Vegetar eller veganer
Foto: Simone Bruun Spangsvig | Elliot spiser vegansk derhjemme og vegetarisk, når han er ude og i vuggestuen. Den forskel er et hensyn til Elliot, så han ikke skal forholde sig til, om der er smør i den kage han får serveret eller æg i den mad, der er på bordet.
Vores Børn

Vegetar eller veganer

Vegetar eller veganer? Sådan sikrer du dit barns helbred

Hvis man lever som vegetar eller veganer, er det vigtigt at være ekstra opmærksom på, at børnene i familien får dækket deres ernæringsbehov.

Af May Kjærsgaard 02.aug.2016 Børn

Der kan være gode grunde til at vælge et liv som vegetar eller veganer. Men hvis du som voksen har valgt den kostretning, skal den justeres, før den egner sig til et spædbarn eller mindre barn. Børn har nemlig et større behov for næring, så de har de rigtige og nok byggeklodser til at vokse sig store og sunde.

Når man som vegetar eller veganer får børn, er det derfor vigtigt, at man sætter sig ind i, hvordan man sikrer, at den lille får den rigtige kost – herunder blandt andet vigtige vitaminer og mineraler. Men det behøver ikke være besværligt at være vegetar eller veganer, med et lille barn.

LÆS OGSÅ: Hvad kan du forvente af dit barns institution?

Simone Bruun Spangsvig er mor til Elliot på 2 år. Simone levede som vegetar inden og under sin graviditet og er siden Elliot blev født langsomt blevet veganer.

Faktaboks

Vegetarer er personer, der ikke spiser kød, fjerkræ, fisk og produkter lavet heraf. Vegetarer kan inddeles i forskellige kategorier, der afhænger af, i hvilken grad de animalske produkter fravælges:

  • Lakto-ovo-vegetarkost

    er den mest almindelige vegetarkost. Kosten er baseret på korn og kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, nødder og frugt, desuden indgår ost, mælk, mælkeprodukter og æg.

  • Lakto-vegetarer

    udelukker æg, men indtager mælk og mælkeprodukter.

  • Veganere

    undgår alle animalske produkter og lever udelukkende af vegetabilsk kost.

  • Makrobiotikere

    lever af ‘naturlige’, ‘organiske’, ubearbejdede og uraffinerede fødevarer og undgår typisk animalske produkter.

  • Semi-vegetarer

    er ikke egentlige vegetarer. Det er personer, som lever laktoovo-vegetarisk, men som også spiser fisk og lyst fjerkræ i begrænset mængde.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

For Simone er der i hverdagen ikke mere besvær ved at være veganer med et lille barn. Det var kun i starten, at der var et ekstra arbejde i at sætte sig ind i det særlige hensyn, der skal tages for at sikre den rigtige kost.

– Jeg synes ikke personligt, at det har været svært. Jeg har bare sat mig rigtig godt ind i, hvilke fødevarer der indeholder kalk, omega3, jern og så videre, og så smider jeg bare altid dem i vognen, og vi har dem altid i vores køkken, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Tirsdag: Vegetariske frikadeller med tomatsauce

Hun mener ikke, at det ansvar, man som vegansk forældre har, er anderledes end det ansvar, som alle forældre har.

– Alle forældre har et ansvar for at sætte sig ind i, hvad deres barn har brug for ernæringsmæssigt, uanset hvordan de vælger at spise, siger hun.

De vegetariske og veganske kostråd

Dansk Vegetarforening har udgivet en pjece for at hjælpe forældre med at danne sig et overblik over, hvad de skal være opmærksom på. Vejledningspjecen er skrevet af klinisk diætist cand.scient. i klinisk ernæring, Maria Felding, som er selvstændig diætist.

– Jeg havde så stor efterspørgsel på vejledning til forældre, at jeg simpelthen ikke kunne følge med. Derfor var det et virkelig godt initiativ fra Dansk Vegetarforening, at vi skulle lave en pjece tilsvarende de kostråd, Sundhedsstyrelsen har lavet til alle gravide, men i stedet henvendt til vegetarer og veganere, fortæller hun.

– En plantebaseret kost er et fornuftigt valg. Generelt er vegetarer sundere end ikke-vegetarer. Og der overhovedet ikke svært, det er bare vigtigt, at man er opmærksom, forklarer hun. 

Pjecen “Vegetarisk og vegansk ernæring til gravide, ammende, spædbørn og småbørn”, kan bestilles gratis på Dansk Vegetarforenings hjemmeside. Her bliver der gennemgået, hvad der er af særlige hensyn til vegetariske/veganske børns kost, hvad man skal være opmærksom på generelt, ligesom der også er forslag til en børnevenlig dagskost.

Risiko for fejlernæring

Hos Sundhedsstyrelsen er man ikke tilhænger af vegansk kost. Faktisk fraråder Sundhedsstyrelsen direkte, at børn i alderen 0 til 2 år lever vegansk.

– De første to år er der, hvor børnenes hjerner og krop udvikler sig allermest. Der er væsentlige mangler i en vegansk kost i forhold til de almindelige anbefalinger for spædbarnets kost, som det kan være svært at dække ind. Hvis man ikke er meget opmærksom på sammensætningen af kosten og især tilførsel af B12 vitamin og protein, kan børnene få neurologiske skader og blive underernærede, siger Annette Poulsen, der er sundhedsplejerske hos Sundhedsstyrelsen.

Hun fortæller, at veganske børn, der ikke får den rigtige kost, udover de neurologiske skader, har risiko for nedsat vækst, at deres muskel- og fedtvæv ikke udvikler sig, som det skal, og at deres psykomotoriske udvikling er langsommere. Disse ting er fundet hos indlagte børn, der var ernæret vegansk. Vælger forældrene alligevel at give deres børn vegansk kost, understreger hun, at det er meget vigtigt, at forældrene sætte sig ind i, hvordan man undgår, at de bliver underernærede og udvikler hjerneskader.

Vegetarisk kost har Sundhedsstyrelsen ikke noget problem med.

Institutionen skal med på vognen

Det er ikke nok, at forældrene har sat sig godt ind i, hvilken kost der dækker barnets behov. Det er også vigtigt, at vuggestuen eller børnehaven samarbejder og ved, hvordan barnet får, hvad det har brug for.

Faktaboks

1,8 procent danskere lever som vegetarer, viser en ny analyse fra Coop Analyse. Der findes ingen tal på, hvor mange der lever som veganere i Danmark.

– Jeg hører desværre en del historier om institutioner, der spiser børnene af med en rugbrødsmad med agurk. Der er det vigtigt, at forældrene står fast og insisterer på, at deres børn får noget ordentligt at spise, siger diætist Maria Felding.

I Elliots vuggestue har de fundet en fin løsning, fortæller Simone. Hun har sørget for, at der i institutionens fryser er nogle alternativer til de andre børns kød, så når der er kød på menuen, spiser Elliot det samme tilbehør som de andre børn, men får en bønnedelle til.

LÆS OGSÅ: Sådan får du kapital på jernkontoen og skaber overskud og sundhed for dig og din baby

Med hjælp fra diætisten og Dansk Vegetarforening har vi samlet de forholdsregler, der gør sig gældende for små børn, der spiser vegetarisk eller vegansk. De fleste næringsstoffer kan man sikre, ved en god og varieret kost, men nogle næringsstoffer kan man ikke få på andre måder end gennem et tilskud.

B12

Vitaminet B12 findes ikke naturligt i vegetabilske fødevarer. Vegetarer kan få B12 gennem mælkeprodukter og æg, men er du i tvivl om dit barn spiser nok af denne fødevaregruppe, anbefales det at give B12 i tilskud. Veganere og gravide vegetarer anbefales at tage B12-vitamin i tilskud.

D-vitamin

Den primære kilde til D-vitamin er solens stråler. Vitaminet dannes, når solen rammer nøgen hud, uden solcreme. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn i Danmark får tilskud af D-vitamin, fra de er 0-2 år. Børn der spiser vegetarisk/vegansk anbefales at fortsætte med tilskuddet, i hvert tilfælde fra september til april.

Pas på fibrene

En vegansk kost er typisk rig på kostfibre, noget man ellers anbefaler at være tilbageholdende med i små børns kost, da de fylder meget i maven og det derfor kan være svært for barnet at spise nok. Det er derfor en god idé at holde igen med fødevarer, der har et højt fiber- og vandindhold, som for eksempel rå grøntsager.

Skru op for fedtet

Spædbørn har et højt energibehov, fordi de vokser så hurtigt. Derfor er det vigtigt, at spædbørns kost er meget kalorierig, hvilket kan være en udfordring på en vegansk kost.

Et lille barns fedtindtag bør være en del højere end voksnes. For at sikre at barnet får nok fedt, kan man tilsætte olie og plantemargarine til grød, mos, på brød, bruge nøddesmør og så videre.

Am så længe som muligt

Amning er vigtigt, især hvis man er veganer. Det anbefales, udover at fuldtidsamme til barnet er 6 måneder, at deltidsamme til barnet er 2 år, for at sikre barnet tilstrækkelig næring.

Hvis du skal bruge modermælkserstatning skal du tjekke, at produktet ikke indeholder fiskeolier eller osteløbe lavet på komave. Der findes i Danmark ingen godkendt modermælkserstatning, der ikke er baseret på komælk.

Jern

Børn kommer til verden med et jerndepot, men efter cirka 6 måneder er depotet brugt op og de skal til at indtage jern gennem kosten. Når børnene ikke spiser kød, skal de have jern via for eksempel bønner, frø og kerner i stedet. Det er derfor vigtigt at huske for eksempel kikærter, sesamfrø, hvide bønner og chashewnødder i barnets kost. De er desuden gode kilde til mineraler, antioxidanter og plantestoffer, som man ikke finder i kød.

Beriget plantemælk

Når barnet bliver lidt ældre, er det vigtigt, at den plantemælk man tilbyder, for eksempel soyamælk, havremælk, eller mandelmælk, er beriget med calcium.

Rismælk anbefales ikke at give børn rismælk, på grund af det store indhold af arsen.

Faktaboks

Fødevarestyrelsen: “Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarmad nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som fedme, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, diabetes, visse former for kræft og nyrelidelser. Kosten spiller en klar rolle i den forbindelse, selv om vegetarer også ofte lever sundere på andre måder, fx i forhold til rygning, alkohol og motion.”

De amerikanske diætisters sammenslutning, The American Dietetic Association: “Det er vores opfattelse, at en passende planlagt vegetarisk kost er sund, næringsmæssig tilstrækkelig og giver sundhedsmæssige fordele ved at forebygge og behandle visse sygdomme.”

dupa

Henter...