser skal stimuleres hver dag, hele barndommen, og din opgave er at skabe rammer og lade junior bøvle sig frem mod en god udvikling.

Af Ulla Hinge Thomsen 20.dec.2012 Børn

Motorik. Mon ikke det var et ord, du først rigtig lærte at kende, da du blev mor? Og som du nok ikke har skænket en tanke, siden poden var lille?

Som voksne tænker vi ikke over, at vi kan gå, stå, løbe, og klatre – med mindre vi har problemer med det.

Faktaboks

Fakta

Cirka halvdelen af børn på tre år og syv måneder har små eller store problemer med motorikken.

Næsten hvert tredje barn i 0. klasse har mindst et problem ved den motoriske undersøgelse. Drengene har flere problemer end pigerne.

Kilde: Undersøgelsen Tidligere indsats, tidsskriftet, Grundmotorik og databasen Børns sundhed.

Men som forælder er du ansvarlig for, at et andet lille menneske lærer at bruge sin krop – holde sit hoved, rulle, krybe, kravle, stå og gå og senere: løbe, cykle og klatre i træer.

LÆS OGSÅ: Dit barns motoriske udvikling

Hvert lille skridt er en milepæl, og den stolte jubel vil ingen ende tage. Andre gange er det en træls tjans: Når mælken ryger ud over bordet for 117. gang, fordi junior ‘kan selv!’. Eller vasen ryger, fordi ‘superhelten’ sprang ned fra sofaen.

God motorik giver fordele

Men hold ud, og bliv ved – både med at opfordre, opmuntre og lede og med at give plads til, at dit barn får lov at prøve så meget som overhovedet muligt selv.

Det giver god motorik, og god motorik er ikke blot gode bevægelser, det er også forudsætningen for selvtillid, et godt socialt liv – og en god skolegang.

– Når du stimulerer barnets primære sanser, som er grundlaget for hele motorikken, giver du dit barn mulighed for frit at vælge, hvad det vil være med til.

Det behøver ikke sætte sig hen i sandkassen alene, fordi det bliver svimmel af at gynge eller takke nej til at bygge tårn, fordi det kommer til at vælte legoklodserne, siger rytmikpædagog og motorikvejleder Christina Skaarup.

Det gode børneliv

I skolen kan et motorisk ustimuleret barn få nakke- og rygproblemer, fordi det aldrig har fået styrken til at holde sit hoved og ikke er udholdende nok i ryg- og mavemuskler, ligesom det kan føle sig udenfor, når de andre drøner ud og spiller fodbold. Indlæringen kan også blive svær.

– Når kroppen fungerer, har barnet overskud til at modtage kollektive beskeder, være social og lære. Fungerer kroppen ikke, går al energien til at holde styr på den, siger Christina Skaarup.

Med andre ord: Det gode børneliv kræver en god motorik, også ud over de første, svære trin.

LÆS OGSÅ: 10 ting dit barn lærer i børnehaven

– Alle børn kommer op at gå og stå – det er kvaliteten i det, der er interessant. Det handler om at give barnet de bedste forudsætninger for at indtage verden.

Gode rammer

For at kunne skabe de bedste rammer for, at dit barn opnår alle disse gode ting, skal du vide, hvordan dets motorik fungerer.

Grundmotorikken består af tre sanser: den vestibulære sans, taktilsansen og kinæstesisansen.

Den vestibulære sans kaldes også hovedbalance-sansen og har betydning for, hvordan dit barn holder balancen. Taktilsansen – følesansen – styrer, hvordan barnet oplever sig selv og verden.

Endelig sørger kinæstesisansen – muskel-led-sansen – for, at barnet kan afpasse sin styrke og præcision i bevægelserne. Alle tre sanser skal stimuleres, for at barnet får mulighed for at udvikle sig optimalt.

‘Bøvl’ giver erfaringer

Da dit barn blev født, lå reflekser og reaktioner klar som perler på en snor og ventede blot på at blive udløst. Hver refleks skal nemlig udløses så ofte, at bevægelsen til sidst bliver automatisk.

Det er her, du kommer ind i billedet – og det er her, du skal huske at blive i billedet, også efter at dit barn når børnehave- og skolealderen.

Med dit børnehavebarn er du afhængig af, at junior går et sted med en god legeplads, rum til at lege og pædagoger, der vægter bevægelse højt. Derhjemme kan du dog også gøre meget.

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social

Først og fremmest skal du lade dit barn ‘bøvle’. Du er sikkert en omsorgsfuld mor, der vil dit barn alt det bedste og derfor gladelig hælder hans mælk op, løfter ham op på stolen og bærer de trætte ben op ad trapperne. Men det er at gøre ham en bjørnetjeneste.

Dit barn skal selv

Når du lader ham selv gå op ad trapperne og hælde mælk op fra en lille kande – med al den frustration, der nu kan ligge i at skulle mestrenoget nyt – sparer du ikke bare selv kræfter, du giver ham også en vigtig kropslig erfaring.

– Hvis ikke dit barn har prøvet at hælde mælk op, ved hans krop ikke, hvor meget muskelstyrke, der skal til for at løfte kartonen og ramme glasset. Det kan du ikke lære ham, det skal hans krop selv erfare, understreger Christina Skaarup.

Dernæst kan du indrette jeres hjem, så der er plads til at lege og tumle, uden at du er nervøs for porcelænet, eller at vildbassen slår næsen til blods.

LÆS OGSÅ: Test – hjælper du dit barn for meget?

Alt efter temperament, kvadratmeter og dit barns behov for ekstra motorisk stimulering kan du også investere i en lækker madras, I kan tumle på sammen, eller endda hænge indendørs gynger eller ringe op.

Hold vanerne ved lige

Når dit barn kommer i skole, skal han sidde ned mange timer om dagen. Det stiller endnu større krav til de gode bevægelsesvaner derhjemme.

– Hvis du har overskud, er det rigtig godt, at dit barn går til noget med bevægelse, så han ikke bare går hjem fra skole og sidder foran computeren. Der er ikke noget galt med computere, men der skal også være bevægelse, siger Christina Skaarup.

Som altid gælder det om at være det gode forbillede. Er du ikke den sporty type, så vælg andre fysiske aktiviteter som at tage i skoven eller i svømmehallen.

Det vigtigste er, at bevægelse bliver ved med at være en del af hverdagen, når der kommer lektier, fritidshjem og kammerater ind over.

For sent?

Husk stadig at holde fingrene væk, når de klør efter at servicere dit barn – af godhed eller travlhed.

Når du lader dit barn gå eller cykle til skole, selv bære sin taske og prøve kræfter med snørebåndene, giver du fortsat barnet mulighed for selv at få kropserfaringen – og selvtilliden ved at være selvhjulpen.

Hvis du er mor til en femårig og nu tænker ‘av, alt det her har jeg ikke vidst,’ så bare rolig. Se på dit barn: Er hun glad for at lege? Kaster hun sig ud i fysiske udfordringer? Kan hun både være aktiv og i ro?

LÆS OGSÅ: Test – hvordan lærer dit barn bedst?

Så er hun ikke i problemer. Er der omvendt noget, der bekymrer dig – holder hun sig tilbage på legepladsen, virker hun klodset, eller kan hun ikke slå kolbøtter – så kan det stadig nås.

Dårlige vaner kan ændres

Ligesom du er med til at give dit barn dårlige vaner, kan du også vende dem til gode vaner.

– Det er godt med en tidlig indsats, men det er aldrig for sent. Nogle børn kan have brug for målrettet motorisk træning, hvis de for eksempel ikke kan overskue at være i institution, ikke kan lide at være med i lege eller ikke har mod på fysiske udfordringer.

Dem kan vi hjælpe, siger Christina Skaarup.

Der er dog også meget, du selv kan gøre – i guiden i toppen af artiklen kan du se, hvordan du stimulerer de enkelte sanser i forskellige aldre. God fornøjelse!

Kilde: Rytmikpædagog og motorikvejleder Christina Skaarup. Underviser blandt andet på Afspændingspædagogernes Aftenskole (APA), og i Jordemoderhuset. Se mere på Skaaruprytmik.dk, Apa.dk og Jordemoderhuset.com.

dupa

Henter...