Vores Børn

Gravid i uge 23 (22+0, 22+1, 22+2, 22+3, 22+4, 22+5, 22+6)

Uge 23: Hævede ben

Åreknuder, hæmorider og pigmentpletter. Husk dine støttestrømper, knibeøvelser og pas på solen.

Af Redaktionen 09.mar.2016 Børn

Er dine ben blevet store? Bare rolig, det er ikke (kun) fedt. Det er helt normalt, at man får hævede fødder og ben. Det skyldes, at blodtilførslen til og fra benene hæmmes af livmoderen. Det kan også give hæmorider og åreknuder. Du kan med støttestrømper og øvelser, der styrker blodomløbet, forebygge åreknuder. 

Og hæmorider kan du holde nede med knibeøvelser, eller med salve eller stikpiller, som fås på recept.

Faktaboks

Uge 23

Baby er på størrelse med en grapefrugt

160 dage henne

120 dage til termin

grape

Hormonerne betyder også, at det er let for små årer at springe i for eksempel ansigtet og på lårene. Det øgede pigment gør dig lettere brun, men det kan også give dig pigmentforandringer på kroppen, hvis du solbader.

Måske begynder du at mærke, at barnet er blevet tungere at bære, og måske oplever du pludselige jag i skede, lyske og lår. Det er helt normalt. Nogle får krampe i læggenekun krampe om natten, mens andre også er plaget af det i løbet af dagen. Det kan hjælpe med magnesiumtilskud, men snak i så fald først med en læge eller jordmor.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du trætte ben

Hævede ben og fødder

Du har sandsynligvis taget på i vægt, og din krop er blevet mere besværlig at bevæge rundt på. Det er vanskeligere for kroppen at presse blodet tilbage i hjertet, og dette vil betyde, at du kan få hævede ben, hvis du står op hele dagen. Et godt råd er at tage et fodbad og lægge dig med benene højt.

Du kan forbygge hævede ben ved at:

– Træne regelmæssigt
– Undgå at sidde med benene over kors
– Holde benene højere end hovedet 10 minutter om dagen
– Skifte mellem hvilken fod du lægger vægten på, hvis du står meget op.
– Rejs og bevæg dig hvert 45. minut, hvis du sidder i fx et fly
– Drik meget vand
– Undgå koffein og alkohol
– Undgå stramt tøj
– Brug komfortable sko
– Reducer saltindtaget
– Spis frugt, grøntsager og fiberrigt
– Stop med at ryge
– Bruge støttestrømper

Fra æg til baby

Babyen er cirka 28 centimeter langt og vejer 450-600 gram. Nu er barnet på størrelse med en grapefrugt.

Fosterets næsebor er nu lukket op, og det begynder at lave vejrtrækningsbevægelser med mellemgulvet. I lungevævet dannes der bitte små forgreninger, og blodkarrene omkring dem mangedobles. Barnet åbner sine øjne. Det kan nu ikke se ret meget, da dets synsfelt er begrænset. Der er også meget mørkt inde i livmoderen, men der bliver lysere, når huden på dig efterhånden strækkes mere og mere.

LÆS OGSÅ: Få det bedste ud af din jordemor

Babyens krop begynder at blive mere velproportioneret, men da underhudsfedtet mangler, er både knoglemasse, organer og blodårer synlige under huden. Dette er årsagen til at børn, der er født ekstremt tidligt, har lidt rødlig hud.

Cellerne i babyhjernen modnes mere og mere. Øjnene kan se lidt udstående ud, og dette skyldes også, at fedtlaget ikke er opbygget endnu.

Hvis fødslen starter

Hvis du føler, at plukveerne bliver regelmæssige, eller at de presser nede i underlivet, tag da kontakt med din jordemoder, læge eller dit fødested. Det er bedre at blive tjekket en ekstra gang i stedet for at gå bekymret rundt derhjemme.

Det er ikke ideelt at føde nu, men flere babyer har klaret sig helt fint, selv om de er blevet født i uge 23. Skulle du føde nu, ville der dog gå mange uger og ofte måneder, før du med sikkerhed ved, at det går fint med den lille.

Faktaboks

Ugens tip til mor

Det kan være smart at lave knibeøvelser hver dag. Det kan også have en god indvirkning på sexlivet. Gode bækkenbundsmuskler er med til at stabilisere dit bækken, og giver dig derfor også en bedre holdning og stærkere ryg.

Knibeøvelser hjælper desuden med at gøre dig bevidst om dit bækken og underliv, hvilket er en fordel, når fødslen starter. Der skal du nemlig føle, at du ’giver efter’ i stedet for at knibe og holde igen.

Knibeøvelser kan laves hvor som helst, og når som helst, for der er ingen, der kan se, at du laver dem. Efter fødslen er det også vigtigt at lave øvelserne. Så hvorfor ikke allerede starte nu?

Er du usikker på, hvilken muskel du skal knibe sammen, så kan du finde ud af det ved at sætte en finger op i skeden og knibe rundt om den. Derefter er det bare med at gå i gang med træningen. Knib musklerne sammen, mens du tæller til fem, forsæt med at knibe sammen, og slip så stille og roligt. Gentag, og gør det gerne flere gange om dagen, for eksempel mens du venter på bussen.

Faktaboks

Ugens tip til far

Den moderne faderrolle giver dig mere plads til at være en vigtig part i barnets liv allerede fra fødslen. Men vær forberedt på, at du selv må sørge for denne vigtige kontakt med babyen i starten. Det er mor, som føder, og det er mor, der ammer. Hun vil højst sandsynligt både tage og beholde styringen, hvis ikke du beviser, at du også kan hjælpe til. Du kan til gengæld skifte bleer, finde tøj frem, holde baby tæt ind til dig, hud mod hud og bære det grædende barn, når der er behov for det. Lær barnets vaner at kende, så du ikke behøver spørge mor om hjælp.

dupa

Henter...