Sådan undgår du, at dit barn får tandlægeskræk
De første tænder er kun lige brudt igennem, når dit barn bliver indkaldt til sit første tandlægebesøg. Heldigvis er der gode råd at hente, så du undgår, at den lille udvikler tandlægeskræk som tusindvis af andre.
Der dumper et brev ind med teksten: ”Vi har reserveret tid til dit barn på tandklinikken”. Man ser det for sig: Den lille liggende i tandlægestolen med skarpt lys i øjnene og kolde metalinstrumenter i munden.
Formentlig er det slet ikke sådan, det foregår, men hvis børn får dårlige oplevelser med et tandlægebesøg, kan det fortsætte ind i voksenlivet. Helt op til 40 procent af danskerne lider nemlig i større eller mindre grad af tandlægeskræk, og for mange af dem er skrækken grundlagt i barndommen. Men hvordan kan det være, og hvad kan du gøre som forælder for at undgå, at dit barn bliver en blandt mange?
Faktaboks
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår barnet indkaldes til det første tandlægebesøg. I nogle kommuner sker det, når barnet fylder 1 år, i andre først omkring 3års-alderen.
LÆS OGSÅ: Tandbørstning: Bliv venner med tandbørsten
Det har psykolog Marius Kristoffersen, der blandt andet er specialiseret i at behandle børn med angst, gode råd til.
– Tandlægeskræk kan opstå, hvis barnet får en dårlig oplevelse med det – for eksempel med smerte eller ubehag. Skrækken kan også overføres fra forældrene, som har udvist frygt eller overbeskyttet barnet. Det er godt at være opmærksom, omsorgsfuld og beskyttende, men det viser også barnet, at der er noget at være bange for, forklarer han.
Leg tandlæge
Forældre har typisk to måder at reagere på barnets tandlægeskræk, uddyber Marius Kristoffersen. Enten mener de, det bedste for barnet er at blive kastet ud i det uden for meget snak. Det kan være godt, fordi det giver barnet mulighed for at erfare, at det slet ikke er så slemt at gå til tandlæge. Men hvis eksponeringen er for angstprovokerende kan det være med til at forværre situationen og dette kan være med til at påvirke barnets tilknytning negativt.Den anden forældrereaktion er typisk at beskytte barnet – enten ved at skærme barnet fra helt at skulle til tandlæge eller ved at beskytte det meget hos tandlægen. Det kan være godt for tilknytningen, men så bliver barnet afholdt fra en situation, hvor det kan erfare, at tandlægen slet ikke er så slem.– Det er vigtigt, at man som forælder arbejder med tandlægeskrækken, før ubehaget opstår. Det vil sige udsætter barnet for noget af det samme under trygge, glade omstændigheder, siger Marius Kristoffersen.Det kan være ved at lege tandlæge derhjemme, hvor mor eller far for eksempel lyser barnet ind i munden med en lommelygte eller kigger med et lille spejl. Og samme gradvise og positive tilgang anbefaler Marius Kristoffersen landets tandlæger at have.
Tandlægen tager hensyn
Det har rigtig mange af dem tilsyneladende også i dag. En af dem er børnetandlæge Ulf Broch, der får henvist nogle af de børn i Aalborg Kommunes tandpleje, som har det sværest med at klare tandbehandlingen på grund af tandlægeangst.– Tidligere havde tandlæger mere fokus på det tekniske, men i dag er der rigtig meget fokus på, hvordan vi omgås børnene, siger han.
LÆS OGSÅ: Første gang hos tandlægen
Ulf Broch lader for eksempel gerne barnet bore i en gipstand forinden, så det ved, hvad han laver. Han kan også hæve ryggen på tandlægestolen, så barnet føler mere kontrol, end hvis han tårner sig op over det, mens barnet ligger fladt ned, ligesom han fortæller, hvad der sker undervejs, og giver barnet mulighed for at følge med i et spejl.Han er enig med Marius Kristoffersen i, at børn er dygtige til at aflæse forældrenes kropssprog. Og selvom mor eller far forsikrer om, at tandlægen ikke er farlig, overhører barnet ordet ”ikke” og registrerer kun ”farligt”. Hvis man som forælder selv har tandlægeskræk, kan det derfor være en god ide at sende barnet af sted med den anden forælder eller en bedsteforælder.– Jeg taler også meget gerne med forældrene inden, så vi kan få afstemt forventninger, og de kan fortælle, hvis barnet for eksempel er lidt utryg ved fremmede eller foretrækker en kvindelig behandler. Den slags bliver vi ikke fornærmede over. Har barnet særlige behov, er vi oprigtigt interesserede i at hjælpe, siger han.
Hypnose kan hjælpe
Hvis barnet har udviklet alvorlig tandlægeangst, er der også en anden løsning, fortæller Ulf Broch. Han har nemlig stor succes med at bruge hypnose. Her fører han barnet igennem afspændingsøvelser, taler med det om dets interesser og styrker og finder frem til et sikkert sted i dets hukommelse, som det kan hente hjælp i, hvis det kommer i en ubehagelig situation.
– Der opstår en tillid mellem mig og barnet med hypnose. Og tillid er uden tvivl det vigtigste, siger han.
LÆS OGSÅ: Sut: Det siger tandlægen selv …
LÆS OGSÅ: Guide: Gør tandbørstning til en succes
LÆS OGSÅ: Pas på de første tænder