Giv dit barn kærlighed
Foto: Nima Stock | Kærlighed er et basalt behov på linje med mad og søvn.
Vores Børn

Giv dit barn kærlighed

Sådan viser du kærlighed til dit barn

For at udvikle sig har dit barn brug for at opleve din kærlighed. Både gennem ord og knus og ved at mærke, I er en flok, der hører sammen.

Af Jane Thoning Callesen 26.feb.2016 Børn
Faktaboks

Vis din kærlighed

Giv fysiske kærtegn ved at kysse, kramme, tumle i sengen, sidde tæt sammen med en bog eller film, give massage, tage bad sammen eller ordne hår på hinanden.

Kig hinanden i øjnene, når I taler sammen. Det gælder også spædbørnspludren.

Sig ‘jeg elsker dig’ eller andre kærlighedserklæringer, der falder dig naturligt.

Sørg for rolige og stabile rammer, så dit barn mærker, du har styr på det.

Stil alderssvarende krav, og lad dit barn bidrage til familien og ‘flokken’.

Kild dit barn, lav sjov og få hinanden til at grine.

Tal med dit barn om, hvad der rører sig i hans liv og lyt opmærksomt.

Gå ind og ‘hæng ud’ på dit barns værelse uden at stille krav.

Vis dit barn, at du holder af hans selskab.

Kilder: Heidi Agerkvist, familiepsykolog og Ulla Dyrløv, børnepsykolog.

Et kæmpe bjørnekram, at sidde tæt i sofaen mens du begraver din næse i den varme hud lige der i nakken, et stille ‘jeg elsker dig helt op til stjernerne’ ved sengetid.

Der er masser af måder at vise det på, men et er sikkert: Dit barn har brug for din kærlighed. Faktisk er den afgørende for hele hans udvikling, slår familiepsykolog Heidi Agerkvist fast.

– Kærlighed er et basalt behov på linje med mad og søvn. Det er en kombination af berøring, øjenkontakt, opmærksomhed, tillid og stabile rammer. Et barn, der lever i trygge og stærke relationer og som føler sig elsket, bliver senere i stand til at samarbejde og indgå i et fællesskab. Det er essentielle kompetencer for os som mennesker.

Et barn, der føler sig elsket, tør bevæge sig gradvist væk fra din favn og ud i verden. Han ved, at han altid kan vende tilbage til dig, når han har behov for det, og din kærlighed styrker hans selvværd og empati, fortæller Heidi Agerkvist.
Får et barn omvendt ikke nok kærlighed, så vil det først reagere og senere hen simpelthen resignere.

– Umiddelbart vil barnet græde og kalde. Hvis barnet efter lang tid ikke bliver hørt, vil det til sidst give op. Barnet vil få en fornemmelse af, at verden er utryg, det vil være på vagt, føle sig mindre værd og få svært ved at indgå i tætte forhold med andre. I yderste konsekvens vil barnet sidde apatisk og kigge indad, siger Heidi Agerkvist.

En i flokken

Heldigvis skal der meget til, før det går så galt. Dit barn tager ikke skade, hvis du en sjælden gang overhører babyalarmen eller skifter bleen på automatpilot uden øjenkontakt. Det er de store linjer, der præger dit barns udvikling.

– Hvis ens barn er i trivsel, det vil sige sover og spiser godt, griner, græder, bliver sur, leger og siger til og fra, kan man være sikker på, han også føler sig elsket, fortæller Heidi Agerkvist.
Men hvordan viser du bedst dit barn, at du elsker ham?

– Det handler om at være kontinuerligt tilstede omkring det lille barn, gå på besøg i barnets verden, spejle dets ansigtsudtryk og vise, at man interesserer sig for det, siger Heidi Agerkvist.
Men omvendt skal du heller ikke gøre dit barn til omdrejningspunkt for alle familiens aktiviteter, understreger børnepsykolog Ulla Dyrløv.

– Det er også kærlighed at sætte grænser. I vores kultur er der en tendens til at tro, at hvis blot vi elsker vores børn og rummer deres adfærd, skal det nok gå dem godt. Men børn finder tryghed i at vide, at de voksne har ansvaret. Forældre skal turde styre og vise, hvad der er bedst, så barnet slipper for at tage stilling til en masse unødvendigt, siger hun og forklarer, at barnet har brug for at føle sig som en del af en flok, hvor de voksne tydeligt bestemmer, hvad der skal ske, og hvor det ikke er barnets behov, der styrer alt. Hun mener, at måden hvorpå du bedst viser kærlighed, til dels afhænger af dit barns alder.

De store bevægelser

Mens dit spædbarn føler sig elsket, når du giver mælk, øjenkontakt, smil og omsorg, er det nogle andre ting, der gør sig gældende for et lidt større barn, der går i vuggestue.

– Vuggestuebørn har brug for, at de voksne er meget klare i deres kontakt. For eksempel gennem store kram, hvor man ruller rundt i sengen, hud-mod-hud-berøring og tydeligt kropssprog. Man må gerne være lidt fjollet og have store armbevægelser, som barnet nemt kan aflæse. Et barn i vuggestuealderen har ikke noget overblik selv og læner sig meget op af forældrene. Det er derfor bedre at kommunikere med en glad kaptajnstemme, der sætter retningen, end en lille pusse-nusse-stemme der spørger barnet, hvad det helst vil, siger Ulla Dyrløv.
Når dit barn når børnehavealderen, kan du godt skrue lidt ned for de store armbevægelser. Dit børnehavebarn begynder nu at kunne læse mellem linjerne og stille spørgsmål til, hvad I skal. Det har derfor ikke behov for tydelig mimik i så høj grad som et vuggestuebarn. Nu handler det mere om at lytte og sørge for, rammerne er gode.

– Et børnehavebarn føler sig elsket, når det mærker, at mor og far er tilgængelige. I behøver ikke lave en masse ting sammen, men pak elektronikken væk, når I er sammen, så dit barn ikke skal konkurrere med en computer for at få din opmærksomhed. I denne alder handler kærlighed også om at sørge for, der er styr på alting. At barnet får søvn nok, kommer roligt ud af døren uden stress og bliver puttet på en rar måde om aftenen, lyder det fra Ulla Dyrløv.

Små skridt

Hvis du har et barn i skolealderen, må du gerne give lidt slip, så barnet får øvet sig i selv at holde snor i sine gøremål. Til gengæld er nærvær essentielt.

– Skolebørn mærker især kærlighed, når I gør noget sammen. Når du går ind på barnets værelse uden at stille krav, men med et ønske om blot at være der. I kan se udvalgte film under en dyne, høre lydbøger eller lave mad sammen. På den måde viser du barnet, at du kan lide dets selskab, og det styrker både barnets selvværd og båndet mellem jer, siger Ulla Dyrløv.

De fleste forældre har let ved at give deres barn kærlighed og skal bare lade instinkterne klare arbejdet. Men hvis du er vokset op i et kærlighedsfattigt miljø, falder det dig måske ikke naturligt at øse af din kærlighed.

– Man er ikke alene, hvis man synes, det er svært at vise sit barn, man elsker ham. Mange voksne har ubehagelige minder med i bagagen, som sidder på rygraden og kommer til at styre i samværet med deres børn. Hvis noget er bøvlet i relation til ens barn, kan det hjælpe at blive bevidst om, hvor mønstrene stammer fra og tænke på, hvad man selv kunne have længtes efter i sin egen barndom, siger familiepsykolog Heidi Agerkvist og fortsætter:

– Det gælder om at tage små skridt i den rigtige retning. Hvis du for eksempel synes, det er grænseoverskridende at kysse dit barn, kan du starte med at stryge det på ryggen og give et knus. 

Faktaboks

Forsøg med kærlighed

Knus giver modstandskraft

En amerikansk undersøgelse, med Dr. Joanna Meselko i spidsen fra 2011 med 500 forsøgspersoner viser, at børn der får masser af knus, opmærksomhed og kærlige ord fra deres mor i den tidlige barndom, har mere modstandskraft og er bedre til at håndtere vanskelige situationer som voksne.

Vi er designet til kærlighed

Edward Tronicks psykologiske still face-eksperiment fra 1975 viser, at dit barn fra naturens side er bygget til at interagere med dig, og du er designet til at give respons. På videoklip af eksperimentet ser man en mor lege med sit lille barn. De har øjenkontakt og pludrer. Efter 2 minutter afbryder mor kontakten og stirrer tomt ud i luften. Det får barnet til at bryde ud i panisk gråd, hvorefter det til sidst giver op.

Nærhed vigtigere end mad

Psykologen Harry Harlows forsøg med aber i 1940’erne viser, hvor stor betydning mors kærlighed har for barnets udvikling. Han anbragte nyfødte aber alene i et bur med to erstatningsmødre: en af ståltråd og en beklædt med blødt stof. Begge kunne forsynes med en sutteflaske på brystet, som ungerne kunne die af. Ungerne tilbragte mest tid hos stofmoren, selv når ståltrådsmoren havde sutteflasken. Forsøget viste også, at abeungerne ikke udviklede evnen til at lege, klare sig i flokken, parre sig og passe sine egne unger.

dupa

Henter...